---
title: "Høring"
date: "2024-10-31"
created: "2023-08-18"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Høringer og afgørelser](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser)

                [Høring](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/hoering)

Afgørelse

# Godkendelse af husdyrproduktionen på Egeskovvej 24, Lunderskov

Miljø, natur og klima

                        [Tilbage](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/)

## Kolding Kommune meddeler godkendelse til husdyrbruget på Egeskovvej 24, 6640 Lunderskov.

                                        [Tilbage](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/)

Godkendelsen omfatter følgende:

-       Omlægning til regulering efter produktionsareal

-       Udvidelse af produktionsarealet med 1.930 m^2^ til i alt 5.240 m^2^ produktionsareal

-       Etablering af en gyllebeholder med teltoverdækning med 876 m^2^ gylleoverflade til i alt 1.751 m^2^ gylleoverflade

-       Mulighed for fleksibel produktion, så der kan veksles mellem produktion af slagtesvin og smågrise

-       Opstilling af en fodersilo med diameter på ca. 15 m og en højde på ca. 14 m

Du vil kunne se ansøgningsskemaet og selve godkendelsen i boksen ’Dokumenter og Tilladelser' til højre herfor.

Kolding Kommune har behandlet projektet efter § 16a, stk. 2 i husdyrbrugloven. Kolding Kommune har vurderet, at projektet kan gennemføres uden væsentlige påvirkninger af miljøet, landskabet og naboer. Udkastet har været i 30 dages høring, og der indkom bemærkninger til udkastet. Bemærkninger har dog ikke givet anledning til ændringer eller præciseringer i den endelige godkendelse.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til landbrugsteamet på landbrug@kolding.dk eller telefon 79 79 74 39.

## Klagevejledning og søgsmål

**Hvad kan man klage over?** Retlige spørgsmål samt kommunens vilkår og vurderinger.

**Hvem kan klage?** Ansøger, klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer samt enhver der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald.

**Hvem er klageinstans?** Miljø- og Fødevareklagenævnet.

**Hvortil skal klagen sendes?** Din klage skal indsendes via Klageportalen, som findes under Nævnenes Hus på [https://kpo.naevneneshus.dk](https://kpo.naevneneshus.dk/). Du kan også finde Klageportalen via [www.borger.dk](http://www.borger.dk/) og [www.virk.dk](http://www.virk.dk/).

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der indgives uden om Klageportalen, med mindre der er en særlig grund til fritagelse. En anmodning om eventuel fritagelse skal sendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Samtidig bedes du give Kolding Kommune besked om anmodningen. Så ved kommunen nemlig, at der er en klage på vej. Hvis Miljø- og Fødevareklagenævnet fritager dig, skal kommunen oprette klagen for dig i Klageportalen.

**Hvem kan hjælpe?** På https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/vejledning/ kan du finde en vejledning til, hvordan du anvender Klageportalen eller søger om fritagelse for brugen. Du kan desuden kontakte Callcentret på telefon 7240 5600, som er åben mandag-fredag, kl 9-15.

**Hvad er klagefristen?** Onsdag den 14. december 2022. Det vil sige, at klagen senest på det tidspunkt skal være tilgængelig for myndigheden i Klageportalen, og klager skal have betalt gebyr og endelig godkendt klagen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Kolding Kommune via Klageportalen.

**Hvad er lovgrundlaget?** Lovbek. nr. 520 af 1. maj 2019 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

**Hvad koster det at klage?** Privatpersoner skal betale 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen, og du har indbetalt gebyr for klagen.

**Søgsmålsfrist:** Søgsmål til prøvelse af afgørelsen ved domstolene, skal være anlagt inden 6 måneder fra meddelelsesdatoen for afgørelsen.

## Informationer

                                            Start

                                            16.11.2022

                                                Slut

                                                14.12.2022

                                                Høring id

                                                22/23468

                                            Kategori

                                            Miljø, natur og klima

                                            Område

                                            6640 Lunderskov

## Dokumentation & Tilladelser

- [Godkendelse\_Egeskovvej 24\_16\_11\_22 final.pdf](https://www.kolding.dk/HearingMedia/Godkendelse_Egeskovvej%2024_16_11_22%20final_3ySv.pdf)
- [Skema\_234763\_vers 2.pdf](https://www.kolding.dk/HearingMedia/Skema_234763_vers%202_wBsm.pdf)

## Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

                                        [Tilmeld](https://www.kolding.dk/tilmeld-nyhedsbrev)
