---
title: "Høring"
date: "2024-10-31"
created: "2023-08-18"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Høringer og afgørelser](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser)

                [Høring](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/hoering)

Afgørelse

# Endelig vedtagelse af Lokalplan 0034-44 Søndergade syd – en del af bymidten

Kommune- og lokalplaner

                        [Tilbage](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/)

## Byrådet har den 17. marts 2026 vedtaget Lokalplan 0034-44 Søndergade syd – en del af bymidten

                                        [Tilbage](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/)

### Kort beskrivelse af planen

Offentliggørelse af planen sker i henhold til planlovens §§ 30-31.

Planområdet ligger i den sydlige del af Kolding bymidte og er en del af gågadesystemet og handelsområdet i den historiske by. Lokalplanen omfatter den del af Søndergade, som ligger syd for jernbanen.

Lokalplanens formål er:

- at sikre en attraktiv bymidte med butikker, privat og offentlig service, liberale erhverv og boliger;
- at give mulighed for etablering af boliger i gadens stueetage;
- at sikre bevarelse af eksisterende bebyggelses arkitektoniske karaktertræk;
- at sikre nyt byggeri og anlægs indpasning i bymiljøet;
- at sikre skiltnings indpasning i bymiljøet og den bevaringsværdige sammenhæng.

Lokalplanen er, udover mindre redaktionelle tilretninger, uændret i forhold til forslaget, der blev offentliggjort den 28. juli 2025.

Plandokumentet kan ses her på siden under "Dokumentation & Tilladelser" og på By- og Fællesforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding. Planafdelingen kan kontaktes på telefon 79 79 63 20.

### Retsvirkninger

Med den offentlige bekendtgørelse af lokalplanen må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre byrådet meddeler dispensation. Byrådet kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen eller tidsbegrænses til maksimalt 3 år, dog 10 år for studieboliger og byhaver. Videregående afvigelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

## Klagevejledning

### Hvad kan der klages over?

Du kan klage over retlige spørgsmål i forhold til planen.

Det vil sige, at du kan klage, hvis du mener, at lovens krav ikke bliver opfyldt (retlige spørgsmål), f.eks.:

- lovkrav til planens indhold,
- lovkrav til procedurer,
- lovkrav til offentliggørelse.

### Hvem kan klage?

Klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer, samt enhver der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. Det er klagenævnet, der afgør, hvem er klageberettiget i en konkret sag.

### Hvem er klageinstans?

Planklagenævnet.

### Hvordan klager man?

Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på http://www.borger.dk og http://www.virk.dk. På borger.dk skal du søge efter ’Klageportal’.

Hvis du er fritaget fra at bruge Digital Post, er du også fritaget fra at anvende Klageportalen. I givet fald skal du sende din klage som et brev til Planafdelingen, By- og Fællesforvaltningen,
 Nytorv 11, 6000 Kolding eller som mail til plan@kolding.dk.

### ­­Hvad er klagefristen?

Klagefristen er **den 22. maj 2026**, hvilket er 4 uger fra offentliggørelsen.

### Hvad er lovgrundlaget?

Planloven.

### Hvad koster det at klage?

900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer. Beløbene er i 2016-niveau og reguleres årligt efter det generelle pris- og lønindeks. Nærmere vejledning om klage og gebyr findes på http://www.naevneneshus.dk.

### Søgsmålsfrist:

Søgsmål til prøvelse af afgørelsen ved domstolene, skal være anlagt inden 6 måneder fra offentliggørelsen.

## Informationer

                                            Start

                                            24.04.2026

                                                Slut

                                                22.05.2026

                                                Høring id

                                                25/8819

                                            Kategori

                                            Kommune- og lokalplaner

                                            Område

                                            6000 Kolding

## Dokumentation & Tilladelser

- [Lokalplan 0034-44 Søndergade syd.pdf](https://www.kolding.dk/HearingMedia/lokalplan_0034-44_s&#xF8;ndergade_syd_R9Kp.pdf)

## Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

                                        [Tilmeld](https://www.kolding.dk/tilmeld-nyhedsbrev)
