Sammen vinder Kolding
Når vi løfter talenterne, løfter vi også Kolding og din virksomhed til næste niveau. Kolding Talent tror på, at unge når længere, når vi står sammen om at udvikle både mennesker og præstationer. Ved at støtte sportstalenter investerer vi gennem stærke fællesskaber, mennesker og medaljer, mens vi udvikler fremtidens medarbejdere, kollegaer og rollemodeller. Som virksomhed har I en unik mulighed for at blive del af gennem et partnerskab med Kolding Talent. I får samtidig adgang til inspiration, viden om præstationer på højt niveau, netværk og engagerende oplevelser, der styrker både kultur og tiltrækningskraft som virksomhed. Det handler ikke kun om sport. Det handler om at udvikle hele Kolding sammen.
Vi tror på, at...
unge mennesker udvikler deres fulde potentiale - både i sporten og i arbejdslivet - gennem trivsel og livskompetencer. Kolding Talent samarbejder med og lokale aktører for at understøtte talentudviklingen i Kolding. Vi støtter sportsklasser på Brændkjærskolen, Kolding Talent Sportsakademi, inklusive et botilbud, KIF Håndbold Akademi samt Kolding IF Fodbold Akademi. Vores indsats tager afsæt i trivsel og udvikling af både sportslige og menneskelige færdigheder. Vi understøtter 260 unge sportstalenter i alderen 13-19 år og bidrager til udviklingen af 12 lokale sportsmiljøer gennem uddannelse, strategi og ekspertviden inden for organisation, trivsel, sportsernæring, sportspsykologi, fysisk træning og skadesbehandling.
... hele Kolding vinder
men vi kan blive endnu bedre. Kolding Talent har bidraget til at udvikle en række A-landsholdsudøvere, og vi ønsker endnu flere OL-atleter og ambassadører fra Kolding. Overgangen fra ungdom til seniorelite er den største udfordring i jagten på medaljer. Derfor har vi etableret fællesskabet ”U til A” for at inspirere og støtte flere talenter til at kunne tage springet til eliten. Vi vil sætte Kolding på landkortet gennem unikke præstationer og stærke fælles- skaber. Vi har ekspertisen til at hjælpe talenterne videre og støtte eliteudøvere, der ofte mangler netværk og ekspertbistand udenfor deres egen idræt. Sammen med fem partnervirksomheder vil vi etablere ”Sammen vinder Kolding”. Partnerskabet kræver et årligt bidrag på 75.000 kr., som skaber rammer for talenter og eliteidrætsudøvere gennem adgang til ekspertise, træningsfælles- skaber, netværk og mentorordning. Virksomheder i partnerskabet bliver uden merbetaling samtidig en del af ”Vi står sammen”, som du kan læse om nedenfor. Derudover får virksomheden to årlige besøg af sportspsykologiske konsulent, talenter og/eller eliteudøvere, som kan holde oplæg for medarbejdere eller samarbejdspartnere - tilpasset jeres behov. Vi bringer solid erfaring inden for udviklings- og resultatmiljøer fra eliteidræt og klubber på højt niveau og bidrager med atleternes historier, der kan støtte jeres virksomhedskultur.
Når vi står sammen om...
at hjælpe Koldings talenter er på vej mod toppen kan vi nå langt til gavn for hele Kolding. Din virksomhed kan få andel i at sikre deres succes. Kolding Talent ønsker at udvide støtten til overgangen til senioreliten, hvor en andel koster 7.500 kr. årligt. Ved at købe andele støtter du unge talenter i deres rejse mod eliteidræt på seniorniveau gennem træningsfællesskaber, mentorordninger og ekspertbistand. Midlerne går til deltagelse i internationale events, som ofte er nødvendige for at bryde igennem. En mindre del finansierer netværkets drift.
Som andelshaver inviteres din virksomhed til workshops med talenter, klubber og eksperter samt modtager løbende opdateringer om talenternes udvikling i Kolding Kommune.
...at udvikle Talent til elite
Kræver målrettet arbejde og viden. Den viden ligger hos Kolding Talent, og vi understøtter mere end 100 unge talenter i Kolding Kommunes ungdomsuddannelser, hvoraf flere har brug for fleksible lærepladser eller jobmuligheder. Undervejs i talentforløbet udvikler de værdifulde life-skills som målrettethed, mødestabilitet og samarbejdsevner, der gør dem til værdifulde medarbejdere og kollegaer. Talenter udvikler værdifulde kompetencer som målrettethed, mødestabilitet og samarbejdsevner. Kvaliteter, som gør dem til stærke medarbejdere og kolleger i din virksomhed.
Vi ved, at træning og konkurrencer kræver fleksibilitet fra de unges arbejdsgivere. Derfor står vi i Kolding Talent klar til at sikre en klar forventningsafstemning og støtte både talenter og virksomheder. Vi søger lokale virksomheder, der vil investere i fremtidens talenter. Det gavner ikke kun de unge og talentudviklingen, men også virksomhederne selv. Team Danmark har samlet relevant viden i en folder, som kan tilgås via QR-koden.
Sammen vinder Kolding
Kolding Talent understøtter udviklingen af ca. 20 talenter i en særlig gruppe, der står i transitionen til senioreliten kaldet U til A. Overgangen fra ungdomselite til seniorelite er det sværeste og største spring, og sammen med Kolding Talent står fem virksomheder, der årligt investerer 75.000 kr. hver. Det gør det muligt at vi i Kolding Kommune kan få flere atleter, der slår igennem på den store scene og markere Kolding på landkortet, som vi kan være stolte af. Virksomhederne er inspireret af den måde, som Kolding Talent udvikler individer og klubmiljøer og får løbende besøg på virksomhederne med inspiration fra sportens verden til deres arbejde.