---
title: "Høring"
date: "2024-10-31"
created: "2023-08-18"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Høringer og afgørelser](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser)

                [Høring](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/hoering)

Afgørelse

# Vedtagelse af nyt vandløbsregulativ for Store Kærbæk i Kolding Kommune

Miljø, natur og klima

                        [Tilbage](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/)

## Med henvisning til vandløbslovens § 12 træffes der hermed afgørelse om vedtagelse af et nyt vandløbsregulativ for det offentlige vandløb Store Kærbæk

                                        [Tilbage](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/)

Med henvisning til vandløbslovens § 12 træffes der hermed afgørelse om vedtagelse af et nyt vandløbsregulativ for det offentlige vandløb Store Kærbæk.

Byrådet i Kolding Kommune har den 27. februar 2024 vedtaget et nyt regulativ for det offentlige vandløb Store Kærbæk.

I forbindelse med forhøringen har der været afholdt et møde med fire lodsejere med jord ned til nogle af de seks offentlige tilløb til Fovs Å. Der var god dialog på mødet, hvor regler og lovgivning blev gennemgået og de overvejelser, der er gjort i forbindelse med udarbejdelse af de nye regulativer blev fremvist. Der var ønske om at en strækning af Mølbro Bæk, hvor der tidligere har været lavet et projekt, blev opmålt igen. Der har efter mødet været foretaget yderligere opmåling. Opmålingen viste, at der var en lille overskridelse. Der har tidligere været opgravet sand på denne strækning, og nu nærmer sandaflejringerne sig igen et niveau, hvor det vil være nødvendigt at oprense sand for at opretholde vandløbsregulativets krav til vandføringsevne. Forvaltningen har kontaktet lodsejeren med henblik på at etablere et sandfang. Derudover er der behov for en mindre justering af en tærskel. Mødet gav ikke anledning til ændringer i de pågældende regulativer.

Forslag til regulativ har været i offentlig høring i perioden 9. okt. 2023 til den 4. dec. 2023. Her har blandt andet alle lodsejere langs vandløbet og en række interessenter haft mulighed for at komme med høringssvar og kommentarer til det nye vandløbsregulativ.

Kommunen har ikke modtaget høringssvar til regulativet for Store Kærbæk fra lodsejere/interessenter.

På [Kolding Kommunes hjemmeside](https://www.kolding.dk/borger/miljo-natur-og-klima/vandlob-og-soer/vandlob/revision-af-vandlobsregulativer-2016-2022/ "Link til Kolding Kommunes hjemmeside") kan du læse om den pågående regulativrevision. Der er desuden en henvisning til det vedtagne regulativ under punktet ”Nye regulativer inden for 4 ugers klagefrist”.

Du kan finde det vedtagne regulativ med bilag direkte via [mitvandloeb.dk](https://wspdvrwebdriftweb1.azurewebsites.net/#/zoom?click=true&amp;xCoor=522264.71&amp;yCoor=6134245.41&amp;zoomLevel=14 "Link til digitale regulativer p&aring; hjemmesiden mitvandl&oslash;b.dk"), hvor det er muligt at se, hvad der gælder for de enkelte strækninger af vandløbet. Du tilgår materialet ved at klikke på vandløbsstregen. Du kan også benytte adressesøgefeltet i det øverste højre hjørne.

Der er obligatorisk miljøvurdering af vandløbsregulativer, og myndigheden skal udarbejde en miljørapport. Den sammenfattende redegørelse for denne miljørapport er vedlagt regulativet på hjemmesiden [mitvandloeb.dk](https://wspdvrwebdriftweb1.azurewebsites.net/#/zoom?click=true&amp;xCoor=522264.71&amp;yCoor=6134245.41&amp;zoomLevel=14 "Link til digitale regulativer p&aring; hjemmesiden mitvandl&oslash;b.dk")

## Informationer

                                            Start

                                            04.03.2024

                                                Slut

                                                01.04.2024

                                                Høring id

                                                23/13581

                                            Kategori

                                            Miljø, natur og klima

                                            Område

## Dokumentation & Tilladelser

- [Afgørelse Store Kærbæk - regulativ.pdf](https://www.kolding.dk/HearingMedia/afg&#xF8;relse_store_k&#xE6;rb&#xE6;k_-_regulativ_yEdp.pdf)

## Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

                                        [Tilmeld](https://www.kolding.dk/tilmeld-nyhedsbrev)
