---
title: "Høring"
date: "2024-10-31"
created: "2023-08-18"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Høringer og afgørelser](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser)

                [Høring](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/hoering)

Høring

# Offentlig høring af forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2025-2036 og Lokalplan 1014-41 Ved Lærkevej og Skovvangen - et lokalcenter

Kommune- og lokalplaner

                        [Tilbage](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/)

## Byrådet har den 25. marts 2025 vedtaget at sende forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2025-2036 og forslag til Lokalplan 1014-41 Ved Lærkevej og Skovvangen - et lokalcenter i offentlig høring

                                        [Tilbage](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/)

**Kort beskrivelse af planforslagene**

Offentliggørelse af planforslagene sker efter planlovens §§
24-26 og miljøvurderingslovens § 33. Planområdet ligger i den nordlige del af
Kolding by på hjørnet af Lærkevej og Skovvangen.

Kommuneplantillæggets formål er at muliggøre lokalplan­lægning
for en dagligvarebutik på hjørnet af Lærkevej og Skovvangen.

Lokalplanens formål
er:

- at fastholde lokalplanområdet i byzone;
- at udlægge lokalplanens område til
lokalcenterformål;
- at sikre vejadgang fra Lærkevej;
- at sikre en funktionel afvikling af trafikken i
området med gode adgangs- og oversigtsfor­hold;
- at sikre byggeri og anlægs indpasning i forhold
til omgivelserne;
- at sikre eksisterende bevaringsværdige egetræer;
- at sikre, at anvendelse, anlæg og bebyggelse i
området sker under hensyntagen til drikke­vandsinteresser.

Planforslagene kan ses under "Dokumentation & Tilladelser" her på siden og på By- og Fællesforvaltningen, Nytorv
11, 6000 Kolding. Planafdelingen kan kontaktes på telefon 79 79 63 20.

### Høringsperiode

Planforslagene er fremlagt i 8 uger i perioden fra den 27.
marts 2025 til den 22. maj 2025. Herefter vil de indkomne høringssvar blive
behandlet.

### Indsigelse til Kolding Kommune

Du kan sende bemærkninger eller ændringsforslag om ethvert
forhold i planforslagene til By- og Fællesforvaltningen, Nytorv 11, 6000
Kolding eller via funktionen ”Opret et høringssvar” her på siden, så vi har det **senest den 22. maj 2025**.

Hvis du ønsker at klage til et klagenævn, skal du følge nedenstående
klagevejledning.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i myndigheders
sagsbehandling. Indkomne bemærkninger er omfattet af reglerne om aktindsigt og
vil kunne optræde i vores afgørelser, som blandt andet offentliggøres på vores
hjemmeside.

### Midlertidige retsvirkninger for lokalplanforslaget

Efter offentliggørelsen, den 27. marts 2025, må
lokalplanområdet ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der
foregriber den endelige lokalplans indhold. De midlertidige retsvirkninger
gælder højst i et år efter lokalplanforslagets offentliggørelse eller til
lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort.

Efter udløbet af høringsperioden kan byrådet tillade, at en
ejendom, der er omfattet af planforslaget, bebygges eller udnyttes efter
forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen og der ikke er
tale om at begynde et større byggearbejde m.v. Tilladelsen kan dog ikke
meddeles, så længe et eventuelt veto opretholdes. Der kan heller ikke meddeles
tilladelse i tilfælde, hvor indenrigs- og boligministeren har truffet
beslutning om at overtage byrådets beføjelser efter loven i sager, der berører
andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.

### Miljøvurdering

Kolding Kommune har foretaget screening af planforslagenes
indvirkning på miljøet, jf. miljøvurderingsloven. Det er vurderet, at planlægningen
ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet, og der skal derfor ikke
udarbejdes en miljørapport. Miljøscreeningen med screeningsafgørelsen er offentliggjort
samtidig med planforslagene.

## Klagevejledning vedrørende klager til klagenævn

### Hvad kan der klages over?

Miljøvurdering

Du kan klage over afgørelsen om, at der ikke er behov for at
udarbejde en miljøvurdering af planforslagene.

Retlige spørgsmål

Du kan klage over retlige spørgsmål i forhold til planforslagene.
Det vil sige, at du kan klage, hvis du mener, at lovens krav til planerne ikke
bliver opfyldt, f.eks.

- lovkrav til planens
     indhold,
- lovkrav til procedurer,
- lovkrav til
     offentliggørelse.

### Hvem kan klage?

Klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer,
samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald.

### Hvem er klageinstans?

Planklagenævnet.

### Hvordan klager man?

Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på http://www.borger.dk og http://www.virk.dk.
På borger.dk skal du søge efter ’Klageportal’.

Hvis du er fritaget fra at bruge Digital Post, er du også
fritaget fra at anvende Klageportalen. I givet fald skal du sende din klage som
et brev til Planafdelingen, By- og Fællesforvaltningen,

Nytorv 11, 6000 Kolding eller som mail til plan@kolding.dk.

### Hvad er klagefristen?

Miljøvurdering

**Klagefristen er den 24. april 2025**, hvilket er 4 uger fra
offentliggørelsen af afgørelsen om, at der ikke er behov for at udarbejde en
miljøvurdering.

Retlige spørgsmål

Klagefristen vedrørende retlige spørgsmål er 4 uger fra
offentliggørelsen af de endeligt vedtagne planer. Den endelige vedtagelse af planerne
kan først ske, når høringsperioden er slut og alle indkomne indsigelser er
blevet behandlet.

### Hvad er lovgrundlaget?

Planloven og
miljøvurderingsloven.

### Hvad koster det at klage?

900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og
organisationer. Beløbene er i 2016-niveau og reguleres årligt efter det
generelle pris- og lønindeks. Nærmere vejledning om klage og gebyr findes på http://www.naevneneshus.dk.

### Søgsmålsfrist:

Ønsker du at prøve afgørelsen ved domstolene, skal du have anlagt
søgsmål inden 6 måneder fra offentliggørelsen.

## Informationer

                                            Start

                                            27.03.2025

                                                Slut

                                                22.05.2025

                                                Høring id

                                                24/25691

                                            Kategori

                                            Kommune- og lokalplaner

                                            Område

                                            6000 Kolding

## Dokumentation & Tilladelser

- [Tillæg 1 til Kommuneplan 2025-2036.pdf](https://www.kolding.dk/HearingMedia/till&#xE6;g_1_til_kommuneplan_2025-2036_w3zQ.pdf)
- [Tillæg 1\_Miljøscreening.pdf](https://www.kolding.dk/HearingMedia/till&#xE6;g_1_milj&#xF8;screening_2Fh1.pdf)
- [Lokalplan 0114-41 Ved Lærkevej og Skovvangen - et lokalcenter.pdf](https://www.kolding.dk/HearingMedia/lokalplan_0114-41_ved_l&#xE6;rkevej_og_skovvangen_-_et_lokalcenter_IVEc.pdf)
- [Lokalplan-0114-41\_Miljøscreening.pdf](https://www.kolding.dk/HearingMedia/lokalplan-0114-41_milj&#xF8;screening_FE8E.pdf)

## Links

- [Tillæg 1 til Kommuneplan 2025-2036](https://kommuneplan2025.kolding.dk/tillaeg/tillaeg-1-til-kommuneplan-2025-2036/)

## Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

                                        [Tilmeld](https://www.kolding.dk/tilmeld-nyhedsbrev)
