---
title: "Høring"
date: "2024-10-31"
created: "2023-08-18"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Høringer og afgørelser](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser)

                [Høring](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/hoering)

Høring

# Offentlig høring af forslag til Lokalplan 0831-33-01 Tillæg 1 til Lokalplan 0831-33 Ved Nova Boulevard - et erhvervsområde

Kommune- og lokalplaner

                        [Tilbage](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/)

## Plan og Teknik har den 30. september 2025 vedtaget at sende forslag til Lokalplan 0831-33-01 Tillæg 1 til Lokalplan 0831-33 Ved Nova Boulevard - et erhvervsområde i offentlig høring

                                        [Tilbage](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/)

### Kort beskrivelse af planforslaget

Offentliggørelse af
planforslaget sker efter planlovens §§ 24-26 og miljøvurderingslovens § 33.
Planområdet ligger ved Nova Boulevard og Andreas Schous Vej i byområdet Seest,
vest for Sønderjyske Motorvej og nord for Tankedalsvej.

Lokalplanens
formål er:

- at ændre enkelte bestemmelser i Lokalplan 0831-33 ved
Nova Boulevard - et erhvervsområde, vedtaget den 9. august 2021 og tilføje et
nyt kortbilag, så der i lokalplanens delområde 1 gives mulighed for opstilling
af to skiltepyloner inden for et afgrænset byggefelt;
- at sikre hensyn til trafiksikkerhed ved udformning og
belysning af skiltning;
- at sikre hensyn til naturforhold ved udformning og
belysning af skiltning;
- at sikre skiltningens indpasning i erhvervsområdet.

Planforslaget kan ses under ”Dokumentation & Tilladelser” her på siden og på By- og Fællesforvaltningen, Nytorv
11, 6000 Kolding. Planafdelingen kan kontaktes på telefon 79 79 63 20.

Når tillægget til lokalplanen
bliver endelig vedtaget, vil den hidtil gældende Lokalplan 0831-33 Ved Nova
Boulevard - et erhvervsområde fortsat være gældende i det omfang, det ikke
ændres gennem tillægget.

Du kan se den hidtil gældende
Lokalplan 0831-33 Ved Nova Boulevard - et erhvervsområde ved at følge dette
link: [Lokalplan 0831-33](https://dokument.plandata.dk/20_10734804_1656577427028.pdf)

### Høringsperiode

Planforslaget er fremlagt i 4
uger i perioden fra den 6. oktober 2025 til den 3. november 2025. Herefter vil
de indkomne høringssvar blive behandlet.

### Indsigelse til Kolding Kommune

Du kan sende bemærkninger
eller ændringsforslag om ethvert forhold i planforslaget til By- og Fællesforvaltningen,
Nytorv 11, 6000 Kolding eller via funktionen ”Opret et høringssvar” her på siden, så vi har det **senest den 3. november 2025**. Hvis du
ønsker at klage til et klagenævn, skal du følge nedenstående klagevejledning.

Vi gør opmærksom på, at der
er åbenhed i myndigheders sagsbehandling. Indkomne bemærkninger er omfattet af
reglerne om aktindsigt og vil kunne optræde i vores afgørelser, som blandt
andet offentliggøres på vores hjemmeside.

### Midlertidige retsvirkninger for lokalplansforslaget

Efter offentliggørelsen, den
6. oktober 2025, må lokalplanområdet ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på
en måde, der foregriber den endelige lokalplans indhold. De midlertidige
retsvirkninger gælder højst i et år efter lokalplansforslagets offentliggørelse
eller til lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort.

Efter udløbet af
høringsperioden kan byrådet tillade, at en ejendom, der er omfattet af
planforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget, såfremt dette er i
overensstemmelse med kommuneplanen og der ikke er tale om at begynde et større
byggearbejde m.v. Tilladelsen kan dog ikke meddeles, så længe et eventuelt veto
opretholdes. Der kan heller ikke meddeles tilladelse i tilfælde, hvor indenrigs-
og boligministeren har truffet beslutning om at overtage byrådets beføjelser
efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller
har større betydning.

### Miljøvurdering

Kolding Kommune har foretaget
screening af planforslaget indvirkning på miljøet, jf. miljøvurderingsloven.
Det er vurderet, at planlægningen ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet,
og der skal derfor ikke udarbejdes en miljørapport. Miljøscreeningen med
screeningsafgørelsen er offentliggjort samtidig med planforslaget.

 ****

## Klagevejledning vedrørende klager
til klagenævn

### Hvad kan der klages over?

Miljøvurdering

Du kan klage over afgørelsen
om, at der ikke er behov for at udarbejde en miljøvurdering af planforslaget.

Retlige spørgsmål

Du kan klage over retlige
spørgsmål i forhold til planforslaget. Det vil sige, at du kan klage, hvis du
mener, at lovens krav til planen ikke bliver opfyldt, f.eks.

- lovkrav til planens indhold,
- lovkrav til procedurer,
- lovkrav til offentliggørelse.

### Hvem kan klage?

Klageberettigede myndigheder,
foreninger og organisationer, samt enhver, der har en væsentlig, individuel
interesse i sagens udfald.

### Hvem er klageinstans?

Planklagenævnet.

### Hvordan klager man?

Du klager via Klageportalen,
som du finder et link til på http://www.borger.dk og
http://www.virk.dk. På borger.dk skal du søge efter
’Klageportal’.

Hvis du er fritaget fra at
bruge Digital Post, er du også fritaget fra at anvende Klageportalen. I givet
fald skal du sende din klage som et brev til Planafdelingen, By- og
Fællesforvaltningen,

Nytorv 11, 6000 Kolding eller som mail til plan@kolding.dk.

### Hvad er klagefristen?

Miljøvurdering

Klagefristen er **den 3. november 2025**, hvilket er 4 uger fra offentliggørelsen af afgørelsen om, at der
ikke er behov for at udarbejde en miljøvurdering.

Retlige spørgsmål

Klagefristen vedrørende
retlige spørgsmål er 4 uger fra offentliggørelsen af den endeligt vedtagne
plan. Den endelige vedtagelse af planen kan først ske, når høringsperioden er
slut og alle indkomne indsigelser er blevet behandlet.

### Hvad er lovgrundlaget?

Planloven
og miljøvurderingsloven.

### Hvad koster det at klage?

900 kr. for privatpersoner og
1.800 kr. for virksomheder og organisationer. Beløbene er i 2016-niveau og
reguleres årligt efter det generelle pris- og lønindeks. Nærmere vejledning om
klage og gebyr findes på http://www.naevneneshus.dk.

### Søgsmålsfrist:

Ønsker
du at prøve afgørelsen ved domstolene, skal du have anlagt søgsmål inden 6
måneder fra offentliggørelsen.

## Informationer

                                            Start

                                            06.10.2025

                                                Slut

                                                03.11.2025

                                                Høring id

                                                23/27325

                                            Kategori

                                            Kommune- og lokalplaner

                                            Område

                                            6000 Kolding

## Dokumentation & Tilladelser

- [Lokalplan 0831-33-01 inkl brev.pdf](https://www.kolding.dk/HearingMedia/lokalplan_0831-33-01_inkl_brev_o9no.pdf)
- [Miljøscreening LP 0831-33-01 .pdf](https://www.kolding.dk/HearingMedia/milj&#xF8;screening_lp_0831-33-01__m90g.pdf)

## Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

                                        [Tilmeld](https://www.kolding.dk/tilmeld-nyhedsbrev)
