Puljen støtter aktiviteter i udsatte boligområder

Puljens formål

Intentionen med puljen er at igangsætte aktiviteter, som støtter op omkring Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indsatser ift. at bekæmpe parallelsamfund og ghettoer i Kolding Kommune.

Puljen har samtidig til formål aktivt at understøtte tiltag, der kan underbygge politikkerne på arbejdsmarkedsområdet med andre og nye løsninger (klik på link til selve politikken):

For at sikre en bred forankring skal der som minimum igangsættes 10 projekter årligt.

Målgruppen

Puljen retter sig mod nedenstående målgrupper, som bor i blandede boligområder i Kolding Kommune:

  • Integrationsborgere på langvarig forsørgelse
  • Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk
  • Unge med anden etnisk baggrund end dansk

Baggrund

Regeringen har fremlagt en strategi for at bekæmpe parallelsamfund og ghettoer i Danmark. Udspillet kaldes ”Et Danmark uden parallelsamfund. Ingen ghettoer i 2030”. I Kolding Kommune er der 2 boligområder, som er på Regeringens ghettoliste.

Ansøgere

Virksomheder, foreninger, institutioner mv. beliggende i Kolding Kommune som gerne vil igangsætte aktiviteter, som understøtter puljens formål bl.a. ved at fremme mulighederne for at komme i beskæftigelse, udvikle netværk og skabe relationer for ovenstående målgruppe.

Kriterier, der skal være opfyldt

  • Ansøgninger skal understøtte puljens formål og politikker på arbejdsmarkedsområdet.
  • Der kan alene søges om midler til aktiviteter eller initiativer, der igangsættes i og i samarbejde med Kolding Kommune.
  • Aktiviteterne skal aktivt inddrage borgere i Kolding Kommune og skal være åbne for alle – uanset etnicitet, nationalitet, kulturel eller religiøs baggrund (multietniske aktiviteter).

Desuden opfordres ansøgere til at overveje, hvorvidt og på hvilken måde ansøgningen kan understøtte Kolding Kommunes socialøkonomiske politik og cirkulære strategi.

Retningslinjer for bevillinger

  • Bevillingsgrænser:
    • Ansøgninger på op til kr. 15.000,- behandles administrativt
    • Ansøgninger på op til kr. 30.000,- behandles af Arbejdsmarkedsudvalgets formandsskab
    • Ansøgninger på over kr. 30.000,- behandles af Arbejdsmarkedsudvalget på et udvalgsmøde
  • Det skal fremgå af projekterne, at Kolding Kommune har ydet støtte
  • Det er ikke muligt at søge midler til projekter, der allerede er gennemført eller til rejser og ophold.
  • Med mindre andet aftales har Kolding Kommune efterfølgende ret til at benytte sig af den evt. udviklede ide/koncept, der vil ikke kunne opkræves særskilt betaling herfor.
  • Tilbud, der udvikles som følge af en bevilling, må ikke indebære mulighed for fortjeneste men udelukkende anvendes til dækning af faktisk afholdte omkostninger til eksempelvis løn, honorar, administration mv.
  • Med det formål at fastholde et udviklingsperspektiv kan der maksimalt ydes tilskud til det samme projekt/arrangement 2 gange – dog kan der i særlige tilfælde, hvor der er et længere perspektiv ift. at forankre projektet, bevilges flere gange.

Udbetaling af midler

  • Bevilget tilskud udbetales efter individuel aftale med økonomiafdelingen og mod forudgående indsendelse af status.
  • Senest én måned efter projektets godkendte slutdato skal der indsendes afsluttende rapport og regnskab for projektet til Kolding Kommune.
  • Regnskabet skal udarbejdes i henhold til bogføringsloven og Kolding Kommune kan kræve nærmere dokumentation i form af kopi af lønsedler og fakturaer m.v.
  • Evt. beløb, der ikke er anvendt i overensstemmelse med bevillingen kan kræves tilbagebetalt

Ansøgningsfrister

Der kan løbende søges midler fra puljen. Ansøgningerne godkendes af Arbejdsmarkedsudvalget og skal fremsendes til Jeppe Thrane Frandsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Arbejdsmarkedsudvalget holder som udgangspunkt møder hver måned, juli dog undtaget. Sagsbehandlingstiden er individuel afhængig af ansøgningens karakter.

Hjælp og vejledning

Ansøgere er velkomne til at kontakt:

  • Frivilligheds- og udviklingskoordinator Jeppe Thrane Frandsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på mobil nr. 21253464
  • Udviklingschef Birte Muhs på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller mobil nr. 51511437
  • Socialøkonomiske udviklingskonsulent Tine Roos på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller mobil nr. 21491259.

Øvrige puljer

For udvikling og test af tiltag inden for beskæftigelsesområdet er der mulighed for at søge Investeringspuljen. For lokale og nationale socialøkonomiske virksomheder, samt andre der ønsker at bidrage til og understøtte indsatser, der skaber fællesskaber og/eller beskæftigelse for udsatte borgere i Kolding Kommune, er der mulighed for at søge den Socialøkonomiske udviklingspulje.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey