Børn og unge reagerer forskelligt, når de har vanskeligheder.

Den der er bekymret for et barn eller en ung, har pligt til at handle på det.

Alle har denne pligt, men fagpersoner har et særligt ansvar.

Oplysningen retter sig derfor til alle fagpersoner i Kolding, som i det daglige har med børn, unge og deres forældre, samt vordende forældre, at gøre.

I det følgende beskrives underretningspligten, hvordan du underretter de sociale myndigheder, og hvad der sker, når Socialforvaltningen modtager en underretning.

 

Det er din pligt at lave en underretning, når der er behov for det.

 

Børn og unge reagerer forskelligt, når de har vanskeligheder. De samme trivsels- eller udviklingsproblemer kan føre til meget forskellige signaler. Det kan være, at barnet eller den unge ikke udvikler sig alderssvarende, ændrer adfærd, isolerer sig eller bliver aggressiv, har hyppigt længerevarende fravær fra skolen, eller viser tegn på eksempelvis stofmisbrug.


Har du mistanke eller kendskab til, at forældre udsætter barnet eller den unge for fysisk mishandling, seksuelt misbrug eller andre strafbare forhold, skal du lave en underretning med det samme.

Hvis du har mistanke om, at et barn eller en ung har særlige problemer, skal du forsøge at få dette af- eller bekræftet. Inden du sender en underretning, skal du have afsøgt mulighederne for, i samarbejde med forældrene, at løse problemet inden for dit eget fagområde. Du kan drøfte det med din leder eller kollegaer.

Som udgangspunkt skal forældrene altid inddrages og orienteres, inden du sender en underretning, så de ved, hvad der sættes i gang omkring deres barn.
Der er dog enkelte undtagelser (beskrives senere).

Er du medarbejder i Kolding Kommune skal du overveje om der skal afholdes et "Trepartsmøde", inden du sender en underretning, medmindre situationen indikerer et behov for at underrette med det samme.

Det er vigtigt, at du sender en underretning, hvis der er behov for det, også selvom forældrene ikke ønsker det.
Det er vigtigt, at du involverer din leder, når der skal sendes en underretning.

 

I Servicelovens § 153 står der, at hvis du som professionel får kendskab til at barn eller en ung, der kunne have behov for hjælp fra de sociale myndigheder, skal du lave en underretning. Underretningspligten tilsidesætter din tavshedspligt. Underretningen skal sikre, at barnet eller den unge får tilbudt hjælp og støtte, som ligger ud over, hvad der kan klares inden for institutionens, skolens eller det sundhedsfaglige arbejdsområde. Underretningspligten gælder også i forhold til vordende forældre med problemer.


Citat fra vejledning til serviceloven – om særlig støtte til børn og unge og deres familier:
" Der er ikke i den sociale lovgivning en opremsning af, hvad der konkret hører under underretningspligten. Underretningspligten efter § 153 kan således siges, at omfatte alle de tilfælde, hvor en offentligt ansat får kendskab til forhold, der giver en formodning om, at et barn eller en unge under 18 år har behov for særlig støtte, herunder at de fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare.
Underretningspligten er ikke betinget af, at der er tale om omsorgssvigt, overgreb eller lignende situationer. Det er således tilstrækkeligt, at barnet eller den unge har vanskeligheder, som man ikke selv kan gøre noget ved. I disse tilfælde skal de sociale myndigheder også inddrages med det samme."

Din pligt er at lave en underretning, når du iagttager, at der er et problem. Du kan ikke regne med, at "andre" tager sig af det.

 

Som hovedregel skal du orientere den eller de forældre, der har del i forældremyndigheden over barnet eller den unge om, at du vil sende en underretning til de sociale myndigheder. Du bør give dem mulighed for at kommentere underretningen og orientere dem om, at du vedlægger deres kommentarer sammen med underretningen.

Hvis du har en formodning om, at forældrene udsætter barnet eller den unge for fysisk mishandling, seksuelt misbrug eller andre strafbare forhold, må du ikke orientere den eller de mistænkte forældre, da det kan vanskeliggøre det videre forløb herunder politiets eventuelle arbejde.

Du skal benytte formularen på kommunens hjemmeside.

Når du laver en underretning, skal du være så konkret som muligt. Du skal have fokus på de problemstillinger, der har med barnets udvikling, adfærd og trivsel at gøre samt relationen til forældrene. Du bør supplere med oplysninger om, hvad der er gjort for at forsøge at afhjælpe vanskelighederne, og om forældrene har indgået i et samarbejde for at løse problemerne.

Har du mistanke om strafbare forhold, kan du politianmelde forholdet samtidigt med, at du underretter. Ellers overlader du vurderingen til Familierådgivningen.

 

Familierådgivningen skal inden for 24 timer, fra det tidspunkt underretningen er modtaget vurdere underretningen for at finde ud af om der er behov for akut indsats i sagen.
Familierådgivningen skal inden seks arbejdsdage sende et kvitteringsbrev til dig som afsender af underretningen.
Socialrådgiveren i Familierådgivningen indhenter oplysninger om barnets eller den unges forhold og laver derpå en vurdering af sagen.
Socialrådgiveren tager kontakt til forældrene for at gå i dialog om underretningen, og der afholdes børnesamtale. På baggrund af de indhentede oplysninger, og i dialog med barnet eller den unge og forældrene, vurderes det, hvilken indsats der skal ydes, og om der skal sættes en socialfaglig undersøgelse (§50) i gang.
Ønsker forældrene ikke at samarbejde, kan socialrådgiveren indhente udtalelser fra andre myndigheder og fagfolk, hvis det er nødvendigt for sagens behandling. Socialrådgiveren skal orientere forældrene om, at udtalelsen vil blive indhentet, og efterfølgende skal forældrene have mulighed for at kommentere udtalelsen.
Det er socialrådgiverens opgave at stå for koordinering af indsatsen og sørge for opfølgning.

Det videre forløb er et forhold imellem barnet eller den unge, familien og Familierådgivningen. Som udgangspunkt vil du som underretter blive involveret, men det er ikke altid tilfældet.
Familierådgivningen har tavshedspligt, og derfor kan du som underretter ikke kræve at få detaljerede oplysninger om, hvad der sker i sagen. Du har ved henvendelse ret til at blive orienteret om, hvorvidt underretningen giver anledning til, at der iværksættes hjælpeforanstaltninger i familien, men ikke hvilke.
Ofte vil du dog som fagperson blive inddraget i netværksarbejdet omkring barnet eller den unge, og hvis du ønsker at vide mere, må du spørge forældrene.

Det er vigtigt, at du og dine kolleger fortsat er opmærksomme på barnets eller den unges situation. Hvis forholdene ikke forbedres over tid eller bliver værre, og du fortsat er bekymret, kan du sende en ny underretning.

 

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey