Skip til hoved indholdet

TryOut

Tag del i en række gratis fritidstilbud og fællesskaber

    Hjem Borger Kultur, fritid, frivillighed Fritid og idræt Bevæg dig for livet TryOut

Kolding Try Out er et tilbud til unge mellem 15-25 år samt studerende på byens ungdoms- eller videregående uddannelser uanset alder, hvor de fra medio august til 1. november kan tage del i en række gratis fritidstilbud og fællesskaber.

Tilbuddet gælder ikke for eksisterende medlemmer i foreningen.

Læs om de forskellige aktiviteter nedenfor og klik her for at tilmelde dig TryOut.

Aktiviteter

Hvad handler aktiviteten om?

Har du lyst til at lære at spille pool – rigtigt? Hos Billiardklubben Frem får du styr på både teknikken, reglerne og den gode stil ved bordet. Det handler om præcision, fokus og ikke mindst hygge! Er der interesse, dykker vi også ned i andre former for billardspil. Uanset niveau hjælper vi dig godt i gang.

Spil pool - det er cool!

Hvem henvender aktiviteten sig til?

Tilbuddet er for unge under 30 år, der har lyst til at prøve noget anderledes og socialt.

Hvad kan du forvente?

  • Læring i et roligt og sjovt miljø
  • 1 flaske vand og lidt let forplejning ved tilmelding
  • Et afslappet fællesskab, hvor alle er velkomne

Hvad skal du medbringe?

Du skal medbringe dit gode humør - ellers har vi hvad der skal bruges.

Hvor finder du os?

Brostræde 3b, 6000 Kolding

(Op ad den røde trappe ved busbanerne)

Hvornår træner vi?

Fredage i lige uger mellem 14:00-18:00.

Hvem kan du kontakte ved spørgsmål?

Mark Dam

Mail: materialeforvalter@bk-frem.dk

Per Jensen

Mail: formand@bk-frem.dk

OBS!
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.

Hvad handler aktiviteten om?

Funktionel morgentræning er for dig, der gerne vil i gang fra morgenstunden med en energifyldt træning, inden skoledagen eller arbejdsdagen begynder. Træningen kombinerer elementer fra kickboxing med styrke, puls og udstrækning – og som noget ekstra tilbydes der ugentligt mulighed for selvtræning i de tidlige timer.

Hvem henvender aktiviteten sig til?

Aktiviteten er for piger og kvinder fra 15 år og opefter, som har lyst til at starte dagen aktivt og være en del af et motiverende kvindefællesskab.

Hvad kan du forvente?

Du kan se frem til en let og tilgængelig introduktion til kickboxing, blandet med styrketræning og udstrækning. Der er fokus på fællesskab, god energi og en stærk start på dagen. Træningen varetages af en erfaren instruktør, og stemningen er inkluderende og støttende.

Hvad skal du medbringe?

Der trænes i tøj uden lynlåse og knapper, og der trænes med bare tæer. Husk en vandflaske.

Hvor finder du os?

Idrætsbygningen (hos FIGHTERS), Brostræde 3-5, 2. sal, 6000 Kolding.

Hvornår træner vi?

Tirsdag kl. 07.00 – 07.45

(+ ekstra træninger, som meldes ud i Facebookgruppen)

Hvem kan du kontakte ved spørgsmål?

Laila Brummer

Telefon: 28 97 84 50

Mail: FaellesskabetXXXX@gmail.com

OBS!
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.

Hvad handler aktiviteten om?

Vil du have en sjov og udfordrende træning, hvor både krop og hoved er i spil? Hos Judoklubben Tomoe får du styrket balance, kondition og selvtillid – og samtidig bliver du en del af et stærkt og respektfuldt fællesskab.

  • God motion: Det styrker både krop og kondition
  • Selvdisciplin: Man lærer respekt, fokus og selvkontrol
  • Selvforsvar: Man lærer at forsvare sig uden at skade andre
  • Fællesskab: Der er et stærkt sammenhold og respekt mellem udøverne
  • Sjovt: Det er sjovt og udfordrende at lære nye teknikker og kæmpe med andre

Hvem henvender aktiviteten sig til?

Alle der har lyst til at prøve kræfter med kampsport – uanset erfaring eller niveau.

Hvad kan du forvente?

En træning, hvor du bruger hele kroppen, bliver udfordret – og går hjem med sved på panden og et smil på læben

Hvad skal du medbringe?

Træningsbukser og en vanddunk

Hvor finder du os?

Brostræde 3-5, 6000 Kolding

Hvornår træner vi?

Mandag og onsdag kl. 18:30-20:00

Hvem kan du kontakte ved spørgsmål?

Thomas Skov, træner og formand

Mail: nippon@godmail.dk

Mobil: 22 75 56 00

OBS!
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.

Hvad handler aktiviteten om?

