Børnene skal lave musik sammen på tværs af daginstitutionerne.

Siden 2001 har gruppen ”Børnemusik på tværs” eksisteret. Fra 2001 til 2010 var det med økonomisk støtte fra Kolding Kommune.

Efter den store sparerunde i 2010, blev det besluttet at nedlægge ” Børnemusik på tværs”. Herefter har gruppen startet et samarbejde på eget initiativ, og har valgt at kalde sig ”Rytmer på tværs”.


Formålet

”Rytmer på tværs” er en gruppe pædagoger fra 5 institutioner fra Kolding, der mødes 3-4 gange årligt til planlægning. Vi vil gerne lave musik sammen. Vi har tilrettelagt 3 faste store arrangementer årligt. Vi vil sammen højne den pædagogiske kvalitet på det sanglige- musikalske, rytmisk- motorisk område i et større antal daginstitutioner. Vi vil gerne udnytte byens faciliteter nemlig bymidten, Koldinghus og Nicolai, hvor vi i fællesskab vil give børnene en stor musikalsk oplevelse. Vi vil gerne være med til at øge integrationen af grupper med ringe tilknytning til musiklivet, blandt andet social udsatte og indvandrere.

 

pdfLæs projektbeskrivelse

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey