---
title: "Hjælpemidler, ansøgning og vejledning"
description: "Kropsbårne hjælpemidler - Hjælpemiddel, forbrugsgode eller boligindretning mm."
date: "2026-09-23"
created: "2023-12-12"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Handicap](https://www.kolding.dk/borger/handicap)

                    [Børn med handicap](https://www.kolding.dk/borger/handicap/boern-med-handicap)

                [Hjælpemidler, ansøgning og vejledning](https://www.kolding.dk/borger/handicap/boern-med-handicap/hjaelpemidler-ansoegning-og-vejledning)

# Hjælpemidler, ansøgning og vejledning

[Ansøg om kropsbårne hjælpemidler](https://www2.borgeronline.dk/621/kb8074ff)

                            [Ansøg om hjælpemiddel, forbrugsgode eller boligindretning](https://www2.borgeronline.dk/621/kb1019ff)

## Støtte til køb af handicapbil

Du kan søge om lån til køb af bil ved Kolding Kommune, hvis du eller dit barn har en varigt nedsat fysik eller psykisk funktionsevne, der er af en så væsentlig grad, at det forringer din evne til at færdes.

Inden du søger om støtte til køb af bil, bedes du se denne film.

## Kropsbårne hjælpemidler

**Sagsbehandlingstiden** på kropsbårne hjælpemidler er i øjeblikket op til tre måneder, på baggrund af en ny principmeddelelse fra Ankestyrelsen.

                            [Søg om støtte til handicapbil](https://www2.borgeronline.dk/621/kb1024ff)

## Vejledning om støtte til køb af bil

Om hvordan du kan ansøge om støtte til køb af bil, afgiftsfritagelse, samt særlig indretning af bil efter lov om social service §114.

##

                                    Hvordan søger du?

#### Hvem kan ansøge?

Du kan få støtte til køb af bil, hvis du har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der:

- I væsentlig grad forringer din evne til at færdes i forbindelse med aktivitet uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel
- I væsentlig grad vanskeliggør dine muligheder for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en ud- dannelse uden brug af bil.

Alle behandlingsmuligheder skal som udgangspunkt være udtømte, før din funktionsnedsættelse betragtes som varig.

For at være berettiget til støtte til køb af bil, skal du opfylde både helbredsmæssige og kørselsmæssige betingelser.

Forældre og værge kan søge om støtte til køb af bil på vegne af et barn med funktionsnedsættelse, hvis barnet på grund af sin funktionsnedsættelse er væsentlig vanskeligere at transportere end andre børn på samme alder.

Det er barnet, der er ansøger, og det er barnets funktionsevne, kørselsbehov med videre, der er afgørende for, om der kan ydes støtte til køb af bil.

#### Hvem kan guide mig?

Lovgivningen om støtte til køb af bil er tung, og kan være svær at formidle på en enkel og forståelig måde. Derfor kan du altid kontakte bilteamet på telefon 7979 7050, hvis du har opklarende spørgsmål.

#### Hvordan søger du om støtte?

Du har følgende muligheder for at søge om støtte til køb af bil:

- Benyt [Søg støtte til handicapbil](https://www2.borgeronline.dk/621/kb1024ff)
- Hvis du ikke har MitID kan du ringe til bilteamet i Hjælpemiddelafdelingen og bede om at få tilsendt et ansøgningsskema. Ansøgningsskema kan du sende til Hjælpemiddelafdelingen, eller du kan aflevere det personligt i Hjælpemiddelafdelingen, Ålegården 2-4, 6000 Kolding.

Telefontid: mandag - fredag kl. 10-12.
Tlf. 79 79 70 50

På ansøgningsskemaet skal du angive, om du ønsker at give samtykke til, at sagsbehandleren må indhente de oplysninger, der er nødvendige for behandling af din ansøgning.

Er du forældre til et barn med handicap, søger du på vegne af barnet.

#### Hvad kan du søge støtte til?

Du kan ansøge om:

- Lån til køb af fabriksny bil.
- Lån til genbevilling af fabriksny bil
- Tilskud til nødvendig særlig indretning af en bil
- Tilskud til kørekort
- Afgiftsfritagelse/nedsættelse
- Reparation af særlige indretninger,
- som tidligere er bevilget efter bilbekendtgørelsen
- Undtagelsesvis, kan der ydes lån til en bil, der er købt fabriksny inden for det sidste år
- Undtagelsesvis, kan der ydes lån til en bil, der tidligere er bevilget efter § 114 og samtidig er under 2 år

#### Hvad kan du ikke få støtte til?

Du kan ikke få støtte til:

- Biler, som Hjælpemiddelafdelingen vurderer ikke er egnet
- Biler der er nødvendige for udførelse af et arbejde
- Merudgiften, hvis du selv vælger at købe en dyrere bil end den kommu- nen har vurderet som billigst egnede
- Leasingbiler, kundebil, firmabil, demobiler og brugte biler
- Generel drift, herunder brændstof- forbrug
- Vedligeholdelse af bil, herunder serviceeftersyn
- Reparationer, der ikke har med særlige indretninger at gøre
- Ansvarsforsikring/kaskoforsikring af bilen
- Udligningsafgift, hvis bilen er dieseldrevet
- Særlig indretning som ikke vurderes nødvendige ift. til helbredsforhold

#### Hvilke forhold indgår i vurderingen?

I forbindelse med din ansøgning laver vi en konkret og individuel vurdering, hvor vi typisk vil kigge på:

- Helbredsoplysninger fra læge/syge- hus/speciallæge/fysioterapi mv.
- Funktionsniveau, herunder bl.a. gangfunktion
- Arbejds- og uddannelsesmæssige forhold
- Sociale forhold
- Aktiviteter i dagligdagen
- Familiemæssige forhold
- Boligforhold
- Daglige kørselsbehov
- Muligheden for at blive selvhjulpen
- Kørekort, evt. igangsættelse af helbredsmæssig køretest.
- Muligheden for at bruge offentlig transport eller andre kørselsordninger. Se evt. liste bagerst i pjecen
- Muligheden for at bruge hjælpemid- ler som fx cykel, rollator, el-køretøj og lignende
- Det er kommunen der afgør hvilke oplysninger der skal bruges i sagen og hvorfra de skal indhentes

#### Hvad forventer vi af dig?

- At du samarbejder og hjælper med at fremskaffe de oplysninger, der er nødvendige for, at vi kan træffe afgørelse
- At du er med til at afprøve forskellige biler og særlige indretninger
- At du har økonomi til at dække udgifter til lån, kaskoforsikring, almindelig vedligeholdelse (f.eks. syn, service og reparationer) samt udgifter til brændstof. Hvis bilen er dieseldrevet, skal du ligeledes forvente en årlig udligningsafgift

##

                                    Hvordan gives støtten?

#### Lån til bil

Støtten ydes som et rentefrit lån. Lånets størrelse bliver udmålt ud fra billigst egnede bils købspris. Lånet er på max. 213.000 kr. inkl. moms (2024), dog højest bilens købesum.

Som udgangspunkt tilbagebetaler du 50% af lånebeløbet over otte år via månedlige afdrag. Kommunen nedskriver resten af beløbet over otte år. Hvis din indkomst er større end 253.000 kr. (2024), skal du tilbagebetale mere end 50% af lånebeløbet.

Såfremt billigst egnede bil er dyrere end lånerammen på 213.000 kr. ydes et supplerende lån som er rente og afdragsfrit.

Du har mulighed for at benytte lånet til køb af en anden og dyrere bil, end den du har fået bevilget. Det er en forudsætning, at kommunen vurderer, at denne bil også er lige så egnet i forhold til din nedsatte funktion. Du skal selv betale merprisen.

Hvis du vælger at købe anden bil, end den nævnt på bevillingen, skal du altid kontakte bilteamet, inden du køber bilen.

#### Afdragsfrihed under uddannelse

Der kan gives afdragsfrihed, hvis:

- Du er under uddannelse eller er i et uddannelsesforløb, der sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmulighed
- Hvis din årlige indtægt i form af erhvervsindtægt eller anden erhvervs- indtægt, der træder i stedet for, f.eks. revalideringsydelse ikke overstiger et beløb svarende til 64/96 af lånet efter bilbekendtgørelsens § 7 stk. 1, d.v.s. 142.000,- kr. (år 2024)

SU og handicaptillæg til SU efter lov om statens uddannelsesstøtte, og indtægt fra social pension og renteindtægt be- tragtes IKKE som erhvervsindtægt eller anden erhvervsindtægt.

#### Afgiftsfritagelse

Når du er fundet berettiget til køb af bil, fritages du for betaling af vægtafgift/grøn ejerafgift.

Du fritages for registreringsafgiften, hvis du er permanent kørestolsbruger, og får bevilget en nedbestolet bus.

Der gives ikke fritagelse for betaling af udligningsafgift ved dieselbiler.

#### Kørekort

Du kan søge om tilskud til kørekort, hvis betingelserne for støtte til køb af bil er opfyldt. Støtten ydes til lægeerklæring, teoriundervisning og et rimeligt antal køretimer.

#### Særlig indretning af bil

Efter en individuel helhedsvurdering gives støtte til billigst egnede nødvendige særlig indretning af bil, hvis:

- Politiet har stillet krav om det
- Dit helbredsforhold i øvrigt taler for det
- Det letter din placering i bilen

Der kan ydes tilskud til nødvendig særlig indretning af en bil, uanset om der kan ydes støtte til køb af bil.

For at få tilskud til automatgear, skal det som udgangspunkt være et krav i kørekortet, tilskuddet til automatgear er endvidere betinget af, at bilen er under 1 år gammel og forsynet med det fra fabrikken. Det er desuden en forudsætning at automatgearet ikke er standardsudstyr i den bilmodel, du har valgt.

Eksempler på særlig indretning i bil:

- Håndbetjent speeder / bremse
- Bagagerumslift
- Bespænding af hjælpemidler

#### Reparation

Du kan søge om tilskud til reparation af den særlige indretning, der er ydet tilskud til.

Bevilling skal foreligge inden reparationen gennemføres. Kontakt derfor altid Hjælpemiddelafdelingen inden du bestiller en reparation.

#### Genbevilling

Du kan tidligst få støtte til genbevilling af bil 8 år efter din nuværende bil er indregistreret. Du kan ansøge om genbevilling efter 7 år.

Du har ikke automatisk ret til at få en ny bevilling ved genansøgning om bil.

Din ansøgning vil blive behandlet med udgangspunkt i din aktuelle situation og gældende lovgivning, herunder Ankestyrelsens principafgørelser.

Der kan undtagelsesvis ydes støtte til køb af ny bil før otte års periodens udløb når:

- En synsvirksomhed dokumenterer, at udskiftning af bilen er nødvendig
- Bilen er totalskadet
- Bilen ikke længere er egnet på grund af ændring af din funktionsevne
- Bilen ikke kan repareres
- En synsvirksomhed dokumenterer, at udgifterne til reparation af bil, vil være uforholdsmæssigt store

#### Provenuregler

Ved genbevilling af støtte til bil skal provenuet fra salget af din nuværende bil indgå i beregningen af det nye billån. Ved bevilling inden for lånerammen (213.000 kr.) vil provenuet blive fratrukket i dit nye lån. Først i din afdragspligtige del og der- efter i den afdragsfrie del af lånet.

Ved udvidet lån (på mere end 213.000 kr.) fratrækkes provenuet først i den ud- videde del og efterfølgende som beskrevet ovenfor.

##

                                    Hvad sker der, når du søger om støtte til køb af bil?

#### Et typisk sagsforløb ser sådan ud:

1. Du sender udfyldt ansøgningsskema til kommunen
2. Du modtager en kvitteringsskrivelse med oplysning om kommunens sagsbehandlingsfrist sammen med et spørgeskema/kørselsskema
3. Du returnerer det udfyldte spørgeskemaet/kørselsskema til Kommunen
4. Du vil blive kontaktet af din sagsbehandler, når sagen påbegyndes
5. I vil sammen finde et tidspunkt til samtale (og ganganalyse) om din ansøgning
6. Samtalen (og ganganalysen) vil typisk foregå på Ålegården 2-4, Kolding
7. Sagsbehandleren indhenter yderligere for sagen relevante oplysninger
8. Sagsbehandleren vurderer, om din sag er tilstrækkeligt belyst
9. Du vil få mulighed for, at gennemlæse og kommentere oplysninger i sagen, du ikke er bekendt med (Partshøring)
10. Sagen afgøres på et møde i Hjælpemiddelafdelingen
11. Hvis du ikke er berettiget til støtte, vil du modtage en skriftlig afgørelse
12. Hvis vi arbejder videre med sagen, vil du blive kontaktet i forhold til bilafprøvning
13. Inden afprøvningen snakker du og sagsbehandleren om, hvilke krav der skal stilles til bilen
14. Bilafprøvninger tager udgangspunkt i billigste bil, der forventes at indfri kravene
15. Når der er fundet frem til billigst egnede bil/løsning, vil du have mulighed for også at afprøve en anden bil, som du selv ønsker at købe og hvor du selv betaler merudgiften. Sagsbehandleren vurderer om denne bil også er egnet til dig
16. Herefter vurderes sagen i Hjælpemiddelafdelingen og indstilling sendes til Administrations- og Hjælpemiddelchefen
17. Du modtager herefter en skriftlig afgørelse
18. Når du har modtaget en bevilling, skal du efterfølgende selv ud og købe bilen
19. Slutsedlen sendes til Hjælpemiddelafdelingen
20. Slutsedlen og en evt. salgspris af gammel bil, som der er givet støtte til, skal godkendes af Hjælpemiddelafdelingen. Herefter laver sagsbehandleren beregning af lånet
21. Når bilen er indregistreret, klausuleret og fritaget for grøn ejerafgift/ vægtafgift laves gældsbrevet Lånets størrelse og fordelingen af lånet (afdragsfrie og afdragspligtige del) vil fremgå af gældsbrevet
22. Når Gældsbrevet er underskrevet, og der er lavet aftale om afdrag, kan bilen udleveres fra forhandleren.

**Du må forvente, at sagsbehandlingen om støtte til køb af bil er om- fattende, da sagsbehandlingen kan involvere mange parter fx læge, speciallæge, motorsagkyndig, embedslæge, arbejdsgiver, uddan- nelsessted, genoptræningscenter, fysioterapeut, børnehave, skole, institutioner mv.**

#### Hvem leverer bil og/eller særlig indretning?

Kommunen har indkøbsaftale om særlig indretning af bil med en privat leverandør. Kommunen har ikke indkøbsaftale på bil. Kontaktoplysninger på vores samarbejdspartner på særlig indretning står på bevillingen, ligesom der vil stå hvilken leverandør, der har afgivet billigste tilbud på bilen.

Du har frit leverandørvalg, hvilket betyder, at du kan vælge at købe bilen og/ eller den særlige indretning ved en anden leverandør. Du kan højst få bevilget støtte svarende til den faktiske pris eller max prisen på den billigst egnede løsning, som vil stå på din bevilling.

Hvis du vælger anden leverandør skal du være opmærksom på, at produkterne der anvendes til særlig indretning kan være forskellige.

Du skal selv betale en evt. merudgift, hvis du vælger en anden leverandør.

#### Ophør af uddannelse eller erhverv

Såfremt bilen er bevilget på erhvervs- mæssig eller uddannelsesmæssig baggrund gør vi opmærksom på, at sagen skal genvurderes, såfremt du

- Ophører på arbejdsmarkedet og overgår til anden forsørgelse end arbejdsindtægt.
- Skifter til anden arbejdsplads
- Færdiggør eller ophører med dit uddannelsesforløb

Du har pligt til at oplyse kommunen om ovennævnte.

#### Liste over andre muligheder for transport

*Sydtrafiks Handicapkørsel* er et kørselstilbud til svært bevægelseshæmmede borgere, eller borgere med stærkt nedsat syn over 18 år. Du kan søge optagelse i ordningen, - du finder flere oplysninger på siden om [Kørsel](https://www.kolding.dk/MOLIRIPAGE/7003ffa2-49d9-4fe0-a132-074620b7d1be "Kørsel") i afsnittet "Handicapkørsel".

*Transport til læge, speciallæge og træning:* Du kan orientere dig om mulighederne på siden [Kørsel](https://www.kolding.dk/borger/aeldre/koersel#guidekrseltillge-eeb362ce-d64b-42c3-b2c6-56fbe2140807 "Kørsel").

*Transport til sygehus:* Om mulighederne for transport til sygehus se siden [Kørsel](https://www.kolding.dk/MOLIRIPAGE/7003ffa2-49d9-4fe0-a132-074620b7d1be "Kørsel"). Du skal kontakte sygehuset, hvis du vil søge om transport.

*Sydtrafik Flextur* er kollektiv trafik med små vogne. Der er ingen stoppesteder, der er kørsel fra adresse til adresse efter kunders behov. Du kan finde yderligere information på Sydtrafiks hjemmeside: https://www.sydtrafik.dk/flextrafik

*DSB´s handicapservice* er en ekstra per- sonlig hjælp til handicappede i forbindel- se med transport med tog. Du kan finde information om DSB´s handicapservice ved at kontakte DSB, eller orientere dig på deres hjemmeside: [Handicapservice i DSB](https://www.dsb.dk/find-produkter-og-services/handicapservice-i-dsb/)

*Offentlige transport med bus*: Du finder oplysninger om køreplaner på [www.sydtrafik.dk](https://www.sydtrafik.dk/), eller du kan bruge [www.rejseplanen.dk](https://www.rejseplanen.dk/) til planlægning af din tur

*El-køretøj/trehjulet el-cykel*: Du kan orientere dig om mulighederne for at søge om hjælpemidler og forbrugsgoder her på siden.

*Knallert, el-køretøj, cykel og el-cykel* som du selv anskaffer dig.

#### Rådgivning og vejledning

Du kan rette henvendelse til Hjælpemiddelafdelingen og få rådgivning og vejledning om din bilansøgning og om der er mulighed for anden form for hjælp efter serviceloven eller anden lovgivning.

#### Tavshedspligt

Sagsbehandlerne har tavshedspligt.

#### Lovgrundlag

Lov om social service, §114 Bekendtgørelse nr. 1480 af 05/12/2023 om støtte til køb af bil efter serviceloven, Vejledning nr. 10326 af 18/12/2017 om støtte til køb af bil

#### Kontakt

Hjælpemiddelafdelingen, Ålegården 2-4, 6000 Kolding
Telefon 7979 7050
Mandag - fredag kl. 8.30 - 09.30

Borgere med handicap kan søge om hjælpemidler

### Hjælpemidler

Ålegården 2-4

, 6000 Kolding

[79 79 70 50](tel:79%2079%2070%2050)

[Send sikkert til Hjælpemiddelafdelingen](https://post.borger.dk/send/55301f9d-e6ac-430b-8320-6dfac6a31d1c/b7535b9e-807c-4ba8-afbe-83fa187da49d/)

#### Telefontid

**Mandag-fredag kl. 10-12**

**Tryk 1** for udlånsshjælpemidler og handicapbiler.
**Tryk 2** for kropsbårne hjælpemidler fx kompressionsstrømper, diabeteshjælpemidler og fodindlæg.
