Kom og læs dagens nyheder i JydskeVestkysten.
Vi har computere til dit brug.

Du har mulighed for at deltage i følgende aktiviteter på dagcentret:

Avislæsning
CORTEX20 holder JydskeVestkysten, og du har mulighed for at læse dagens nyheder. Det er også muligt at gennemgå avisen sammen med personalet. Vi gennemgår ofte avisen som gruppeaktivitet. Ved behov læser personalet avisen op.

Blomsterværksted
CORTEX20 har mulighed for at få gratis blomster, som vi laver buketter af og pynter op med i huset. Har du lyst til at deltage i denne aktivitet, vil det fx være at hjælpe med sortering af blomster, fjerne torne fra roser, binding af buketter, sætte blomster i vaser, vande blomster i huset m.m.

Højtlæsning
Højtlæsning er for dig, der ikke selv kan læse, eller bare kan lide at høre en god historie. Det vil være små korte historier eller andet, som du finder interessant. Vi går ikke at gå i gang med store værker, som ikke kan afsluttes fra gang til gang.

Kreativt værksted
Her har du muligheden for at mødes med andre og i fællesskab lave din hobby eller afprøve nye kreative ting. Du kan male, knytte, strikke, lave kort, lave perler, filt, osv. Hvis du har et specifikt ønske vil vi prøve at tilgodese det.

Husets aktiviteter
Hvis du har lyst og interesse for madlavning og bagning er det muligt at være med i køkkenet. Hvis du har lyst til at være en del af huset gang, har du også mulighed for at vande blomster, vaske op, dække bord, og lave kaffe med mere.

Pc-værksted
Her har du mulighed for at tage din egen pc med eller låne en her i huset. Du vil få vejledning i, hvordan du lære at komme på e-Boks, Google og netbank. Det er meningen, at du selv skal lære, hvordan du gør. Pc-værkstedet vil ikke ordne ting på netbank og e-Boks for dig det vil kræve individuel støtte.

Spil
Her har du mulighed for at dyste mod andre i forskellige spil. Det kan være kortspil, stigegolf, skak, billard, trivial pursuit, puslespil og mange flere. Denne aktivitet foregår nogle gange uden deltagelse af personale.

Samtalegruppe
Her har du mulighed for at mødes og snakke med andre, som også har en hjerneskade. Der vil blive taget udgangspunkt i det, der fylder i hverdagen hos dig. Det kan også være, at der tages et bestemt emne op i gruppen.

Du vil opleve at kunne få gode råd fra andre brugere og lytte til deres erfaringer, og du kan fortælle om dine egne erfaringer.

Ture ud af huset
Når det er muligt, vil der blive arrangeret ture ud af huset. Vi har faste årlige aktiviteter og arrangementer, såsom tur til Frydenborg lejer, julefrokost og forårsfest.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey