Håndbog for plejefamilier
![]()
Forord
Til plejefamilier, netværksfamilier og aflastningsfamilier i Kolding Kommune
På Familieområdet i Kolding Kommune arbejder vi ud fra principperne om Selvværd og Sammenhæng:
- Gør det muligt
- Skab mening sammen med borgeren
- Stil spørgsmål, før du giver svar
Udgangspunktet er Borgerens Centrum. Det betyder, at vi ser barnet eller den unge som aktiv medskaber af sin egen udvikling og støtter vedkommende i at tage ansvar for egne valg og handlemuligheder. Barnets stemme er vigtig – og det samme gælder familiens stemme, både den biologiske families og plejefamiliens. Vi stræber efter at inddrage alle relevante parter så meget som muligt – også når det er svært. For kun sammen kan vi skabe mening.
Vi arbejder også ud fra Det Fælles Børne- og Ungesyn, hvor grundantagelsen er, at alle børn og unge gør det bedste, de kan, og at det at være barn og ung er en værdi i sig selv. Det kræver nogle gange, at vi går et skridt dybere og ser bag en given adfærd for at forstå de egentlige årsager. Kun sådan finder vi i fællesskab de rette løsninger.
Vi søger altid en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang, hvor vi samarbejder med fx skole, fritidstilbud og øvrige støttepersoner for at skabe de bedste forudsætninger for barnets eller den unges trivsel og udvikling. Målet er at skabe en hverdag, der opleves som meningsfuld og giver barnet eller den unge mulighed for at opleve forudsigelighed, medbestemmelse og kompetenceudvikling.
Vores værdigrundlag afspejler sig i følgende pejlemærker for arbejdet med anbragte børn og unge:
- Børn og unge skal opleve en tryg opvækst i familien og netværket.
- Vi handler rettidigt og med omhu.
- Forældre har ansvaret for børnenes liv og opvækst.
- Alle børn og unge er forskellige og skal mødes ud fra deres individuelle behov.
- Barnet, familien og netværket inddrages aktivt i løsning af udfordringer.
- Vi tager udgangspunkt i familiens eksisterende ressourcer.
Som plejefamilie kan I derfor altid regne med, at Familieplejen i Kolding vil gøre alt, hvad vi kan, for at støtte jer i at omsætte disse principper til praksis i det levede liv.
Vi håber, at denne håndbog giver svar på de fleste af jeres spørgsmål – og har I brug for sparring eller har yderligere spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte jeres kontaktperson i Familieplejen.
Med venlig hilsen
Kenneth Røn Christiansen
Familiechef
Familieplejen Kolding
I Kolding er vi 4 familieplejekonsulenter. Vi har blandt andet til opgave at finde plejefamilier til børn, der skal anbringes uden for hjemmet eller i aflastning, og til opgave at støtte plejefamilien under anbringelsen. I Kolding er der kontakt til Godt 200 (netvæks) pleje- og aflastnings familier bosat rundt i hele landet.
Nedenstående er en liste over Familieplejen Koldings opgaver.
Familieplejens kerneopgaver
- Match til fuldtidspleje og aflastning
- når et barn skal anbringes eller i aflastning i en plejefamilie, er det familieplejekonsulentens opgave at finde den rette plejefamilie til det konkrete barn. - Råd, vejledning og støtte til plejefamilier – alle plejefamilier har en fast familieplejekonsulent, der besøger dem I gennemsnit 3-4 gange om året.
- Supervision af plejefamilier – individuelt og/ eller i plejeforældregrupper.
- Rekruttering af nye plejefamilier
- rekrutteringen foregår f.eks. via annoncering hvorefter vi afholder informationsmøde sammen med repræsentant fra Socialtilsyn Syd. Rekruttering er en kommunal opgave, hvor selve den generelle godkendelse, når der er fundet interesserede familier, foregår ved Det Sociale Tilsyn. - Efteruddannelse af plejefamilier - Familieplejekonsulenterne udarbejder og tilrettelægger hvert år et kursusprogram med forskellige former for kursustilbud.
- Råd og vejledning/sparring og vidensdeling til sagsbehandlere og samarbejdspartner omkring familieplejeområdet generelt.
- Godkendelse af netværksfamilier.
- Godkendelse af private plejetilladelser.
- Udgivelse af 2 årlige nyhedsbreve. Nyhedsbrevet indeholder information om relevante emner og aktiviteter.
- Varetage/facilitere de tæt støttede opstartsforløb (TSOP) ved alle nye familieplejeanbringelser.
Godkendelse som plejefamilie
For at være plejefamilie skal man have en godkendelse. Hovedreglen er, at man med undtagelse af netværksplejefamilier/privat plejetilladelse, skal søge en generel godkendelse, også selvom det er konkrete børn, man ønsker i pleje. Ønsker man at blive godkendt som plejefamilie skal man henvende sig til det sociale tilsyn, der dækker ens bopælskommune. Der henvises til Social Tilsynets hjemmeside. Der er i alt 5 tilsyn.
Bor man i region Hovedstaden eller Holbæk kommune skal man henvende sig til www.socialtilsyn.frederiksberg.dk
Bor man i region Syddanmark eller Frederiksberg kommune skal man henvende sig til: www.socialtilsynsyd.dk
Bor man i region Midtjylland eller Faaborg-Midtfyn Kommune skal man henvende sig til: www.tilsynmidt.silkeborg.dk
Bor man i region Nordjylland eller i Silkeborg Kommune skal man henvende sig til: www.socialtilsynnord.hjoerring.dk
Bor man i region Sjælland eller Hjørring kommune skal man henvende sig til: www.socialtilsynost.dk
Godkendelseskursus
For at blive godkendt som plejefamilie kræves det desuden, at alle plejefamilier gennemfører et grundkursus. De generelt godkendte plejefamilier gennemfører kurset hos Socialtilsynet. De konkret godkendte netværksplejefamilier gennemfører kurset via Familieplejen Kolding eller en af vores samarbejdspartnere i anden kommune.
Kurset er gratis og strækker sig over 4-5 dage.
Tæt støttet opstartsforløb / TSOP
Det er et lovkrav, jf. barnets lov § 56, stk. 1-4.servicelovens § 66 c, stk. 1-4, at der ved alle nye anbringelser i en plejefamilie skal været et Tæt Støttet Opstartsforløb. Støtten skal som udgangspunkt iværksættes inden for det første halve år, barnet er anbragt og skal have et omfang af, hvad der svarer til minimum tre hele undervisningsdage.
Familieplejen i Kolding Kommune benytter et undervisningskoncept udviklet af Social- og Boligstyrelsen. Plejefamilien vil undervejs i forløbet
- Deltage i et formøde, hvor deres opstartsforløb planlægges i samarbejde med familieplejekonsulenten.
- Den intensive støtte skal svare til mindst 1 ekstra dags efteruddannelse, sådan at plejefamilien modtager efteruddannelse svarende til mindst 3 hele kursus dage årligt i det første år af anbringelsen af et barn eller en ung, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Deltage i undervisningen på i alt 5 moduler i løbet af det første år af barnets anbringelse (2 til 2,5 timers varighed per modul).
- Gennemgå forskellige e-læringsmoduler, der understøtter de udvalgte moduler, gennemføre logbogsøvelser, der er tilknyttet undervisningen i de enkelte moduler, og øvelser, der ligger enten før, under eller efter undervisningen.
- Deltage i teamsupervision.
Intensiv opstartsforløb
Indenfor det første år af anbringelsen iværksætter Familieplejen intensiv opstartsforløb jf. Barnets lov §56, stk. 2.
Støtte til plejefamilier fra familieplejen
Plejefamilier ansat af Kolding Kommune får tilknyttet en fast familieplejekonsulent. Konsulenten tilbyder I gennemsnit 3-4 årlige besøg. Konsulentens opgave er at støtte jer i at udføre arbejdet omkring plejebarnet og hjælpe jer med at få den nødvendige hjælp, støtte og vejledning til at kunne drage omsorg for barnet, og medvirke til at barnet trives og udvikles.
Formålet er, at I som plejefamilie støttes i anbringelsen til barnets bedste, herunder oplever sig hørt og inddraget. Der bliver særligt lagt vægt på samarbejdet mellem forældre, plejeforældre og myndighed samt støtte til plejeforældre i forbindelse med implementering af handleplanen. Til- lige vil konsulenten følge med i, hvordan opgaven påvirker dig/jer som par og som forældre, samt hvordan evt. egne børn trives med plejeopgaven.
I er altid velkommen til at kontakte jeres familieplejekonsulent og bede om ekstra besøg, modtage råd, vejledning og spar- ring. Familieplejekonsulenten kan tillige kontakte dig/jer for ekstra besøg.
Supervision
Der ydes den fornødne supervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med Barnets lov § 56, stk. 1.
Der kan f.eks. ydes supervision til
- Det generelle omkring det at være plejefamilie.
- Plejefamiliens samliv, samarbejde med forældre og andre samarbejds- partnere.
- Udfordringer med baggrund I barnets vaskeligheder
- Relationelle problem- stillinger mellem plejefamilie og plejebarn
I de tilfælde, hvor hovedproblemstillingen er arbejdet med barnets specifikke behandlingsmæssige behov, kan der gives støtte til behandling / udvikling via Familiecenteret. vores Børnefamiliehus. Familieplejekonsulenten vil da ofte deltage I supervisionen mhb. på at kunne støtte plejeforældrene efter endt ekstern supervision. Dette bevilges I dialog med rådgiver og familieplejekonsulent.
Gruppesupervision
Gruppesupervision har til formål at give plejefamilierne et forum, hvor de i samspil med andre plejefamilier kan erfaringsudveksle, få nye redskaber, danne netværk og sparre med hinanden. Vi tilbyder grupper, der mødes ca. 6 gange årligt.
Plejefamilier der deltager i gruppesuper- vision er underlagt tavshedspligt, hvorfor plejebørn og biologiske forældre skal anonymiseres. Familieplejekonsulenten kan anbefale jer at deltage i gruppesupervision, såfremt dette vurderes at have effekt i forhold til at løse opgaven omkring jeres arbejdsliv med plejebarn.
Begge plejeforældre er forpligtede til at deltage i min. 2 obligatoriske efteruddannelsesdage årligt i samarbejde med Familieplejen.
Det fremgår af barnets lov, at Plejefamilien har pligt til deltagelse i minimum to undervisningsdage årligt.
Plejefamilien skal derfor kunne dokumentere deltagelse i kurser overfor Kolding Kommune.
Efteruddannelse
Begge plejeforældre er forpligtede til at modtage den intensive støtte. Det gælder uanset om det er plejefamiliens første plejebarn, om de har, eller tidligere har haft, et barn i pleje. Det forudsættes, at plejefamilien deltager i samtaler og supervision uden yderligere betaling.
Kursuskatalog
Plejefamilier ansat af Kolding Kommune får 1 gang om året tilsendt et kursus katalog i Sofus. Der er ikke en begrænsning på, hvor mange kurser man må deltage i.
Vi forsøger at følge med tiden og imødekomme ønsker om faglige/relevante emner. Kurserne er fordelt på hverdage og en sjælden gang en lørdag i løbet af året. Ved deltagelse på kursus vil man få et kursusbevis.
Nyhedsbreve
Familieplejen i Kolding Kommune udsender 2 gange årligt et nyhedsbrev. Nyhedsbrevet sendes ud i Sofus.
Økonomi/vilkår ved anbringelser
Honorering
I Kolding Kommune sker aflønning af en aflastnings- eller plejeopgave ud fra KLs gennemsnitsmodel og Kolding Kommunes kriterier for vederlag.
Pension
Der optjenes ikke pension under ansættelse som plejeforældre, idet der ikke er tale om et ordinært ansættelsesforhold arbejdsgiver/lønmodtager.
Det er ikke muligt at indbetale til pension gennem Kolding Kommune.
Omkostningsbeløbet
Beløbet til kost og logi skal dække den løbende forsørgelse af plejebarnet/den unge. Heri ligger udgifter til kost og logi og almindelige daglige fornødenheder. Herunder fritidsinteresser og fornøjelser.
Se eksempler nedenfor:
- Kost og logi til barnet. Værelse stilles til rådighed og forventes møbleret med nødvendigt inventar.
(Logi dækker udgifter til opvarmning, samt udgifter på grund af forøget slid på møbler, inventar og bygninger). - Almindelige daglige fornødenheder bl.a. vask, personlig pleje, bleer m.v. omkring plejebarnet.
- Transport – se under kørselsgodtgørelse.
- Fritidsaktiviteter i normalt omfang – f.eks. fodbold, svømning, badminton, gymnastik, musikskole m.m.
- Lejre/udflugter i forbindelse med fri- tidsaktiviteter og skoler.
- Evt. gaver til forældre, søskende og kammerater.
- Afholde fødselsdage og andre mærkedage (herunder studenterfest, svendegilde m.m)
- Aktiviteter, Legoland, dyrepark, cirkus m.v.
- Frisør
- Medicin (dog ikke medicin til kronisk lidelse)
- Barnepige, medmindre der er tale om specielt kvalificeret barnepige pga. barnets særlige behov/handicap eller ved særlige aftaler indgået ved opstart af kontrakt
- Skole-/børnehavefoto etc.
- Pas inkl. foto
- Frugtordning / madordning i institution
- Internet og mobil abonnement
Tilskud til særlige udgifter
Som udgangspunkt dækkes udgifter til plejebarnet af omkostningsdelen.
- I tilfælde af særlige udgifter indsendes særskilt ansøgning til Familierådgivningen. Tilskud til rimelige ekstraudgifter til plejebarnet i forbindelse med afholdelse af ferie sammen med plejefamilien. Ansøgning herom skal være indsendt før ferien afholdes. Der kan max. ansøges om 6.000,00 kr. om året(prisreguleres årligt). Tilskuddet er til dækning af året. Tilskuddet er til dækning af barnets andel af den dokumenterede merudgift.
- Udgifter, der knytter sig til barnet på grund af et handicap eller et særligt behandlingsbehov eksempelvis vådliggerudstyr, tekniske hjælpemidler, kugledyne, briller, kontaktlinser, vacciner og medicin ved kroniske lidelser.
- Udgifter i forbindelse med enuresis og encoprese kan søges efter barnet er fyldt 6 år. Der kan dækkes udgifter til underlag, vaskbar dyne, pude og bleer.
- Etableringsudgifter i form af beklædning, autostol, barnevogn eller lignende ved indskrivning efter en konkret vurdering, dog max. det, af Kommunernes Landsforening (KL), vejledende beløb. Ved udbetaling af støtte til etablering af barnet/unge i plejefamilier kan barnet/ den unge medtage møblerne ved fraflytning. Såfremt barnet/ den unge ikke med- tager møblerne ved fraflytning tilfalder disse Kolding Kommune. Dette aftales konkret med socialrådgiveren. I forhold til de mindre børn forventes det, at møbler mv. byttes eller sælges til andet udstyr svarende til barnets alder. Eks. en barnevogn byttes til en klapvogn.
-
Der kan søges om følgende tilskud til cykel inkl. hjelm, lås og lygter:
- Børn fra 0-10 år: Kr. 1.212,00 (kan søges hvert 2. år)(prisreguleres årligt)- Børn over 10 år: Kr. 2.425,00 (kan søges hvert 3. år)(prisreguleres årligt)
- Konfirmation: Der kan ydes økonomisk hjælp til udgifter til beklædning i henhold til gældende takst. Dette uanset om festen holdes hjemme eller på anbringelsesstedet. Det maximale beløb til beklædning fremgår af KL’ s takstoversigt. Beløbet, der kan bevilges udgør max. kr. 7.399,00 (prisreguleres årligt). Hvis plejefamilien eller biologisk familie skal afholde konfirmationen, kan der bevilges et beløb til afholdelse af festen. Beløbet, der kan bevilges, udgør max. kr. 7.578,00 (prisreguleres årligt) Beløbet følger altid barnet og udbetales mod dokumentation af udgifter.
-
Barnedåb (inden det fyldte 1. år): Der kan, efter ansøgning, ydes et tilskud til afholdelse af barnedåb for anbragte børn. Beløbet udgør max. kr. 2.707,00 (prisreguleres årligt) og dækker udgiften til afholdelse af barnedåb, kuvertpris og andet for den nærmeste familie.
-
PC: Der kan søges om tilskud til en PC til plejebarnet fra barnet går i 4. klasse (er ca. 10 år). Med mindre at dette kan lånes igennem skoletilbuddet. Det anbefales, at der søges tilskud til en PC via børnenes IT fond. Der kan, efter en individuel vurdering, ydes et tilskud på max.kr. 2.707,00. (2026 pris - prisreguleres årligt) Tilskud til PC kan max. søges hvert 3. år. Det skal bemærkes, at vedligeholdelsen afholdes af omkostningsydelsen til barnet. PC’en knytter sig til det enkelte barn, og ved ophør i plejefamilien vil computeren følge barnet.
-
For netværksplejefamilier gælder, at familien holdes udgiftsneutral i forbindelse med udgifter ved etablering og løbende udgifter vedrørende barnet.
Udgifterne skal ansøges, som udgangspunkt før købet. Ved udgifter forstås udgifter, som ligger ud over de ovenfor nævnte udgifter. Ansøgning her- om sendes til barnets børne -og ungerådgiver.
Netværksplejefamilier kan søge om tabt arbejdsfortjeneste ved deltagelse i lovpligtige kurser i forbindelse med plejeopgaven.
Kørselsgodtgørelse
Der ydes kørselsgodtgørelse til og fra:
- Samvær.
- Møder vedrørende plejeforholdet.
- Speciallæge, specialtandlæge, psykolog og lignende.
- Af forvaltningen krævede undersøgelser af barnet.
- Sygehus (løbende kontrol/speciallæge),hvis der er under 50 km mellem hjem og behandlingssted. (Sygehuset betaler transport, hvis der er mere end 50 km mellem hjem og sygehus).
- Skole/daginstitution i en begrænset periode, efter individuel vurdering.
- Aflastning.
Kørselsgodtgørelsen afregnes med statens laveste takst.
Kørselsgodtgørelse skal beskattes efter de, til enhver tid, gældende skatteregler herom.
Kørselsgodtgørelse, herunder bus/ togkort, ydes ikke til almindelig daglig kørsel, det vil sige indkøb til plejebarnet, transport til og fra skole, daginstitution, læge, fritidsaktiviteter, tandbehandling og lignende. Udgiften hertil er dækket af kost og logi.
Lomme- og tøjpenge
Til plejebarnet udbetales et månedligt beløb til lommepenge og beklædning. Beløbet følger KL’s taksttabel (reguleres årligt), og administreres i samråd med plejefamilien.
Lommepenge udbetales fra plejebarnets er fyldt 3 år.
Unge anbragte over 18 år, kan søge om SU eller Uddannelseshjælp (Der udbetales ikke tøj- og lommepenge)
Fritidsjob
Såfremt plejebarnet har fritidsjob skal en del af indtægten opspares til et nærmere aftalt formål, som aftales med børne- og ungerådgiveren.
Kostpenge
Når plejebarnet er væk fra plejefamilien i 3 døgn eller mere, skal kostpengene jf. KL’ s aktuelle takst følge barnet.
Kostpengene kan kun videregives til biologisk familie, hvis disse kan overføres til biologisk families bankkonto.
Aktiviteter
Der bevilges et aktivitetsbeløb på 100,00 kr. til aktiviteter pr. aflastningsweekend pr. barn.
Der kan forekomme særlige udgifter til børn i aflastning. Eksempelvis en autostol, hvis forældrene ikke har en. Ansøgning herom skal altid indsendes særskilt til barnets socialrådgiver.
(Ved aflastning jf. BL § 90 jf. SL § 84, kan der ikke bevilges 100,00 kr. til aktiviteter)
Ferie med plejebarnet
Der ydes ikke tilskud til ferie til børn i aflastningsfamilie. Såfremt et barn er i fuldtidspleje og tager på ferie med sin aflastningsplejefamilie og ikke med døgn- plejefamilien, følger pengene barnet.
Enuresis og encoprese
Udgifter i forbindelse hermed kan søges efter barnet er fyldt 6 år. Der kan dækkes udgifter til underlag, vaskbar dyne og pude.
Kørselsgodtgørelse
Der ydes kørselsgodtgørelse i forbindelse med afhentning og aflevering.
Kørselsgodtgørelsen afregnes med statens laveste takst.
kørsel indberettes i 'Min Løn' appen.
Særlige ansøgninger
I særlige tilfælde kan der søges om ekstra beklædning, så som regntøj, gummistøvler, skidragt eller om brugt cykel eller andet som skal forblive i aflastningshjemmet.
Daginstitution/privat skole
Plejefamiliens udgift til forældrebetaling til daginstitution dækkes af kommunen, når det er besluttet og indskrevet i handleplanen. Bemærk at den kommunale andel af daginstitutionspladsen betales via pladsanvisningen.
Efterskole
Et efterskoleophold skal altid være forudbestemt i barnets handleplan og efter aftale med barnet / den unges rådgiver.
Gaver
Kommunen udbetaler automatisk et beløb til jule og fødselsdags gaver pr. år jf. KL's vejledende satser til fødselsdag og jul.
Særlig behandling
Udgifter til nødvendig særlig behandling herunder ergoterapi, fysioterapi, psykolog og lignende kan søges dækket. Særligt gælder at behandlingen skal være anbefalet af læge/sygehus, og være forudbestemt i handleplanen.
Økonomi/vilkår ved aflastning
Aflastning er en foranstaltning efter serviceloven og det er børne- og ungerådgiveren, der træffer afgørelse herom. Aflastning kan iværksættes til børn med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser såvel som børn med sociale vanskeligheder.
Honorering
Aflastningsfamilien aflønnes med et honorar svarende til det fastsatte antal vederlag samt kost og logi, jf. KL’s takst- tabel, som reguleres årligt pr. 1. januar.
Aflastningsfamilien aflønnes pr. overnatning, dog beregnes en weekend, hvor barnet kommer om fredagen og bliver til søndag, som 3 døgn.
Aflastning og kørsel indberettes i 'Min Løn' appen.
Pension
Der optjenes ikke pension under ansættelse som plejeforældre, idet der ikke er tale om et ordinært ansættelsesforhold arbejdsgiver/lønmodtager.
Det er ikke muligt at indbetale til pension gennem Kolding Kommune.
Pas til barnet
Det er ikke ualmindeligt at holde ferie i udlandet med sit plejebarn.
Da ferier i udlandet som udgangspunkt kræver biologiske forældres samtykke, er det vigtigt, at I kontakter barnets børne- og ungerådgiver, når I planlægger en rejse ud af landet. Det er børne- og ungerådgiverens ansvar at forsøge at indhente samtykke fra biologiske forældre. Såfremt samtykke ikke kan opnås, er det socialrådgiveren der træffer afgørelse om, hvorvidt I kan rejse udenlands med plejebarnet, og i så fald udarbejder børne- og ungerådgiveren et rejsebevis som dokumentation.
Det er vigtigt, at barnets pas og (når nødvendigt) opholdstilladelse er i orden. Visse lande kræver ved indrejse med et barn, som ikke har samme navn som de voksne rejsende, at de voksne kan dokumentere deres forhold til barnet. Her kan det være nødvendigt, at plejefamilien medbringer kontrakten på plejeforholdet og eventuelt seneste lønseddel. Tal gerne med jeres familieplejekonsulent om dette i forbindelse med planlægning af ferien. Det skal sikres, at et plejebarn med udenlandsk baggrund har en opholdstilladelse. Plejebarnets børne- og ungerådgiver skal under-støtte, at barnet uanset baggrund får sit eget pas, det vil sige at indhente samtykke fra barnets forældre, kontakte pasmyndigheder med mere. Hvis barnet har et udenlandsk pas, kan barnet være omfattet af andre visumregler end plejefamilien.
Sygesikringsbevis
Det blå sygesikringsbevis bestilles via Borger.dk. Det er som udgangspunkt forældremyndighedsindehaveren, der skal bestille kortet. Såfremt dette ikke er en mulighed, skal I kontakte børne- og ungerådgiveren, der vil sørge for, at bestille kortet til jer.
Magtanvendelser
Alle plejefamilier forudsættes at være bekendt med reglerne i lov om voksenansvar §§ 1, 3 og 6 – 8, samt for specialiserede plejefamilier § 21.
Specialiserede plejefamilier har undtagelsesvis adgang til at:
• Anvende fysisk guidning (§ 6)
• Benytte sig af afværgehjælp (§ 8) – dette er en magtanvendelse, som skal indberettes jf. § 21
Magtanvendelser skal indberettes til børne- og ungerådgiveren i Kolding Kommune.
Opsigelse og misligholdelse
Ved nyansættelse:
I de første 3 måneder kan kontrakten opsiges af begge parter med 14 dages varsel.
Når plejefamilien har været ansat over 3 måneder:
Efter 3 måneders ansættelsesforløb kan kontrakten opsiges af begge parter med løbende måned + 1 måneds varsel.
Retten til honorering ophører henholdsvis 14 dage/løbende måned + 1 måned efter den faktiske afbrydelse uden yderligere varsel, medmindre der er indgået anden aftale.
I særlige tilfælde, ved akutte anbringelser, kan der laves aftale med plejeforældrene om, at de alene honoreres for det faktiske antal dage, hvor plejeforældrene varetager plejeopgaven.
Ved plejeforældrenes misligholdelse af kontrakten ophører retten til at modtage honorering straks.
Udbetaling af kost- og logibeløb samt tøj- og lommepenge ophører fra det tidspunkt, hvor barnet ikke har faktisk ophold hos plejeforældrene længere.
Kriterier for vederlag i gennemsnitsmodel i Kolding Kommune
| Trin | Barnets støttebehov | Krav til plejefamilien (Plejefamiliens ressourcer og kompetencer) | Plejefamiliens beskæftigelsesgrad og godkendelse |
|---|---|---|---|
| Trin 1 Vederlag 3 (Svarende til tidligere vederlag 2-3-4) | På dette niveau har barnet i forhold til andre børn på samme alder et særligt behov for omsorg og opdragelse samt behov for ekstra støtte og stimulering, i forhold til sin udvikling herunder støtte til fastholdelse i skole og uddannelse. Dernæst har barnet en eller få almindelige belastningsfaktorer såsom:
Barnets vanskeligheder kræver typisk en særlig indsats fra plejefamilien. | Barnet skal i videst muligt omfang indgå i familielivet på linje med plejefamiliens egne børn. Plejeopgaven kræver en særlig indsats af pædagogisk karakter, der vil kunne udfordre plejefamilien både familiemæssigt og socialt. Plejeopgaven kræver almindelige relations- omsorgs- og opdragelseskompetencer samt almindelig viden om børns udvikling. Herud over tilegnelse af viden om barnets konkrete vanskeligheder. Plejefamilien skal kunne rumme et samarbejde med forældre og netværk, der kræver særlig indsigt og erfaring. Plejefamilien skal kunne magte udfordringer, som kræver samarbejde/særlig opfølgning i forhold til skole, daginstitution, fritid og daglige aktiviteter i øvrigt. Plejeopgaven kræver et samarbejde med andre professionelle (fx pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, rådgivere, UU- vejledere mv.) Plejeopgaven kan typisk varetages af en plejefamilie uden tidligere erfaring eller som har mindre erfaring med plejeopgaver. Der stilles ikke krav om særlig uddannelsesbaggrund. | Beskæftigelsesgrad Hvis plejeforældrene har flere plejeforhold, skal der foretages en konkret vurdering, om belastningsgraden af de samlede plejeforhold kalder på nedsat arbejdstid for plejeforældrenes samlede erhvervsarbejde ud over plejeopgaven. Hvis der er tale om flere plejebørn i samme plejefamilie vurderes omfanget af erhvervsarbejde ud over plejeopgaverne ud fra den samlede honorering. Godkendelse |
| Trin 2 Vederlag 5 (Svarende til tidligere vederlag 4-5-6) | På dette niveau har barnet i forhold til andre børn på samme alder et omfattende behov for omsorg og opdragelse samt behov for ekstra støtte og stimulering, i forhold til sin udvikling herunder støtte til fastholdelse i skole og uddannelse. Over tid ser det måske ud til, at barnet får behov for yderligere støtte. Måske ses der også at kunne ske en bedring for barnet. Barnet har mange af de ovenfor nævnte belastningsfaktorer, der medfører omfattende omsorgs- og/eller opdragelsesbehov samt fordrer socialpædagogisk indsats af bl.a. adfærdsregulerende karakter. Barnet har flere almindelige belastningsfaktorer (se trin 1). Barnet kan også have en eller flere alvorlige belastningsfaktorer (se trin 3). Barnets vanskeligheder kræver en socialpædagogisk indsats fra plejefamilien. | Barnet skal i videst muligt omfang indgå i familielivet på linje med plejefamiliens egne børn. Plejeopgaven kræver en socialpædagogisk indsats, der vil kunne udfordre plejefamilien både familiemæssigt og socialt. Plejeopgaven kræver større relations-, omsorgs- og opdragelseskompetencer samt særlig viden og indsigt i børns udvikling. Herud over tilegnelse af viden om barnets konkrete vanskeligheder. Plejefamilien skal kunne rumme et samarbejde med forældre og netværk, der kræver særlig indsigt og erfaring. Plejefamilien skal kunne magte udfordringer, som kræver samarbejde/særlig opfølgning i forhold til skole, daginstitution, fritid og daglige aktiviteter i øvrigt. Plejeopgaven kræver et udvidet samarbejde med andre professionelle (fx pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, rådgivere, UU-vejledere mv.). Plejeopgaven kan typisk varetages af en plejefamilie, som har mindre erfaring med plejeopgaver. Der stilles ikke krav om særlig uddannelsesbaggrund. | Beskæftigelsesgrad Hvis plejeforældrene har flere plejeforhold, skal der foretages en konkret vurdering, om belastningsgraden af de samlede plejeforhold kalder på yderligere nedsat arbejdstid for plejeforældrenes samlede erhvervsarbejde ud over plejeopgaven. Hvis der er tale om flere plejebørn i samme plejefamilie vurderes omfanget af erhvervsarbejde ud over plejeopgaverne ud fra den samlede honorering. Godkendelse |
| Trin 3 Vederlag 7 (Svarende til tidligere vederlag 6-7-8) | På dette niveau har barnet – eller vil barnet på sigt få et massivt behov for omsorg og opdragelse samt behov for ekstra støtte og stimulering i forhold til sin udvikling herunder støtte i forhold til fastholdelse i skole og uddannelse. Barnet har flere alvorlige belastningsfaktorer, såsom:
Barnets vanskeligheder kræver typisk en specialiseret socialpædagogisk indsats fra plejefamilien samt anden form for psykologisk/psykiatrisk behandling. | Barnet skal i videst muligt omfang indgå i familielivet på linje med plejefamiliens egne børn. Plejeopgaven kræver en specialiseret socialpædagogisk indsats, der vil kunne udfordre plejefamilien både familiemæssigt og socialt. Plejeopgaven kræver stor relations-, omsorgs- og opdragelseskompetencer samt særlig viden og indsigt i børns udvikling. Herud over tilegnelse af viden om barnets konkrete vanskeligheder. Plejefamilien skal kunne rumme et samarbejde med forældre og netværk, der kræver særlig indsigt og erfaring. Plejefamilien skal kunne magte udfordringer, som kræver samarbejde/særlig opfølgning i forhold til skole, daginstitution, fritid og daglige aktiviteter i øvrigt. Plejeopgaven kræver et udvidet samarbejde med andre professionelle (fx pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, rådgivere, UU-vejledere mv.). Plejeopgaven kræver, at plejefamilien kan indgå i en koordineret behandlingsindsats. Plejeopgaven kan typisk varetages af en plejefamilie, som har større erfaring med plejeopgaver. Der stilles krav om pædagogisk eller lignende relevant uddannelsesbaggrund. | Beskæftigelsesgrad Hvis plejeforældrene har flere plejeforhold, skal der foretages en konkret vurdering, om belastningsgraden af de samlede plejeforhold kalder på yderligere nedsat arbejdstid for plejeforældrenes samlede erhvervsarbejde ud over plejeopgaven. Antallet af plejefamiliens egne børn og deres behov har en betydning for, hvor meget erhvervsarbejde plejeforældrene samlet set kan påtage sig ud over plejeopgaven. Hvis der er tale om flere plejebørn i samme plejefamilie vurderes omfanget af erhvervsarbejde ud over plejeopgaverne ud fra den samlede honorering. Godkendelse |
| Trin 4 Vederlag 9 (Svarende til tidligere vederlag 8-9-10) | Dette niveau kan kun anvendes i helt særlige og ekstraordinære tilfælde og skal ses som et alternativ til anbringelse på for eksempel socialpædagogisk opholdssted eller døgninstitution. Der er tale om et individuelt tilrettelagt behandlingstilbud, hvor barnet har et massivt behov for omsorg og opdragelse samt ekstra støtte og stimulering i forhold til sin udvikling, herunder støtte til fastholdelse i skole og uddannelse. Kontakten med barnets familie og netværk kan være meget krævende. Barnet/den unge har således massive støttebehov, som ligger ud over det, der normalt vil kunne rummes i en plejefamilie. Barnet har mange belastningsfaktorer (se trin 3) og kan derud over have:
Barnets vanskeligheder kræver typisk en højtspecialiseret socialpædagogisk indsats fra plejefamilien samt anden form for psykologisk/psykiatrisk behandling. | Plejefamilien må forvente at skulle indrette familielivet efter barnets særlige behov. Plejeopgaven kræver en højtspecialiseret socialpædagogisk indsats, der vil udfordre plejefamilien både familiemæssigt og socialt. Plejeopgaven kræver store relations-, omsorgs- og opdragelseskompetencer samt særlig viden og indsigt i børns udvikling. Herud over tilegnelse af viden om barnets konkrete vanskeligheder. Plejefamilien skal kunne rumme et samarbejde med forældre og netværk, der kræver særlig indsigt og erfaring. Plejefamilien skal kunne magte udfordringer, som kræver samarbejde/særlig opfølgning i forhold til skole, daginstitution, fritid og daglige aktiviteter i øvrigt. Plejeopgaven kræver et udvidet samarbejde med andre professionelle (fx pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, rådgivere, UU-vejledere mv.). Plejeopgaven kræver, at plejefamilien indgår i en koordineret behandlingsindsats. Plejeopgaven kan typisk varetages af en plejefamilie, som har stor erfaring med plejeopgaver. Der stilles krav om pædagogisk eller lignende relevant uddannelsesbaggrund. | Beskæftigelsesgrad Hvis plejeforældrene har flere plejeforhold, skal der foretages en konkret vurdering, om belastningsgraden af de samlede plejeforhold kalder på yderligere nedsat arbejdstid for plejeforældrenes samlede erhvervsarbejde ud over plejeopgaven. Antallet af plejefamiliens egne børn og deres behov har en betydning for, hvor meget erhvervsarbejde plejeforældrene samlet set kan påtage sig ud over plejeopgaven. Hvis der er tale om flere plejebørn i samme plejefamilie vurderes omfanget af erhvervsarbejde ud over plejeopgaverne ud fra den samlede honorering. Godkendelse |
Ferie - aftale og varsling
Plejefamilier er omfattet af Ferieloven (Almene, forstærket og specialiserede).
Ferie optjenes fra 1. september – 31, august året efter (12 måneder). Afholdelse af ferie sker fra 1. september – 31. december året efter (16. måneder)
Med mindre andet aftales, varsles der ferie til afholdelse med plejebarnet i følgende periode:
Hovedferien varsles til afholdes i ugerne 28,29.30.
Restferien varsles til afholdes i ugerne 42 og 7.
Såfremt man i et ferieår ønsker at afholde ferie på andre tidspunkter end de ovenfor varslede, skal denne aftale være indgået med børne- og ungerådgiveren senest 3 måned før feriens afholdes.
Der udbetales løn under ferien svarende til det antal vederlag, som familien er ansat til.
Har man et feriekort fra anden arbejdsgiver, har man pligt til at oplyse herom. Man vil i så fald blive modregnet i vederlag.
Plejeforældrene friholdes for møder og samvær vedr. plejebarnet i deres ferie.
Da plejefamilier er omfattet af Ferieloven, og ikke Ferieaftalen der gælder for kommunerne, har man som plejefamilie ikke ret til 6. ferieuge.
Jf. ferielovens regler udbetales der ferietillæg hvert år, og ved ophør af plejeforholdet afregnes der feriegodtgørelse til Feriekonto.
Der kan efter en konkret vurdering ydes tilskud til dækning af udgifter til ferie, når plejefamilien holder ferie sammen med deres plejebarn. Der skal ansøges om dækning til udgifter før ferien. Dokumentation skal foreligge.
Plejebarnets forsikringsforhold
Skade på plejefamiliens ejendele
Hvis plejebarnet forvolder skade på plejeforældrenes ejendele skal plejefamilien anmelde skaden til plejefamiliens eget forsikringsselskab først. Eksempelvis (hus-, indbo-, bilforsikring m.v.).
Er der ikke dækning på Plejefamiliens egne forsikringer, skal det afsøges om de biologiske forældre har indboforsikring, der dækker ansvar for børn der bor uden for hjemmet.
Kun i tilfælde af at skaden ikke kan dækkes hverken hos plejefamiliens forsikring eller via biologiske forældrenes privatansvar på indboforsikring, kan skaden sendes ind til vurdering ved Kolding Kommunes forsikringsselskab, med henblik på mulig erstatning herfra.
Klik her for at indsende anmeldelsesblanket.
Skader på 3. mands ejendele
Hvis plejebarnet forvolder skade på 3. mands ejendele skal skaden først anmeldes til 3.mands eget forsikringsselskab.
Er der ikke dækning på 3. mands egne forsikringer, skal det anmeldes til plejefamiliens dækning for privatansvar på indboforsikringen
Det skal samtidig afsøges om de biologiske forældre har indboforsikring der dækker ansvar for børn der bor uden for hjemmet.
Har både de biologiske forældre og plejefamilie en indboforsikring der dækker barnet, skal skaden anmeldes til både plejefamiliens og de biologiske forældres forsikring. (Forsikringsaftalelovens regler om dobbeltforsikring.)
Kun i tilfælde af at skaden ikke kan dækkes hverken hos plejefamiliens forsikring eller via biologiske forældrenes privatansvar på indboforsikring, kan skaden sendes ind til vurdering ved Kolding Kommunes forsikringsselskab, med henblik på mulig erstatning herfra.
Personskade
Hvis plejebarnet forvolder personskade, skal plejefamilien anmelde skaden til plejefamiliens eget forsikringsselskab.
Det skal samtidig afsøges om de biologiske forældre har indboforsikring der dækker ansvar for børn der bor uden for hjemmet.
Har både de biologiske forældre og plejefamilie en indboforsikring der dækker barnet, skal skaden anmeldes til både plejefamiliens og de biologiske forældres forsikring. (Forsikringsaftalelovens regler om dobbeltforsikring.)
Kun i tilfælde af at skaden ikke kan dækkes hverken hos plejefamiliens forsikring eller via biologiske forældrenes privatansvar på indboforsikring, kan skaden sendes ind til vurdering ved Kolding Kommunes forsikringsselskab, med henblik på mulig erstatning herfra.
Anmeldelse af skader
Før kommunens forsikringsselskab kan tage stilling til-, og behandle skaden, skal der være modtaget skriftligt afslag på dækning fra plejefamiliens og/eller biologiske forældres forsikringsselskab.
Herudover skal anmeldelsesblanket udfyldes af plejefamilie og vedhæftes dokumentation i form af billeder, kvitteringer og overslag på udbedring fra eventuelle håndværkere.
Er der tale om større skader må udbedring ikke finde sted, før kommunens forsikringsselskab har haft lejlighed til at besigtige skaden, hvis de ønsker det.
Kolding Kommune hæfter ikke for selvrisiko og eller præmiestigning/sanering af plejefamiliers forsikringer
Plejefamilien udfylder anmeldelsesblanket. Klik her for at udfylde anmeldelsesblanketten (linket virker desværre ikke lige nu).
For fremsendelse af blanket og spørgsmål vedr. forsikring, kontakt da Kolding kommunes forsikringsafdeling på tlf. 79 79 91 63
Ved arbejdsskade som familieplejer
Bliver du udsat for en arbejdsulykke i forbindelse med dit arbejde som familieplejer, skal ulykken indberettes:
- Hos Kolding Kommune i SafetyNet til kommunens forsikringsenhed.
- For at få indberettet skaden skal du kontakte børne- og ungerådgiver, der sammen med leder skal indberette arbejdsskaden.
- Du skal som familieplejer selv anmelde arbejdsskaden til Arbejdsmarkeds Erhvervssikring (AES) på www.aes.dk.
- For spørgsmål eller hjælp til anmeldelse af en arbejdsskade hos AES, skal Arbejdsmarkeds Erhvervssikring kontaktes på tlf. 72206000
Det er udelukkende Arbejdsmarkedets Erhvervssikring der kan fastsætte, hvem der er dækket af Arbejdsskadesikringsloven.
Ved sygdom som følge af mange års belastning som familieplejer
- Er du blevet syg som følge af mange års belastninger som familieplejer, er det din egen læge, der skal anmelde sygdommen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
- Forsikringsdækningen omfatter personskader sket i forbindelse med aktiviteter med plejebarnet, som knytter sig til opgaven som familieplejer. Dækningen omfatter også vold.
- Skader sket i forbindelse med private handlinger eller aktiviteter, der ikke forventelig knytter sig opgaven som plejer vil som udgangspunkt ikke være omfattet af dækningen.
Sygdom og omsorgsdage
Ved plejebarns sygdom, skal plejefamilien afklare, hvad der er gældende i forhold til den pågældende arbejdsgiver.
Følgende kriterier kan være gældende:
- Barnet er under 18 år.
- Barnet har ophold hos den ansatte på det tidspunkt, hvor sygdommen indtræffer.
- Fravær er nødvendigt af hensyn til barnet.
- Fraværet er foreneligt med forholdene på arbejdsstedet.
Omsorgsdage
Retten til omsorgsdage vil med virkning fra den 1. april 2019 blive udvidet til også at gælde plejeforældre, hos hvem barnet har adresse.
Inddragelse af barnets forældre, hvis et barn i pleje bliver syg, er det den overvejene tilgang, at plejeforældrene inddrager og orienter forældremyndighedsindehavere omkring barnets tilstand, samt om der er tale om kortvarig forkølelse/influenza eller længerevarende sygdomsforløb Det vil altid skulle drøftes med børne- og ungerådgiveren.
Læge/behandling
Er plejebarnet i behandling gennem egen læge eller sygehus, skal dette altid som udgangspunkt orienteres til børne- og ungerådgiver, som herefter videregiver oplysningerne til barnets forældre. I situationer, hvor der er et tæt samarbejde mellem plejefamilie og barnets forældre, vil det være naturligt, at forældrene orienteres af plejefamilien.
Beslutning vedrørende barnets forhold, fx visitation til psykologisk/psykiatrisk udredning eller behandling, tandbehandling, iværksættelse af somatiske behandlings-eller undersøgelsesforløb, er udenfor plejefamiliens kompetence.
Plejeforældre sygdom
I tilfælde af sygdom i plejefamilien, forventes det, at plejefamilien selv sørger for pasning af plejebørn. Hvis der er tale om længerevarende sygdom/livstruende sygdom skal børne- og ungerådgiver og jeres familieplejekonsulent informeres. Det skal vurderes hvorvidt plejeopgaven fortsat kan løses forsvarligt, evt. med hjælp udefra, aflastning eller andet.
Dagpenge ved sygdom eller fødsel
I det omfang honorar er A-indkomst, anses den for en dagpengegivende lønindtægt. Der henvises til Beskæftigelsesministeriets regler om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Herunder bestemmelsen om dagpengegivende indtægter.
(Dette gælder ikke netværkspleje, idet netværksplejefamilien ikke modtager honorering)
Rejser med plejebarnet
Ved ferie med plejebarnet i udlandet, har plejefamilien pligt til selv at tegne en rejseforsikring.
Børne- og unge rådgiver skal på forhånd udfylde et rejsedokument, der giver plejefamilien tilladelse til at rejse med plejebarnet.
Se tilskud til ferie i den til enhver tid gældende håndbog.
Tavshedspligt
I er som plejefamilie omfattet af straffelovens regler om tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, om personlige oplysninger om plejebarnet m.v. Det betyder, at man ikke uberettiget må videregive fortrolige oplysninger, som man
har fået kendskab til gennem sit arbejde som plejefamilie. Tavshedspligten gælder også efter plejeforholdets ophør jf. reglerne om tavshedspligt i straffelovens §§ 152 og 152a.
Tavshedspligten drejer sig om fortrolige oplysninger. Det kan f.eks. være oplysninger om væsentlige sociale problemer, misbrugsproblemer, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om religion og politiske tilhørsforhold. Sådanne fortrolige oplysninger må ikke uberettiget videregives. I praksis vil det sige, at I hverken må fortælle eller drøfte sådanne informationer om plejebarnet eller dets familie med naboer, venner eller familie.
I samarbejdet med barnets børne- og ungerådgiver og Familieplejen Kolding er det ikke brud på tavshedspligten at videregive fortrolige oplysninger. Ved enhver tvivl om videregivelse af informationer vedr. barnet kan I rette henvendelse til jeres familieplejekonsulent eller barnets børne- og ungerådgiver.
Skærpet underretningspligt
I er som plejefamilie underlagt den skærpede underretningspligt jf. Barnets Lov § 133. Det betyder, at hvis I, via jeres arbejde som plejefamilie får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, så er I forpligtet til at underrette Kommunen. Det kan være i det tilfælde, hvor I fra barnets familie bliver bekendt med oplysninger vedrørende barnet, som giver anledning til bekymring for barnet, og hvor der er grund til at antage, at de sociale myndigheder skal sætte ind med støtte/ yderligere støtte.
Link til underretning om mistrivsel
Læs mere om Underretning om mistrivsel
Akutte situationer
Plejefamilier er som tidligere nævnt underlagt den skærpede underretningspligt jf. Barnets Lov § 133. Hvis du er i tvivl om du skal underrette, kan du altid drøfte med børne- og ungerådgiveren eller kontakte vores visitation på tlf. 7979 0102.
Du kan underrette via Underretning om mistrivsel
Kontakt til kommunen udenfor åbningstid
Udenfor Kommunens åbningstid er der mulighed for, ved akut behov, at få kontakt til Rådighedsvagten i Kolding Kommune. Rådighedsvagten kan kontaktes via den Kommunale omstilling på: 7979 7979
Der er mulighed for at få sparring til situationen, ligesom Rådighedsvagten kan handle og agere i de situationer, som kræver øjeblikkelig indgriben.
Overgreb
I bidrager til tidlig opsporing ved at vise interesse for barnets fortælling og signaler. I kan stille afklarende og nysgerrige spørgsmål for at sikre jer, at I har forstået barnet korrekt.
Ved mistanke om, at der er begået et overgreb mod barnet, er der i Kolding Kommune udarbejdet en beredskabsplan til forebyggelse og håndtering af akut opståede situationer, herunder overgreb mod børn og unge. Det er vigtigt, at I ved mistanke eller konkret viden om et begået overgreb kontakter Kommunen straks jf. ovennævnte kontakt numre.
Ved kontakt til myndighedsrådgiver vil der i langt de fleste tilfælde blive afholdt en børnesamtale med barnet for at kvalificere barnets fortælling. Såfremt det viser sig, at der er begrundet mistanke om, at en strafbar handling har fundet sted, vil der ske politianmeldelse af sagen.
Der kan søges viden via: Socialstyrelsens folder Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge
Ungestøtte
Ungestøtte er et kommunalt tilbud om mulig støtte til unge i alderen 18 og 23 år. For en del af de unge, som har været anbragt hos en plejefamilie, kan der være et fortsat behov for støtte efter det 18. år. Det er frivilligt for den unge at tage imod tilbuddet. Senest, når den unge fylder 17 ½ år, skal børne- og ungerådgiveren træffe afgørelse om, hvorvidt den unge skal bevilges ungestøtte.
Ophør af anbringelsen
Ved enhver anbringelse skal der foreligge barnets plan/ungeplan, det er barnets børne -og ungerådgiver der udarbejder handleplanen. Og det bør fremgå af handleplanen, når der arbejdes på en hjemgivelse eller flytning af et barn eller en ung.
Hvis barnets forældre trækker samtykket til anbringelse, børne – og ungerådgiveren tage stilling til spørgsmålet om hjemgivelse senest 7 dage fra anmodningen fremsættes. Det samme gælder hvis en ung over 15 år, der er anbragt med samtykke, anmoder om at blive hjemgivet.
Hvis barnet/den unge umiddelbart kan hjemgives, skal børne -og ungerådgiveren som udgangspunkt fastsætte en hjemgivelsesperiode for at sikre en god overgang fra plejefamilie til biologiske forældre.
Det er ikke altid muligt at undgå en hjemgivelse, også selvom både plejefamilien og den anbringende myndighed ved, at den biologiske familie fortsat har store udfordringer.
Hvis den anbringende kommune ikke vurderer, at anbringelsesstedet er det rette for barnet og i den foranledning beslutter at flytte barnet, vil plejefamilien blive opsagt med en løbende måned + 1 måneds varsel (ved ansættelse udover 3 måneder). Jeres ansættelsesvilkår vil fremgå i kontrakten. Vi ved, at det kan være en meget følsom og svær proces, når et barn skal flyttes, og hvis I skulle komme i den situation, vil vi opfordre jer til at kontakte barnets børne-og ungerådgiver og / eller jeres familieplejekonsulent.
Samarbejde og samvær
Det er børne – og ungerådgiverens opgave at fastsætte samvær, dvs. hvor hyppigt og hvor samværet skal foregå, hvem der skal deltage og under hvilke rammer. I Barnets lov §103 fremgår det, at barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner mv. under anbringelsen uden for hjemmet, hvis dette taler for barnets bedste.
Etablering af et godt samarbejde med barnets forældre kan give nogle udfordringer, særligt hvis forældrene modsætter sig anbringelsen af deres barn. Børne- og ungerådgiveren eller familieplejekonsulenten vil være behjælpelig ift. at støtte op omkring et samarbejde, som understøtter barnets trivsel og udvikling.
Barnets plan
I forbindelse med anbringelsen af et barn eller en ung i plejefamilie, skal der udarbejdes en barnets plan. Barnets plan udarbejdes efter ICS metoden, som tager udgangspunkt i 6 udviklingspunkter, hvilke er afdækket via den børnefaglige undersøgelse.
Barnets plan omfatter altid
- Formålet med anbringelsen.
- De mål der skal arbejdes med under anbringelsen.
- Anbringelsens forventede varighed.
- Barnets samvær med forældrene.
Barnets plan er et arbejdsredskab, som bruges til at måle og følge barnets udvikling. Barnets plan følges op første gang efter 3. måneders anbringelse og derefter løber de hver 3-6 måned af socialrådgiveren, barnet / den unge og dens biologiske forældre, plejeforældre og andre relevante samarbejdspartnere.
Der afholdes børnesamtale/børneobservation med plejebarnet afhængig af alder og modenhed. Det er en god idé at forberede jeres plejebarn på børnesamtalen med børne -og ungerådgiveren, så plejebarnet ikke oplever samtalen utrygskabende eller er bekymret for udfaldet af samtalen. Handleplanen udleveres til jer efterfølgende.
Hvem gør hvad i børnesagen
Der er flere forskellige instanser, der har forskellige opgaver i en anbringelsessag og ansvarsfordelingen i børnesagen kan være forskellig fra kommune til kommune.
Myndigheden i børnesagen ligger hos Familierådgivningen ved Børne -og ungerådgiver. Ansvarsfordelingen i Kolding Kommune er således:
Familieplejekonsulenten opgave er:
- At bistå plejefamilien med hvordan barnets plan omsættes i praksis.
- Sparring til at skrive status.
- Deltager I statusmøder.
- Ad hoc rådgivning.
- Supervision, råd og vejledning, TSOP
Børne -og ungerådgivers opgave er:
- Føre personrettet tilsyn med barnet.
- Have samtaler med barnet.
- Opfølgninger på barnets plan.
- Bevillinger generelt.
- Fastsættelse og afgørelse af samvær.
- Kontakten til barnets forældre/netværk.
Tilsynets opgave er
- At føre det driftsorienterede tilsyn med generelt godkendte plejefamilier.
Tilsynet har ikke en rolle i forhold til netværkspleje/private plejetilladelse.
E-mail og sikker post/digital kommunikation mellem plejefamilierne og familieplejen
Alt skriftlig kommunikation med familieplejekonsulenterne skal ske I Sofus, igennem beskeder.
Det gælder også hver gang man udveksler personfølsomme oplysninger, så skal dette foregå I Sofus via sikker E-mail, da dette er en sikker måde at udveksle oplysninger.
Korrespondance via e-mail bruges alene til korte beskeder uden personfølsomme oplysninger.
Her følger et par eksempler:
- Sofie kommer med til mødet i dag kl. 11.00…
- Sofie er blevet forhindret i, at kunne deltage i mødet på skolen i næste uge…
- Sofie har nævnt et par ting fra sam- vær hjemme i weekenden, kan du ringe mig op ved lejlighed…
- Er det korrekt at vi har statusmøde i morgen kl. 15.00…
- Statusrapport vedr. Sofie er i dag fremsendt via E-boks…
- Vi er plejeforældre til Sofie og vil gerne deltage i kurset d. xx.xx.xx…
Man må gerne skrive et fornavn, men uden efternavn og cpr.nr.
Man må gerne nævne et møde på ”skolen”, men ikke hvilken skole det drejer sig om, i samme mail hvor man har nævnt et navn.
Det er vigtigt at tænke over, om det du skriver i en mail eller sms, på nogen måde kan kædes sammen med, hvilken person der tales om.
Min Løn (Almene, forstærkede og specialiserede):
Kontraktholder forpligter sig til brug af MinLøn (app) via smartphone til at foretage registreringer:
MinLøn (app) er udviklet til iPhone og Android og følger Silkeborg Datas generelle principper for understøttede og supporterede versioner.
Silkeborg Data har lavet en vejledende oversigt over, hvilke konkrete versioner af styresystemerne der understøtter MinLøn (app), og dermed over hvilke modeller af smartphones, de kan supportere. Oversigten opdateres løbende.
Kolding Kommune stiller ikke smartphones til rådighed til løsningen af denne kontrakts forpligtelser. Kolding Kommune er ved behov behjælpelige med kontakt til Silkeborg Data ift. afklaring af, hvilke modeller af smartphones, der kan anvendes til MinLøn (app).
Som kontraktholder i plejefamilien forpligter du dig ved denne kontrakts indgåelse til at anvende MinLøn (app) til at foretage de nødvendige registreringer i forbindelse med plejeopgaven. Kolding Kommune oplyser, hvilke registreringer, der er nødvendige i forbindelse plejeopgaven. Dette forudsætter, at du som kontraktholder har personligt adgang til brug af en smartphone, hvis konkrete version af styresystemerne lever op til de til enhver tid gældende krav for Silkeborg Datas supportering af MinLøn (app). Brug af device skal være på en måde, så uvedkommende ikke får adgang til tavshedsbelagte oplysninger.
Vejledning:
Har du brug for vejledning i at anvende app’en, kan Kolding Kommunes lønafdeling være behjælpelig med dette. Lønafdelingen kan træffes på telefonnr. 7979 2190 (dog ikke onsdage hvor de har lukket for telefonisk kontakt).
Vejledningen findes i biblioteket i Sofus under ”diverse vejledninger”.
SIGNAL-app (sikker kommunikation):
Kolding Kommune vil gerne passe godt på jeres personoplysninger. Det betyder, at det kan være problematisk at kommunikere via mail og SMS som vanlig.
For at kunne leve op til kravene i GDPR, skal I derfor fremadrettet lade den skriftlige kommunikation mellem jer og plejebarnets forældre foregå gennem applikationen Signal.
Signal er en nem og intuitiv kommunikationsplatform som på mange måder minder om Messenger. Applikationen er end-to-end krypteret, og det betyder at alle data er sikre.
Du må derfor gerne sende billeder, små tekster og videoer gennem applikationen. Du kan også gemme billeder direkte fra applikationen på din egen enhed.
Vejledningen findes i biblioteket i Sofus under ”diverse vejledninger”.
Der henvises i øvrigt til de til enhver tid gældende retningslinjer i håndbogen.
OBS. Alle professionelle dialoger skal stadig foregå gennem en sikker forbindelse til rådgiver eller via hjemmesiden omkring underretninger. Signal må udelukkende bruges til de små dagligdagsbeskeder og til at sende og dele billeder og korte videoer.
Applikationen kan anvendes på både smartphone og tablet, og fungerer både på IOS og Android styresystemer.
SOFUS:
Vi benytter os af it-programmet Sofus. Her kan der sendes sikker kommunikation som beskeder med videre til enten Familieplejekonsulent eller Børn og ungerådgiver.
Følsomme personoplysninger og personhenførbare oplysninger må ikke sendes med almindelig e-mail eller sms. Alle oplysninger skal fremsendes via e-Boks til børn og ungerådgiver.
Kontraktforhold fremgår i Sofus.
Sociale medier og internettet
Vi lever i en digital kultur, hvor det er meget normalt at dele billeder og oplevelser på forskellige sociale medier, men tænk på barnet først.
Det er vigtigt, at være opmærksom på, hvad der er i barnets interesse – der kan være en risiko for, at et billede eller et opslag, vil forårsage unødige konflikter for barnet.
Vi forventer, at I er et godt forbillede for barnet og lærer barnet om, hvordan man færdes på en god måde på de sociale medier. Men hav hele tiden fokus på, hvad der er bedst for barnet, og hvad der er nødvendigt, eller hvilke behov der er i forskellige situationer.
Husk også, at I som plejeforældre, som udgangspunkt, ikke har tilladelse til at offentliggøre billeder af jeres plejebørn! Det er desuden vigtigt at understrege, at tavshedspligten også gælder i forbindelse med lukkede grupper på Facebook, og/eller andre former for online fora.
Afslutningsvis vil vi komme med et godt råd, nemlig at I som plejefamilie ikke bliver online ”venner” med barnets biologiske familie/netværk på de sociale medier. Vores erfaringer viser desværre ret tydeligt, at det ofte skader mere end det gavner – igen med fokus på det der er bedst for barnet.