Skip til hoved indholdet

Undervisning i håndtering af ængstelighed (1000 tanker program)

Tegning af en dreng med mange tanker der suser rundt om ham
1000 Tanker - et gruppeforløb for dig, dine forældre og andre familier

Bekymringer og angst

Bekymring og angst er en naturlig følelse og reaktion, som oftest hjælper os. Men ikke altid. Oplever du, at din angst er så omfattende, at den over længere tid forhindrer dig i at gøre det, du gerne vil og skal kunne, så er dette forløb måske noget for dig. Angst kan opleves forskelligt, men griber ofte ind i skole, fritidsaktiviteter, venskaber og familielivet.

Redskaberne

Redskaberne til at overvinde angsten bygger på træning i at se sammenhæng mellem situation, tanke, følelse og kropslig reaktion. I at træne en beroligende og realistisk tænkning og i at træne gradvist. Det er DIN træning i DIT tempo, men det kræver støtte. Den allervigtigste støtte er dine forældre, som også deltager i dette forløb.

Forløbet

Forløbet består af forudgående samtaler, et oplæg kun for forældre, 6 sessioner samlet, et oplæg kun for skolen og der imellem individuel kontakt til jeres familie – alt efter behov. Du og dine forældre vil møde 5-7 andre familier og 2 undervisere fra Familie og Forebyggelse, og vi er alle ét hold!