Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Høringer og afgørelser Høring

Høring

Nedlæggelse af offentligt vejareal - Sommerfuglevej 6

Trafik, veje og parker Tilbage

Sommerfuglevej 6 - nedlæggelse af vejareal i forbindelse med salg af arealet

Tilbage

Kolding Kommune påtænker at nedlægge et 105 m2 stort areal af den offentlige vej Sommerfuglevej. Arealet er vist med turkis markering på den vedlagte kortskitse. Skitsen er ikke målfast.

Det areal, der påtænkes nedlagt, er under salg til ejeren af matr.nr. 424 Kolding Markjorder 4. Afd. (Sommerfuglevej 6). Arealet udgør dels et ubenyttet græsareal, dels en del af indkørslen og forhaven på Sommerfuglevej 6.

Arealet ønskes overført til matr.nr. 424 Kolding Markjorder 4. Afd. Naboejendommene har fået tillagt tilsvarende arealer i 1970’erne i forbindelse med etablering af Fynsvej.

I henhold til lov om offentlige veje § 15 træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, hvilke bestående kommuneveje der skal flyttes, nedklassificeres eller nedlægges, jf. lovens § 124.

I henhold til lov om offentlige veje § 124, stk. 2 skal en vej helt eller delvist opretholdes som vej, hvis den efter matrikelkortet er eneste vejadgang til en ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang, eller hvis vejen i øvrigt er af vigtighed for en ejendom.

Det areal, der påtænkes nedlagt, vil blive lagt sammen med matr.nr. 424 Kolding Markjorder 4. Afd. Efter sammenlægningen vil matr.nr. 424 fortsat have adgang til den offentlige vej Sommerfuglevej via arealet. En nedlæggelse af vejarealet vil således ikke medføre nogen ændring i adgangsforholdene.

Kolding Kommune har ingen konkrete oplysninger om, at vejarealet i øvrigt skulle være af vigtighed for en ejendom.

På den baggrund vurderer Kolding Kommune umiddelbart, at vejarealet kan nedlægges.

Eventuelle bemærkninger til ovenstående kan sendes til trafikvejogpark@kolding.dk senest onsdag den 25. marts 2026.

Informationer

    Start 27.01.2026 Slut 25.03.2026 Høring id 25/23067 Kategori Trafik, veje og parker Område 6000 Kolding

Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

Tilmeld
Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje