Sammen skaber vi fremtidens bæredygtige samfund

Høringsfrist frem til den 16. august 2020

Kolding Kommunes Bæredygtighedsstrategi Kolding2030 – Sammen skaber vi fremtidens bæredygtige samfund udgør kommunens lovpligtige Lokal Agenda 21 plan, som redegør for Kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i årene 2020-2023, dog med et langsigtet perspektiv mod 2030.

Hvorfor 2030 som mållinje? Mange studier peger på, at vi skal handle nu og sætte en ny retning, der minimerer de negative effekter af de skader, vi har gjort på økosystemet og genskabe mulighederne for fremtidige generationer. Vi kan nå det, hvis vi træffer kloge langsigtede beslutninger og kollektivt handler nu. Hvad vi gør de næste 10 år, kommer til at have store konsekvenser for vores fremtid, og om 10 år står vi forventeligt ikke med de samme muligheder. Med 2030 lægger vi os desuden op ad den deadline, som FN har sat for verdensmålene.

Strategien afspejler Koldings vision Sammen designer vi livet og Kolding som UNESCO City of Design, hvor borgere, offentlige institutioner og virksomheder samt kultur og uddannelsesinstitutioner arbejder sammen om bæredygtig velfærd og vækst med udgangspunkt i bl.a. FN’s 17 verdensmål.

Strategien er udarbejdet af Kolding Kommunes tværgående Cirkulær Økonomi program under inddragelse af internationale og nationale eksperter samt relevante fagfolk. Ambitionen med strategien er, at vi sammen skal skabe fremtidens bæredygtige samfund:

I samarbejde med borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner går vi forrest og skaber et nyt niveau af livskvalitet og bæredygtig vækst baseret på en cirkulær økonomi. Sammen omstiller vi vores samfund og skaber øget sundhed og trivsel for alle, et klima i balance, en mangfoldig natur, et øget fokus på vand som en ressource og nye innovative forretningsmodeller, som holder vores ressourcer i kredsløb og skaber arbejdspladser. For at lykkes mødes vi i bæredygtige fællesskaber både i by og på land.

Strategien forventes vedtaget til september 2020, hvorefter arbejdet med implementeringen af strategien går i gang i samarbejde med borgere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

 

Vil du være med eller har du feedback til strategien?

Så send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. inden d. 16. august.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey