---
title: "Tinghøj"
description: "Tinghøj er et børne- og ungehjem samt støtte -og døgnophold"
date: "2026-08-31"
created: "2024-02-06"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Familier og børn](https://www.kolding.dk/borger/familier-og-boern)

                    [Børn og unge med særlige behov](https://www.kolding.dk/borger/familier-og-boern/boern-og-unge-med-saerlige-behov)

                [Tinghøj](https://www.kolding.dk/borger/familier-og-boern/boern-og-unge-med-saerlige-behov/tinghoej)

# Tinghøj

Tinghøj er et børne- og ungehjem samt støtte -og døgnophold.

![](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/10657a19-a01f-49e0-b9a6-45a43b6cd40b?width=600)

Tinghøj er et trygt sted for børn og unge. Vi tilbyder Børne- og Ungehjem og Støtte -og døgnophold. Tinghøj ligger meget centralt i Kolding på Tingvejen 6.

På Tinghøj møder vi børn og unge med omsorg, respekt og med nærvær. Vi tager udgangspunkt i hvert enkelt barn eller ung, det bor hos os eller er i et støtteophold.

Vi støtter barnet/den unge med specialpædagogiske indsatser med det formål at barnet/den unge skal trives, udvikle sig og lære at indgå i gode relationer til andre børn, unge og voksne.

Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde med forældre, søskende og andre nære relationer, og vi støtter barnet eller den unge i kontakten til familie og netværk, fordi vi ved, det er med til at skabe gode forudsætninger for både trivsel og udvikling.

##
Børne- og Ungehjem
![Nyere sort bygning - Tinghøj Børne-Ungehjem, et tilbud til børn og unge mellem 10-18 år med sociale udfordringer](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/e7a06793-3fec-431c-f1e5-08db680f39ab?width=800)

Et hjem for 8 børn og unge i alderen 10–18 år med sociale og sårbare udfordringer. Der er mulighed for at forlænge opholdet til den unge bliver 22 år. Man skal visiteres til ophold på Børne- og Ungehjemmet.

## Støtte- og døgnophold

![Guk ældre bygning - Tinghøj Støtteophold til børn og unge mellem 2-18 år](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/0b5fa27c-5cd0-4bd1-f1e7-08db680f39ab?width=800)
Der er 10 pladser til børn og unge i alderen 2–18 år. Opholdet tilpasses den enkelte med fokus på støtte og udvikling.
Man skal visiteres til Støtte- og døgnophold.

##
Hverdagen på Tinghøj

Vi tilpasser aktiviteter til barnets eller den unges alder og behov. Der er både plads til fælles aktiviteter og rolige stunder. Vi laver fx mad sammen, tager på ture, cykler, leger, går ture, og når man er på Tinghøj, så hjælper man også til med de daglige gøremål, ligesom i en almindelig familie.

Vi samarbejder med skole, fritidstilbud og andre relevante personer for at skabe de bedste rammer for trivsel og udvikling hos alle børn og unge, der enten bor eller opholder sig på Tinghøj.

Tinghøj har hyggelige rammer med fælles køkken, fælles stue og en stor have med plads til både leg og ro. Tinghøj har egen bus, som vi bruger til ture og oplevelser.

### Tilsynsrapport

[Se tilsynsrapporten for Tinghøj](https://tilbudsportalen.dk/tilbudssoegning/tilbudDetaljeside/index?tilbudsid=HNB-3644&amp;afdelingsid=8bfe0904-2f7a-40cc-a20f-2f83c4adf197&amp;aktivtMenupunkt=ALLE_TILBUD "Tinghøj tilsynsrapport")

### Kontakt

Tinghøj

Centerleder for Familiecenter - døgn: :
                            Linda Widding Bering

Tingvejen 6

, 6000 Kolding

[20 25 69 46](tel:20%2025%2069%2046)

**Børne- og Ungehjemmet:**
Tlf.: 23 24 97 06
Afdelingsleder: Michael Krohn Pedersen

**Tinghøj- støtteophold:**
Tlf. 24 60 27 41
Afdelingsleder: Mette Samuelsen
