---
title: "Høring"
date: "2024-10-31"
created: "2023-08-18"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Høringer og afgørelser](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser)

                [Høring](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/hoering)

Høring

# Offentlig høring af forslag til Lokalplan 0034-44 Søndergade syd - en del af bymidten

Kommune- og lokalplaner

                        [Tilbage](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/)

## Byrådet har den 27. maj 2025 vedtaget at sende forslag til Lokalplan 0034-44 Søndergade syd – en del af bymidten i offentlig høring.

                                        [Tilbage](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/)

### **Kort beskrivelse af planforslaget**

Offentliggørelse af planforslaget sker
efter planlovens §§ 24-26 og miljøvurderingslovens § 33. Planområdet ligger i
den sydlige del af Kolding bymidte og er en del af gågadesystemet og
handelsområdet i den historiske by. Lokalplanen omfatter den del af
Søndergade, som ligger syd for jernbanen.

Lokalplanens formål er:

- at sikre en attraktiv bymidte med butikker,
     privat og offentlig service, liberale erhverv og boliger;
- at give mulighed for etablering af boliger i
     gadens stueetage;
- at sikre bevarelse af eksisterende bebyggelses
     arkitektoniske karaktertræk;
- at sikre nyt byggeri og anlægs indpasning i
     bymiljøet;
- at sikre skiltnings indpasning i bymiljøet og den
     bevaringsværdige sammenhæng.

Planforslaget
kan ses her på siden under "Dokumentation & Tilladelser" og på By- og Fællesforvaltningen, Nytorv
11, 6000 Kolding. Planafdelingen kan kontaktes på telefon 79 79 63 20.

### **Høringsperiode**

Planforslaget
er fremlagt i fire uger i perioden fra den 28. juli til den 25. august 2025.
Herefter vil de indkomne høringssvar blive behandlet.

### **Indsigelse til Kolding Kommune**

Du
kan sende bemærkninger eller ændringsforslag om ethvert forhold i planforslaget
til By- og Fællesforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding eller via funktionen "Opret et høringssvar" her på siden, så vi har det senest den 25. august 2025. Hvis du
ønsker at klage til et klagenævn, skal du følge nedenstående klagevejledning.

Vi
gør opmærksom på, at der er åbenhed i myndigheders sagsbehandling. Indkomne
bemærkninger er omfattet af reglerne om aktindsigt og vil kunne optræde i vores
afgørelser, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside.

### **Midlertidige retsvirkninger for lokalplanforslaget**

Efter
offentliggørelsen, den 28. juli 2025, må lokalplanområdet ikke bebygges eller i
øvrigt udnyttes på en måde, der foregriber den endelige lokalplans indhold. De
midlertidige retsvirkninger gælder højst i et år efter lokalplanforslagets
offentliggørelse eller til lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort.

Efter
udløbet af høringsperioden kan byrådet tillade, at en ejendom, der er omfattet
af planforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget, såfremt dette er i
overensstemmelse med kommuneplanen og der ikke er tale om at begynde et større
byggearbejde m.v. Tilladelsen kan dog ikke meddeles, så længe et eventuelt veto
opretholdes. Der kan heller ikke meddeles tilladelse i tilfælde, hvor indenrigs-
og boligministeren har truffet beslutning om at overtage byrådets beføjelser
efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller
har større betydning.

### **Miljøvurdering**

Kolding
Kommune har foretaget screening af planforslagets indvirkning på miljøet, jf.
miljøvurderingsloven. Det er vurderet, at planlægningen ikke har en væsentlig
indvirkning på miljøet, og der skal derfor ikke udarbejdes en miljørapport. Miljøscreeningen
med screeningsafgørelsen er offentliggjort samtidig med planforslaget.

## **Klagevejledningvedrørende klager til klagenævn**

### **Hvad kan der klages over?**

Miljøvurdering

Du
kan klage over afgørelsen om, at der ikke er behov for at udarbejde en
miljøvurdering af planforslaget.

Retlige
spørgsmål

Du
kan klage over retlige spørgsmål i forhold til planforslaget. Det vil sige, at
du kan klage, hvis du mener, at lovens krav til planen ikke bliver opfyldt,
f.eks.

- lovkrav til planens indhold,
- lovkrav til procedurer,
- lovkrav til offentliggørelse.

### **Hvem kan klage?**

Klageberettigede
myndigheder, foreninger og organisationer, samt enhver, der har en væsentlig,
individuel interesse i sagens udfald.

### **Hvem er klageinstans?**

Planklagenævnet.

### **Hvordan klager man?**

Du
klager via Klageportalen, som du finder et link til på http://www.borger.dk og http://www.virk.dk.
På borger.dk skal du søge efter ’Klageportal’.

Hvis
du er fritaget fra at bruge Digital Post, er du også fritaget fra at anvende
Klageportalen. I givet fald skal du sende din klage som et brev til
Planafdelingen, By- og Fællesforvaltningen,

Nytorv 11, 6000 Kolding eller som mail til plan@kolding.dk.

### **Hvad er klagefristen?**

Miljøvurdering

Klagefristen
er den 25. august 2025, hvilket er 4 uger fra offentliggørelsen af afgørelsen
om, at der ikke er behov for at udarbejde en miljøvurdering.

Retlige
spørgsmål

Klagefristen
vedrørende retlige spørgsmål er 4 uger fra offentliggørelsen af den endeligt
vedtagne plan. Den endelige vedtagelse af planen kan først ske, når
høringsperioden er slut og alle indkomne indsigelser er blevet behandlet.

### **Hvad er lovgrundlaget?**

Planloven og miljøvurderingsloven.

### **Hvad koster det at klage?**

900
kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer.
Beløbene er i 2016-niveau og reguleres årligt efter det generelle pris- og
lønindeks. Nærmere vejledning om klage og gebyr findes på http://www.naevneneshus.dk.

### **Søgsmålsfrist:**

Ønsker
du at prøve afgørelsen ved domstolene, skal du have anlagt søgsmål inden 6
måneder fra offentliggørelsen.

## Informationer

                                            Start

                                            28.07.2025

                                                Slut

                                                25.08.2025

                                                Høring id

                                                25/8819

                                            Kategori

                                            Kommune- og lokalplaner

                                            Område

                                            6000 Kolding

## Dokumentation & Tilladelser

- [Lokalplan 0034-44 inkl brev.pdf](https://www.kolding.dk/HearingMedia/lokalplan_0034-44_inkl_brev_vdXd.pdf)
- [Miljøscreening lokalplan 0034-44.pdf](https://www.kolding.dk/HearingMedia/milj&#xF8;screening_lokalplan_0034-44_m98g.pdf)

## Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

                                        [Tilmeld](https://www.kolding.dk/tilmeld-nyhedsbrev)
