Ukrudtet skal svitses, ikke brændes.

Mange haveejere går i krig mod ukrudtet bevæbnet med en ukrudtsbrænder. Men det er ikke ufarligt. Hvert år opstår over 200 brande, fordi ukrudtsbrændere er kommet for tæt på tørt græs eller buskads, en bygning eller bilen i indkørslen.

I 2013 var ukrudtsbrændere skyld i 201 brandudrykninger i Danmark, og i årene fra 2007 til 2013 var der i alt 1.325 brande med ukrudtsbrændere som årsag.

Brandene opstod efter forkert eller uforsigtig brug af ukrudtsbrændere, både i sommersæsonen og på andre tider af året. Det skyldes, at ukrudtsbrænderne ikke kun bruges til at fjerne ukrudt, men også til mange andre formål, for eksempel når der skal tændes en grill eller lægges tagpap på.

Ukrudtsbrænderne starter typisk en brand, fordi de kommer for tæt på tørt græs eller buskads, en bygning eller bilen i indkørslen. Der kan også være risiko for forbrændinger på børn og voksne, fordi de kommer for tæt på en tændt eller varm ukrudtsbrænder.

Trekantområdets Brandvæsen sætter derfor fokus på sikker brug af ukrudtsbrændere ved at give syv gode råd:

  1. Ukrudtet skal svitses, ikke brændes
  2. Hold brænderen væk fra tør jord og tør bevoksning
  3. Husk god afstand til bygninger, biler og plankeværk
  4. Hold øje med glemte gløder
  5. Forlad aldrig en tændt eller varm brænder
  6. Afmontér gasflaske eller -dåse efter brug
  7. Tjek at ukrudtsbrænderen har DG-mærke
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey