Lejeboliger i Kolding Kommune.

I Kolding Kommune er der 9200 almene lejeboliger.

Du finder både almene lejligheder, rækkehuse og nogle parcelhuse. De fleste ligger i Kolding, men der er også almene boliger i Christiansfeld, Vamdrup, Lunderskov og i det øvrige opland.


Du skal være skrevet op på venteliste for at blive tilbudt en bolig. Nogle boliger er der lang ventetid på, mens der er kort eller ingen ventetid til andre. Du skriver dig på venteliste hos den enkelte boligorganisation.


På hjemmesiden www.danmarkbolig.dk får du et samlet overblik over almene boliger, husleje og ventetider inden for Kolding Kommune. Du kan også bruge de enkelte boligselskabers hjemmesider.

www.nybygget.dk kan du se nybyggede lejeboliger.

Er du ung, og er du under uddannelse, kan du søge om at få en bolig gennem Kolding Ungdomsboliganvisning (Student Kolding).

Kommunen råder over boliger for ældre og handicappede. Er du interesseret i denne boligtype, kan du læse mere på siden "Ældre- eller handicapegnet bolig" eller kontakte Senior- og Sundhedsrådgivningen på telefon 79 79 84 50.

I særlige tilfælde kan Kolding Kommune bede om at få anvist en bolig fra boligorganisationerne.

Det betyder, at Kolding Kommune kan bede boligorganisationerne om at få tildelt en bolig til en borger med at akut behov. Det er kommunen, som vurderer behovet, og du skal selv have undersøgt og forsøgt alle muligheder for at få en bolig. Du skal være opmærksom på, at dine individuelle ønsker til en bolig eller til beliggenhed ikke er afgørende for den samlede vurdering.


Den kommunale anvisningsret kan som udgangspunkt anvendes til: 

  • borgere i Kolding Kommune
  • som sandsynliggøre, at de ikke selv kan fremskaffe en bolig

Hvis du mener, at din situation gør, at kommunen skal hjælpe dig, skal du udfylde etansøgningsskema.


Du skal sørge for at:

  • Være aktivt boligsøgende hos minimum 2 forskellige boligorganisationer, det vil sige at lade dig skrive på venteliste hos boligorganisationerrne.
  • Det anbefales at du også søger bolig på de forskelige bolighjemmesider f.eks. www.akutbolig.dk
  • Udfylde ansøgningsskemaet
  • Vedlægge den dokumentation, som fremgår af ansøgningsskemaet
  • Underskrive skemaet, hvor det fremgår, at personlige relevante oplysninger må videregives til den boligorganisation, som du bliver boligtager hos
  • Straks meddele, hvis du selv finder bolig eller skifter adresse
  • Træffe en aftale med din sagsbehandler, som skal skrive en anbefaling af baggrunden for dit behov for at få kommunernes hjælp til at finde en bolig.


Sammen med sagsbehandleren vurderer du:

  • Hvornår det er hensigtsmæssigt med et boligtilbud - Kolding Kommune gør opmærksom på, at der ofte går 1-3 måneder før du vil kunne modtage et tilbud
  • Hvordan betales indskud, husleje m.v.
  • Hvor meget du kan betale i husleje.

Hvis du siger nej eller ikke svarer på et tilbud om en bolig, vil din ansøgning blive returneret. Vi gør dig opmærksom på at du kun får et tilbud.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey