---
title: "Høring"
date: "2024-10-31"
created: "2023-08-18"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Høringer og afgørelser](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser)

                [Høring](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/hoering)

Afgørelse

# Afslag på landzonetilladelse efter planloven til etablering af minivådområde

Landzonesager

                        [Tilbage](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/)

## Der meddeles hermed afslag på landzonetilladelse til det ansøgte minivådområde. Sagen har været i høring hos Kolding Lufthavn og Museum Sønderjylland inden Kolding Kommune har truffet afgørelse i sagen.

                                        [Tilbage](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/)

**Vurdering og begrundelse for afgørelsen**
Minivådområdernes funktion er at nedsætte kvælstofudledningerne for at forbedre vandmiljøet. Planlægningen af disse områder skal jf. planloven foregå under hensyn til andre forhold.
Størrelsen og placeringen af dette minivådområde er dog problematisk ift. flysikkerheden, da minivådområdet er på over 6.000 m2 og er under 4 km i lige linje med indflyvningspladsen på lufthavnen. Jf. DCE’s tekniske rapport nr. 50 fra 2015 – ’Vådområde, flyvepladser og risiko for bird strikes’, er risikoen stigende for bird strikes for vådområder over 0,5 ha. indenfor 6 km af lufthavnen, når vådområdet ligger i en afstand af et 3 km bælte parallelt med landingsbanen. Følgende forhold taler derfor imod etableringen af det konkrete minivådområde:
- Den planlagte placering af minivådområdet ligger i lige linje ift. ind- og udflyvning fra lufthavnen. Fly kommer lavt i dette område, hvilket hæver risikoen for bird strikes.
- Området ligger indenfor 3-6 km af lufthavnen, hvor faren er større for bird strikes.
- Vandspejlet overstiger den anbefalede maksimale grænse på 5.000 m2.
- Etablering af en permanent sø med åbent vandspejl hele året vil kunne tiltrække fuglearter såsom måger, ænder, gæs, skarv og hejrer, som i faglige vurderinger anses som risikofugle ved flyoperationer.
kommunen vurderer derfor, at pga. størrelsen af vandspejlet samt placeringen af minivådområdet i forlængelse af indflyvningen til lufthavnen, kan minivådområdet udgøre en fare for flysikkerheden.
Da der rent statistisk kan påvises en større fare for birdstrikes, med denne placering og størrelse af minivådområdet, vurderer Kolding Kommune derfor, at hensynet til flysikkerheden vægter højere end de miljømæssige gevinster der skal varetages af minivådområdet. Kommunen vurderer derfor ikke at der er grundlag for give tilladelse til det ansøgte og meddeler på den baggrund afslag på ansøgningen om landzonetilladelse.

## Informationer

                                            Start

                                            19.10.2026

                                                Slut

                                                16.11.2026

                                                Høring id

                                                25/8860

                                            Kategori

                                            Landzonesager

                                            Område

                                            6640 Lunderskov

## Dokumentation & Tilladelser

- [Afslag på landzonetilladelse. matr.nr. 6a Skanderup By, Skanderup.pdf](https://www.kolding.dk/HearingMedia/afslag_p&#xE5;_landzonetilladelse._matr.nr._6a_skanderup_by,_skanderup_oVXS.pdf)

## Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

                                        [Tilmeld](https://www.kolding.dk/tilmeld-nyhedsbrev)