Er du nysgerrig på kampsport, selvforsvar og den mentale ro, der følger med? Hos Kaizen Karate træner vi traditionel Okinawansk karate, hvor både krop og sind bliver udfordret – i et trygt og inkluderende fællesskab.

Vi arbejder med klassisk karate som kampsport og selvforsvar – og du får både sved på panden, styrket koordinationen og en introduktion til de dybere, meditative sider af den japanske kampkunst.

Hvem henvender aktiviteten sig til?

Alle – både mænd og kvinder – er velkomne. Du behøver ikke have erfaring, bare kom med nysgerrighed og lyst til at lære.

Hvad kan du forvente?

  • En kombination af fysisk træning og mental ro

  • Undervisning i teknikker, stillinger og selvforsvar
  • Fokus på respekt, balance og personlig udvikling

Hvad skal du medbringe?

Dig selv, godt humør og et åbent sind. Løst siddende tøj, t-shirt.

Hvor finder du os?

Multisalen, Sydbank Arena, Ambolten 2-6, 6000 Kolding

Hvornår træner vi?

Tirsdag og torsdag kl. 17:00-18:00

Hvis du er øvet har vi også et tilbud til dig tirsdag og torsdag kl. 19:00-20:00.

Hvem kan du kontakte ved spørgsmål?

Henrik Katborg

Mail: henrik@katborg.net

Mobil: 23 64 77 55

OBS!
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.

Hvad handler aktiviteten om?

Kickboxing er en alsidig kampsportsform, hvor du både får pulsen op og styrket hele kroppen. Hos FIGHTERS – Koldings kampsportscenter siden 1985 – trænes der med fokus på både teknik, motion og fællesskab. Du kan deltage uanset om du er nybegynder eller har erfaring.

Hvem henvender aktiviteten sig til?

Aktiviteten henvender sig til unge i alderen 17–25 år (vejledende), som er nysgerrige på kampsport og ønsker en aktiv fritid i et stærkt fællesskab.

Hvad kan du forvente?

Du bliver introduceret til kickboxing gennem grundlæggende teknikker og fysisk træning. Træningen foregår i et sundt og støttende miljø, hvor der både er plads til dig, der træner for motionens skyld – og til dig, der på sigt har lyst til at prøve kræfter med kamptræning.

Hvad skal du medbringe?

Indendørs træningstøj uden metal (ingen lynlåse eller knapper). Der trænes uden fodtøj. Medbring også en drikkedunk med vand.

Hvor finder du os?

Idrætsbygningen, Brostræde 3-5, 2. sal, 6000 Kolding.

Brug hovedindgangen ved Føtex P-hus og tag trappen op til 2. sal.

Hvornår træner vi?

Mandag og/eller onsdag kl. 17.55 – 19.15

I perioden fra mandag den 18. august (uge 34) til og med onsdag den 8. oktober.

OBS: Kontakt skal ske inden første fremmøde i forhold til oprettelse og check-in til træning.

Hvem kan du kontakte ved spørgsmål?

Thomas Jensen

Telefon: 22 46 20 28

Mail: kontakt@fighters6000.dk

OBS!
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.

Hvad handler aktiviteten om?

Padel er en sjov og social ketchersport, der kombinerer elementer fra tennis og squash. Med dette tilbud kan du spille frit frem til uge 42 - perfekt for både begyndere og øvede, der vil have masser af spilletid.

Hvem henvender aktiviteten sig til?

Tilbuddet er for alle, der har lyst til at prøve padel eller spille mere, uden at det koster ekstra.

Hvad kan du forvente?

Spil frit:

  • Alle hverdage mellem kl. 06.00–16.00 i Sparekassen Kronjylland Padel Arena
  • Alle tider og dage i Autocentralen Hybrid Arena

Der er begrænsning på 1 booking pr. dag, 4 pr. uge og 16 pr. måned.

Hvad skal du medbringe?

Sports- eller træningstøj og indendørs sko uden sorte såler. Medbring evt. egen padelketsjer og bolde, eller lej udstyr på stedet.

Hvor finder du os?

Sparekassen Kronjylland Padel Arena og Autocentralen Hybrid Arena.

Ambolten 2

6000 Kolding

Hvornår træner vi?

Frit spil indenfor de nævnte tidsrum og bookingregler.

Hvem kan du kontakte ved spørgsmål?

Morten Nielsen

Mobil: 69 17 18 90

Hvad handler aktiviteten om?

Floorball er en intens og let tilgængelig sport med masser af bevægelse og samarbejde. Du træner sammen med vores senior- og startrækkehold – og uanset om du er ny eller har spillet før, bliver du taget godt imod. Vores hold er kendt for deres stærke sammenhold og åbne arme.

Hvem henvender aktiviteten sig til?

Unge mellem 15 og 24 år – eller dig, der er studerende i Kolding. Har du lyst til at prøve en sjov holdsport, så er Grizzlies det perfekte sted at starte!

Hvad kan du forvente?

  • Træning fyldt med energi og fart
  • Et åbent fællesskab, hvor alle bliver en del af holdet
  • Sjove sociale aktiviteter – inkl. pizza- og hyggeaften (dato følger!)

Hvad skal du medbringe?

  • Træningstøj
  • Indendørssko
  • Dit gode humør

(Vi har lånestave, hvis du mangler udstyr.)

Hvor finder du os?

Vi holder til i Pulzion på Peter Tofts Vej 21, 6000 Kolding

Hvornår træner vi?

Træning er mandag og onsdag fra 20:00-21:30.

Hvem kan du kontakte ved spørgsmål?

Linda Berg Johansen, formand

Mail: adnilbo@hotmail.com

Mobil: 27 63 89 60

OBS!
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.

Hvad handler aktiviteten om?

Vi spiller håndbold med fuld energi og god stemning. Træningen byder på masser af bevægelse, teknik og spil – og der er altid plads til grin og godt kammeratskab, både på og uden for banen.

Hvem henvender aktiviteten sig til?

Unge i alderen 18 år og opefter.

Det er en fordel, at man tidligere har prøvet håndbold eller noget der minder om.

Hvad kan du forvente?

  • Træning der giver sved på panden og smil på læben
  • Et fællesskab, hvor vi også hygger os sammen efter træning
  • En gratis spiller-t-shirt med klublogo ved opstart

Hvad skal du medbringe?

Indendørssko og sportstøj.

Hvor finder du os?

Parkhallen, Fynsvej 49, 6000 Kolding

Hvornår træner vi?

Herrer:

Tirsdage kl. 18.00-19.45

Torsdage kl. 19.45-21.30

Damer:

Tirsdage kl. 19.45-21.30

Torsdage kl. 18.00-19.45

Hvem kan du kontakte ved spørgsmål?

Mike Hamann,

Mobil: 30 48 86 84

Hvad handler aktiviteten om?

Tennis er en fantastisk sport, hvor du både får motion og mulighed for at udfordre dig selv. I Kolding Tennis Klub skruer vi op for det sociale og sørger for en hyggelig stemning på banen. Du lærer spillet, udvikler dine færdigheder og har det sjovt undervejs.

Hvem henvender aktiviteten sig til?

Tilbuddet er for dig, der går på en ungdoms- eller videregående uddannelse. Uanset om du aldrig har haft en ketsjer i hånden, eller om du har spillet før, er du mere end velkommen!

Hvad kan du forvente?

Når du starter hos os, bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor der er plads til alle. Vi fokuserer på at skabe sjove og trygge rammer, hvor du kan udvikle dig i dit eget tempo – uden pres, men med masser af opbakning.

Hvad skal du medbringe?

  • Tøj, du kan bevæge dig i
  • Indendørs- og udendørssko (vi spiller både ude og inde, afhængig af vejret)
  • Vi har ketsjere til rådighed, hvis du ikke selv har én

Hvor finder du os?

Kolding Ketcher Center, Bramdrupskovvej 30, 6000 Kolding

Hvornår træner vi?

Hver torsdag kl. 18:00-19:00

Hvem kan du kontakte ved spørgsmål?

Darel Travancic

Mobil: 22 56 20 04

Mail: Darel@koldingtennis.dk

OBS!
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.

Hvad handler aktiviteten om?

Märklin Vennerne i Kolding er en modeljernbane klub med tog og biler i størrelse HO. Både analog og digitalt. Vi er en lille klub med engagerede medlemmer, fra 11 til 80 år, som med humor og godt kammeratskab hygger os omkring modeljernbane i alle dens facetter.

Hvem henvender aktiviteten sig til?

Alle er velkomne!

Uanset om du er ung eller gammel, mand eller kvinde, handy eller helt ny i hobbyen. Har du masser af erfaring, er det skønt – men det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af fællesskabet.

Hvad kan du forvente?

Nogen bygger landskaber, nogen kører med togene, nogen anlægger nyt eller reparerer gammelt. Fælles for alle er at det skal have været en god oplevelse at være til klubaften.

De fleste af os har ikke plads til anlæg hos os selv og her har vi mulighed på 100 m2 at udfolde os på og uden krav om at det ”skal ryddes op” efter hver gang.

Hvad skal du medbringe?

Bare dig selv og din interesse – vi har udstyret og pladsen.

Hvor finder du os?

Du finder os i idrætsbygningen Brostræde 3-5, 6000 Kolding - på 3. sal. med parkeringsmulighed i Føtex parkeringshus.

Hvornår træner vi?

Vi er der hver tirsdag fra ca. 16.00 til ca. 20.00 eller efter aftale.

Hvem kan du kontakte ved spørgsmål?

Peter Fink, formand

Mobil: 21 28 74 94.

Tilmelding til TryOut
Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje