Skip til hoved indholdet
Kolding Syd Genbrugsplads (Gejlhavegård) er lukket pga. asfaltarbejde - fra 25. september til 2. oktober kl. 6.00. Klik for info om øvrige genbrugspladser!

Profilinstitutioner og samarbejde på tværs af daginstitutioner

I Kolding Kommune har vi 7 dagtilbud som er såkaldte profilinstitutioner. Profilinstitutionerne arbejder i hverdagen med forskellige fokusområder/temaer: 

  • Musik
  • Idræt
  • Natur og bæredygtighed
  • Design 
  • Natur 
  • Science 

Du kan se en oversigt over og læse mere om profilinstitutionerne her

Samarbejde på tværs 

I Kolding Kommune har vi, i kraft af vores profilinstitutioner, dagtilbud med særlige fysiske rammer samt medarbejdere med særlige kompetencer inden for ovenstående temaer. De særlige rammer og kompetencer vil vi, så vidt det er muligt, brede ud til alle daginstitutioner i Kolding Kommune via initiativet Samarbejde på tværs. 

Du kan læse mere om samarbejde på tværs herunder.

Et samarbejde der er præget af nysgerrighed og fantasi til glæde for børnene i Kolding Kommune.

Hvem er vi og hvad laver vi

Børnedesign på tværs er et tilbud til Koldings daginstitutioner, hvor de for en 2 årig periode forpligter sig til et samarbejde omkring børn og design.

Gruppen består af dagtilbud fra Kolding Kommune. Antallet af tilkoblede dagtilbud kan variere.

Der er en styregruppe og en gruppe af pædagogisk personale. Grupperne mødes 4 -6 gange om året.

Børnedesign på tværs har fokus på kreative forløb for, med og af børn.

De tilkoblede pædagoger besøger hinandens institutioner, hvor de giver sparring, feed back og inspiration til indretning, læringsmiljø og design forløb.

De tager sammen på inspirationsturer.

I tænkningen børn og design er det processen der er det vigtigste. Der arbejdes med æstetiske læreprocesser. Der er stor fokus på anvendelse af genbrugsmaterialer og derfor naturligvis et tæt samarbejde med Skatkammeret (skatkammeret.kolding.dk).

Der er blevet udarbejdet et design koncept ”Put i Papkasse”, hvor de æstetiske læreprocesser kommer i spil. Konceptet er blevet introduceret til dagtilbuddene, via kursus.

”Put i Papkasse” har været til stor inspiration for hele kommunen.

Det er blevet brugt til forældremøder og i undervisningsforløb.

Børnedesign arrangere hvert år Børnenes kulturfest, hvor børn, personale, forældre, turister og andre interesseret kan komme og være med i forskellige kreative design forløb.

Vi afvikler sammen med kunstnere kreative forløb for børnene i de tilkoblede institutioner.

Formålet:

Formålet med BørneDesign er at skabe et inspirerende, udviklende og tværfagligt tilbud til daginstitutionerne i Kolding Kommune, præget ag design og kreative processer.

Gennem samarbejdet sikre at alle børn i Kolding Kommunes daginstitutioner får mulighed for at arbejde med Design processer

Sikre Kolding Kommunes vision ”Vi designer livet” synliggøres i dagtilbuddene.

Projektet skal indeholde inspiration, sparring og læring til det pædagogiske personale.

Værdien design, som er en del af læreplanstemaerne i Kolding Kommune, skal implementeres, via arbejdet med æstetiske lære/designprocesser i dagtilbuddene.

Styregruppen skal videreudvikle og nytænke ideer omkring design og blandt andet ind tænke Kolding Kommunes kulturinstitutioner i forskellige design processer.

Gruppen skal være opsøgende indenfor design tendenser med ekstra fokus på børne og design.

Medvirkende til uddannelse, læring og sparring.

Styregruppen består af lederne fra de tilkoblede institutioner, Nicolai for børn, en repræsentant fra BUF og lederen fra Designbørnehuset SanseSlottet.

Vil du vide mere:

Dagtilbudsleder Marianne Dupont
Designbørnehuset SanseSlottet
E-mail: mard@kolding.dk 
Telefon: 51 50 59 17

Tankerne bag projektet er at højne den pædagogiske kvalitet på det motoriske område og at lægge vægten på idrætsaktiviteter for de 3-6 årige.

Læs mere om Idræt på tværs 

Læs mere om projektbeskrivelsen