---
title: "Høring"
date: "2024-10-31"
created: "2023-08-18"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Høringer og afgørelser](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser)

                [Høring](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/hoering)

Afgørelse

# Tilladelse efter planloven til etablering af minivådområde

Landzonesager

                        [Tilbage](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/)

## Der meddeles hermed tilladelse til det ansøgte med placering som angivet kortbilag 2.

                                        [Tilbage](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/)

Vurdering
Kolding Kommune vurderer, at projektet ikke strider mod de hensyn der skal varetages med landzonebestemmelserne. Der lægges vægt på, at formålet med det ansøgte minivådområde er at tilbageholde næringsstoffer fra landbrugsdriften, der ellers belaster vandmiljøet ude i vandløb, søer, fjorde og ved kysterne. Der lægges også vægt på, at det ansøgte placeres i et område uden særlige landskabelige eller planlægningsmæssige hensyn, og er designet til at passe ind i landskabet ved at tage hensyn til eksisterende terrænforhold og landskabselementer samt etableres uden volde.
Det vurderes desuden, at minivådområdets tilbageholdelse af kvælstof og fosfor vil gavne vandrecipienten, hvilket kan være naturforbedrende nedstrøms for projektområdet.
I forhold til håndtering af overskudsjord fra etableringen af minivådområdet, vurderes det på baggrund af den begrænsede mængde jord, placeringen samt den begrænsede ændring af terrænhøjden ikke at stride mod de hensyn der skal varetages med landzonebestemmelserne.

I henhold til bestemmelserne om administration af beskyttede dyre- og plantearter efter EF-Habitatdirektivets bilag IV har Kolding Kommune vurderet, hvorvidt området, hvor vådområdet ønskes etableret, er yngle-, raste- eller voksested for bilag IV-arter, og om en tilstandsændring kan have negativ indflydelse herpå. Der er ikke registreret bilag IV-arter i nærheden af projektområdet, og da minivådområdet placeres på landbrugsjord der har været i omdrift, vurderes det at det er usandsynligt at området har været levested for bilag IV-arter.
I henhold til bestemmelserne om administration af Natura 2000-områder har Kolding Kommune vurderet, hvorvidt projektet kan påvirke Natura 2000-områder og udpegningsgrundlaget herfor. Nærmeste Natura 2000-område er Svanemose, der ligger ca. 2 km nordøst for projektområdet. Det vurderes, at projektet ikke i betydelig grad vil påvirke de arter og naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget for at beskyttet. Projektets reduktion af fosfor og kvælstof kan, på sigt, få en medvirkende positiv effekt på Natura 2000-området.

## Informationer

                                            Start

                                            11.03.2026

                                                Slut

                                                08.04.2026

                                                Høring id

                                                26/2650

                                            Kategori

                                            Landzonesager

                                            Område

                                            6580 Vamdrup

## Dokumentation & Tilladelser

- [Landzonetilladelse til MVO Niels Højgaard Sørensen. Matr.nr. 46 Ødis By, Ødis.pdf](https://www.kolding.dk/HearingMedia/landzonetilladelse_til_mvo_niels_h&#xF8;jgaard_s&#xF8;rensen._matr.nr._46_&#xF8;dis_by,_&#xF8;dis_FQ9a.pdf)

## Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

                                        [Tilmeld](https://www.kolding.dk/tilmeld-nyhedsbrev)
