Åbningstider

Mandag til torsdag kl. 7.30-15.15 og
fredag kl. 7.30-12.00

MultiFlex - et beskæftigelsestilbud med mange muligheder.

MultiFlex ligger på Fabriksvej 20 og er en særskilt arbejdsmarkedsafdeling, der bl.a. tilbyder beskæftigelse, afklaring og rådgivning.

Endvidere tilbydes opkvalificering via kurser, uddannelse og udplacering i job med løntilskud (tidligere kaldet "skånejob").

MultiFlex fokuserer på produktion og værkstedsarbejde, som omfatter montage og forskellige produktionsopgaver.

MultiFlex har ca. 85 personer i beskyttet beskæftigelse og ca. 45 personer udplaceret i job med løntilskud.

Maskinværkstedet tilbyder beskæftigelse i form af bore-, dreje-, fræse-, og standseopgaver – samt montering af diverse maskindele.

Montageafdelingen arbejder med mange forskellige former for montage og pakkeopgaver, for eksempel pakning af skruer, bolte, ompakning af tekstiler samt kuvertering og etikering.

Rammeværkstedet tilbyder følgende service og rådgivning i forbindelse med indramning af billeder:

  • Svævelister
  • Trælister
  • Aluminiumslister
  • Blindrammer
  • Opspænding af lærred på blindrammer
  • Passepartout
  • Opklæbning af billeder på bagpap eller foamboard på vores vakuumpresser
  • Indramning af billeder og spejle

 

 

Netværksordningen er et tilbud til de medarbejdere (brugere), der har lyst til at prøve kræfter med det private arbejdsmarked i et job med løntilskud. Arbejdsmarkedskonsulenterne har, udover netværksordningen, ansvar for at oprette job med løntilskud og udplacering. Arbejdsmarkedskonsulenten har daglig base på MultiFlex.

Konsulenterne sikrer, at den pågældende medarbejder får de nødvendige kvalifikationer, eventuelt via kurser på erhvervsskolerne – og at medarbejderen modtager optræning og afklaring på selve virksomheden.

Efter at den enkelte har fået job, følger arbejdsmarkedskonsulenterne løbende op og kontakter både medarbejderen og virksomheden for at sikre og fastholde det videre forløb. Samtidig har medarbejderen mulighed for at deltage i planlagte netværksmøder.

Kantinen på MultiFlex har fokus på at servere sunde måltider, som tilstræber hjemmelavet, økologisk og fedtfattig mad. Kantinen drives af en kantineleder og en gruppe medarbejdere (brugere).

I tæt samarbejde med STU (Særlige Tilrettelagte Ungdomsuddannelse) på CSV- Kolding tilbydes praktikforløb på MultiFlex. Her introduceres de unge for "arbejdslivet".

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey