Borgmestervej

Borgmestervej er et botilbud til voksne mennesker med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

På Borgmestervej bor 12 beboere i egne boliger i to huse. Her er tilknyttet vågen nattevagt. Her bor voksne mennesker.

Boligerne ligger i gåafstand til Christiansfeld midtby, hvor der er flere indkøbsmuligheder. Der er busforbindelser til Kolding og omegn.

Borgmestervej drives efter servicelovens §85 og af Kolding Kommune. For at få tilbudt en lejlighed på Borgmestervej skal beboeren visiteres af sin handlekommune.

På Borgmestervej tilbyder vi pædagogisk støtte og omsorg efter individuelt behov.

Vi arbejder efter Kolding Kommunes selvværdsstrategi, hvilket betyder, at vi har fokus på, at beboeren får mest mulig indflydelse på egen hverdag og eget liv. Personalet udarbejder i fællesskab, og i det omgang, det er muligt, sammen med beboeren, de årlige, individuelle aftaler om støtte i hverdagen.

Hverdagsaktiviteterne sker, for størstedelen af beboernes vedkommende, i samarbejde med Nordhøj. Der er der beskæftigelse på Nordhøj i Kolding. Transport til og fra denne beskæftigelse varetages af Nordhøj. For at få tilbud om beskæftigelse skal beboer kontakte sin handlekommune.

Lejlighederne er på 45m². Her er stue, tekøkken, soveværelse og badeværelse. Der er mulighed for at benytte indendørs fællesarealer med køkken og opholdsrum. Alle lejligheder har separate terrasser. Lejlighederne er ikke egnet til immobile.

Lejlighederne administreres af Tyrstrup Andelsboligforening. Der udarbejdes lejekontrakt.

Der er mulighed for at søge om boligindskudslån hos Kolding Kommune og om boligstøtte hos Udbetaling Danmark.

Læs mere om boligstøtte og boligindskudslån

I forbindelse med indflytning inviteres beboeren, sammen med evt. pårørende, til en indledende snak om beboerens forventninger til livet på Borgmestervej. Vi udarbejder en samarbejdsaftale mellem beboer og bostedet. Aftalen omfatter eks. informationsniveau, deltagelse i møder og arrangementer og meget andet. I det omfang det er muligt, byder vi gerne beboeren og evt. pårørende ind i det daglige samarbejde om eks. praktiske forhold.

 

Beboeren har mulighed for selv at vælge i hvor høj grad, vedkommende vil være en del af et fællesskab. Livet leves i egne lejligheder, men der er mulighed for at være en del af mindre fællesskaber. Alternative arrangementer som f.eks. koncerter, ture i Legoland, biograf og meget andet planlægges i samarbejde med det personaleteam, som beboeren bliver tilknyttet. Hvis beboeren har behov for ledsager til sådanne arrangementer, kan der ansøges om ledsagelse hos beboers handlekommune.

Læs mere om ledsageordningen

Vi afholder borgermøde en gang om måneden. Her er der mulighed for at drøfte stort og småt og eventuelt udarbejde husregler, planlægge ferieture og fester.

Borgmestervej modtager pædagogstuderende i første praktik og pædagogisk-assistent-studerende fra UC Syddanmark.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey