Høring
Sønderkobbel 71 - Nedlæggelse af del af privat fællesvej
Nedlæggelse af vejareal med henblik på salg af arealet
Klagefrist: 17. april 2026
Kolding Kommune påtænker at nedlægge et 11 m2 stort areal af den private fællesvej Sønderkobbel. Arealet er vist med rød markering på den vedlagte kortskitse. Skitsen er ikke målfast.
Det areal, der påtænkes nedlagt, er under salg til ejeren af matr.nr. 28n Torning, Tyrstrup (Sønderkobbel 71). Arealet udgør et smalt græsareal med beplantning.
Salget vil ske med henblik på udjævning af skellet, så det følger vejens forløb. Arealet ønskes overført til matr.nr. 28n Torning, Tyrstrup.
I henhold til lov om private fællesveje § 72, stk. 2 skal vejarealet helt eller delvist opretholdes som privat fællesvej, hvis det efter matrikelkortet er eneste vejadgang til en ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang, eller hvis vejarealet i øvrigt er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen.
Det areal, der påtænkes nedlagt, vil blive lagt sammen med matr.nr. 28n Torning, Tyrstrup. Efter sammenlægningen vil matr.nr. 28n fortsat have adgang til den offentlige vej Sønderkobbel via den private fællesvej Sønderkobbel. En nedlæggelse af vejarealet vil således ikke medføre nogen ændring i adgangsforholdene.
Kolding Kommune har ingen konkrete oplysninger om, at vejarealet i øvrigt skulle være af vigtighed for en ejendom.
På den baggrund vurderer Kolding Kommune umiddelbart, at vejarealet kan nedlægges.
Eventuelle bemærkninger til ovenstående kan sendes til trafikvejogpark@kolding.dk senest fredag den 17. april 2026.
Informationer
Abonnér på Høringsportalen
Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret