Skip til hoved indholdet

Ind- og udmeldelse

Kolding Kommune benytter pladsanvisningssystemet NemPlads, hvor du som forældre selv skal booke en plads til dit barn.

For at få en plads til dit barn i et dagtilbud, skal du benytte vores digitale pladsanvisning, NemPlads. Her kan du få overblik over ledige pladser i kommunens dagtilbud og få adgang til selv at booke en ledig plads ud fra kriterier som f.eks. startdato, afstand til jeres hjem m.m.

NemPlads omfatter pladser i kommunal dagpleje, vuggestue, integreret institution, børnehave og SFO/fritidsklub.

Du har adgang til NemPlads ca. 5 - 7 hverdage efter, at dit barn har fået sit cpr. nr.

Sådan booker du en plads

I NemPlads skal du selv finde og booke en plads til dit barn.
Kolding Kommune har digital pladsanvisning, der gør det let og overskueligt for dig som forældre at finde en plads til dit barn i dagpleje, vuggestue, børnehave, SFO/fritidsklub.

I NemPlads skal du selv finde og booke en plads til dit barn. 

NemPlads giver:

  • adgang til pladsanvisning, når du selv har tid
  • overblik over alle ledige pladser, der passer til dit barns alder
  • overblik over alle typer dagtilbud, både dagpleje og institutioner
  • mulighed for at planlægge dit barns forløb i dagtilbud helt frem til og med SFO/fritidsklub

Du kan finde NemPlads enten via din computer på http://mitkolding.kolding.dk eller via tablet og smartphone.

Du skal bruge MitID for at booke en plads til dit barn.

Når du har fundet den plads, du ønsker at booke, er det vigtigt, at du klikker på "book", da pladsen ellers ikke bliver booket. Du vil modtage en bekræftelse når din booking er korrekt gennemført.

Husk at læse den lille tekstboks - her er anført takst og hvilket dagtilbud, du er ved at acceptere en plads i.

Du kan booke plads ca. 5 - 7 hverdage efter, at dit barn har fået sit cpr. nr. Det er muligt at booke flere år ud i fremtiden, så du kan booke et samlet forløb til dit barn.

Du udmelder dit barn i NemPlads via http://mitkolding.kolding.dk/

Udmeldelsesfristen er løbende måned + 1 måned og altid til den 1. eller d. 15. i en måned.

Der kan i yderst særlige situationer søges om dispensation fra udmeldelsesfristen, såfremt der er tungtvejende sociale eller pædagogiske forhold, der taler herfor. I dagpleje og daginstitutioner kan der endvidere gives dispensation, hvis forvaltningen er sikker på, at dispensationen ikke medfører, at pladsen står ledig. 

Ansøgning om dispensation skal sendes til Pladsanvisningen. 

Ændrer du din booking mellem to forskellige dagtilbud, bliver dit barn automatisk udmeldt af sit nuværende dagtilbud, dagen før du har booket en plads i et andet dagtilbud. 

Vær dog opmærksom på, at dit barn kun kan være indmeldt i et vuggestue- eller dagplejetilbud, indtil barnet fylder 3 år, uanset om du har booket en andet dagtilbud eller ej. 

Har du et barn i f.eks. en vuggestue i Kolding Kommune, og glemmer du eller ønsker du ikke, at barnet skal fortsætte i børnehave, bliver barnet automatisk udmeldt af vuggestuen i den måned, hvor barnet fylder 3 år. 

Udmeldelsesvarslet er gældende i dagpleje, dagtilbud og SFO/Klub

Du kan udmelde dit barn og annullere pladsbookinger via NemPlads.
Husk dog stadig at udmeldelsesvarslet på løbende måned + 1 måned skal overholdes. I yderst særlige situationer kan der søges om  dispensation såfremt mindst et af følgende kriterier er til stede:

  • Pædagogiske og sociale hensyn.
  • Pladsen forventes - efter forvaltningens viden - at kunne besættes af et andet barn.

Ansøgning om dispensation skal sendes til Pladsanvisningen.

Udmeldelsesvarslet er gældende i dagpleje, dagtilbud og SFO/klub

Det er muligt at skrive dit barn på venteliste til et 0 - 2 års tilbud og til et 3 - 5 års tilbud. Hvis der bliver en ledig plads, som dækker jeres behov helt eller delvist, vil I få besked om muligheden for at booke pladsen indenfor 4 døgn. 

Du skal være opmærksom på , at hvis du afviser et tilbud, vil du ikke igen blive tilbudt en plads i samme periode på et senere tidspunkt. NemPlads registrerer nemlig, at du har takket nej til en plads i en given periode, og vil derfor aldrig tilbyde dig en plads igen i denne periode.

Hvis dine behov ændrer sig, og du igen vil have tilbudt pladser i en afvist periode skal du slette dit ønske på ventelisten og skrive dig på ventelisten på ny. Du mister din anciennitet - og den kan ikke tages med over i den nye opskrivning på ventelisten.

Har du flere institutioner, du ønsker, er det også muligt at skrive dit barn på en adviseringsliste, som automatisk giver forældre på listen besked, hvis der bliver en ledig plads i den ønskede institution. Og det er de forældre, der hurtigst booker pladsen, som får den. 

Kolding Kommune har pasningsgaranti, der omfatter børn i aldersgruppen 3 mdr. og indtil skolestart. 

 Der er søskendefordel - men ikke garanti for plads - til samme dagtilbud, som dit ældre barn er indmeldt i.

Hvis der er en ledig plads i dit ældre barns dagtilbud, når dit yngste barn får cpr.nr., så reserveres er en plads til dit yngste barn. Dette under forudsætning af, at de to søskende har mindst 3 måneder sammen i institutionen. 

Vigtigt! Du skal dog selv booke pladsen endeligt, ellers bortfalder reservationen. 

Er der flere søskende, er der søskendefordel til den nærmeste ældre søskendes institution. Reglen er gældende for børn/søskende, der har samme bopælsadresse. Hvis der ikke pt. er en ledig plads i den ældre søskendes institution, har du mulighed for at skrive dit barn op til søskende fordel. 

Hvis der opstår en ledig plads, vil et søskendebarn få tilbudt denne plads, før den gives fri til ikke søskendebørn. Dette igen under forudsætning af, at de to søskende har mindst 3 måneder sammen i institutionen. 

Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til systemet, kan du sende en mail til pladsanvisningen@kolding.dk eller ringe på tlf. 79 79 71 60.

Hvis du har brug for hjælp til MitID, henvises der til www.mitid.dk

Åbningstider og kontaktinformation

Pladsanvisningen
Ålegården 1
, 6000 Kolding

Åbningstider:
Mandag: 10.00 til 14.00
Tirsdag: 10.00 til 14.00
Onsdag: 10.00 til 14.00
Torsdag: 10.00 til 16.30
Fredag: 10.00 til 14.00


OBS!
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.


Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje