NADA-akupunktur

NADA (National Acupuncture Detoxification Association) blev udviklet i begyndelsen af 1970'erne af den amerikanske psykiater Michael Smidt.

NADA-akupunktur har vist sig virksom ved angst, søvnløshed, fysisk og psykisk uro, anspændthed, irritabilitet, depressionslignende tilstande, abstinenser og stoftrang mm. Metoden kan benyttes ved behov her og nu samt til langtidsbehandling.

Alle kan tåle NADA-akupunktur. NADA-akupunktur har ikke nogen uheldig indvirkning på medicinsk behandling. Tværtimod har NADA-akupunkturen vist sig som et godt supplement til anden behandling og kan gives i forbindelse med psykoterapi.

Behandlingen består af et antal nåle i hvert øre. Nålene er tynde sterile engangsnåle, som altid kasseres efter en behandling. Nålene skal helst sidde i minimum 30-45 minutter i øret, og man bør sidde stille og slappe af for at opnå fuld effekt.

Den kognitive metode

Udgangspunktet for den kognitive arbejdsmetode er en cyklus, hvor vores tænkning påvirker vore følelser, der påvirker vore handlinger, der igen påvirker tænkningen.
Ved at arbejde systematisk med tænkningen vil en ændring heraf påvirke både følelserne og handlingerne. På den måde opøves forskellige individuelle mestringsstrategier, så svære situationer kan løses på en for den enkelte mere hensigtsmæssig måde.

Anvendelse af metoden eller elementer derfra beror på en individuel vurdering og tilpasses den enkeltes aktuelle behov. Metoden kan anvendes sideløbende med andre behandlingsmetoder herunder medicinsk behandling. Arbejdsmetoden bygger dels på systematiske samtaler og på forskellige metoder til egen registrering vha. forskellige skemaer.

Systemisk/narrativ metode

Systemisk teori og metode tager udgangspunkt i, at alting er forbundet med alting og at alt skal ses og forstås i den sammenhæng, det sker i. Grundantagelsen er, at alle gør deres bedste ud fra deres forudsætninger. Den narrative metode tager afsæt i de fortællinger, der skaber vort liv og forståelsen af det. Fortællingerne kan forandre sig og dermed kan vi få indflydelse på den måde, vi oplever vort liv på.

Den systemisk/narrative metode giver en respektfuld kommunikativ forståelsesramme, der dels giver redskaber til analyse af den enkelte beboers livsopfattelse (livshistorie) samt alternative forståelses- og handlemuligheder. Alle mennesker har behov for at blive mødt på en respektfuld måde, hvor der fokuseres på den enkeltes ressourcer og ret til selvbestemmelse.

Den systemiske tænkning er grundlæggende for samarbejdet med den enkelte beboer bl.a. i forhold til arbejdet med etablering af delmål, men ikke mindst i den daglige kommunikation i afdelingerne.

De narrative metoder anvendes primært i kortlægningen af beboernes livsforløb og -situation. Kortlægningen danner baggrund for samtaler om mulige ændringer af den enkeltes forståelse af egen situation samt handlemuligheder.

Den systemisk/narrative metode understøtter samarbejdet mellem beboer og personale således, at der i videst muligt omfang tages udgangspunkt i den enkelte beboers behov. Dette medfører, at beboeren i højere grad får mulighed for at kunne træffe beslutninger om eget liv samt at disse understøttes af personalet.

Musikterapi

Musikterapi har eksisteret på Døgncenter for Socialpsykiatri siden 2002.
Musikterapi sessionerne foregår i Marielunds musikhus, som er en lys fritliggende pavillon, bygget og indrettet til formålet.

Der tages altid udgangspunkt i det menneske, der modtager musikterapi. Mål og metode findes og udvikles i samarbejde med beboeren og tager afsæt i vedkommendes behov, aktuelle situation og livshistorie.

Musikterapi kan både foregå individuelt og i grupper. Musikalske færdigheder kræves ikke.

Musikterapi er en videnskabeligt funderet behandlingsform. Den bygger på musikkens evne til at skabe kontakt og kommunikation med det formål at imødekomme følelsesmæssige, mentale, sociale, fysiske og kognitive behov.

Musikterapi sigter mod at udvikle potentialer og/eller genetablere funktioner hos den enkelte, således at han eller hun kan opnå bedre intra- eller interpersonlig/social integration og dermed bedre livskvalitet.

Musikken anvendes i en proces, der har til hensigt at støtte og fremme fx kommunikation, personlig udvikling, dannelse og udvikling af relationer, læring, genoptræning, fysisk stimulation/afspænding samt følelsesmæssige oplevelser, udtryk og erkendelser.

I Danmark anvendes musikterapi mange forskellige steder. Det er bl.a. inden for børne- og specialområdet, demensområdet, på hospice, i flygtningecentre, i rehabilitering af senhjerneskadede og i socialpsykiatrien.

I musikterapi bruges musikkens evne til at facilitere minder, følelser, indre forestillingsbilleder og kropslige fornemmelser. Brug af musik i terapi giver mulighed for at komme i kontakt med og udtrykke oplevelser og følelser uden ord. Dette kan være en fordel, hvis man har svært ved at sætte ord på følelser og oplever, at sproget er utilstrækkeligt, eller hvis man er alt for god til at intellektualisere og distancere sig fra egne følelser. Det er også en fordel, hvis evnen til at tale er forstyrret, nedsat eller ikke tilstede.

Samtidig giver musikken en kreativ og spontan tilgang til at arbejde med sig selv og sin identitet. Musikken har også en evne til at samle mennesker i et fællesskab, hvorved det er muligt at arbejde med sociale kompetencer som f.eks. at være sammen med andre, at samarbejde, lytte, stå frem og opleve sig selv som en vigtig del af en helhed.

I arbejdet med musikken kan egne oplevelser blive tydeligere og mere håndgribelige – og situationer, følelser, konflikter og temaer kan høres, ses og efterprøves inden for en tryg ramme. Dette suppleres ofte af den verbale del af terapien, som giver mulighed for yderligere refleksion og bearbejdning.

Musikken kan bruges på mange måder. Det kan fx være improvisation, musiklytning, brug af komponeret musik, sangskrivning, sammenspil, stemmetræning, bevægelse og sang.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey