---
title: "Åben Skole forløb med Idræt og Bevægelse i fokus"
description: "Skal din forening være med?"
date: "2026-04-16"
created: "2026-04-16"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Kultur, fritid, frivillighed](https://www.kolding.dk/borger/kultur-fritid-frivillighed)

                    [Fritid og idræt](https://www.kolding.dk/borger/kultur-fritid-frivillighed/fritid-og-idraet)

                    [Nyheder om Fritid og idræt](https://www.kolding.dk/borger/kultur-fritid-frivillighed/fritid-og-idraet/nyheder-om-fritid-og-idraet)

                [Åben Skole forløb med Idræt og Bevægelse i fokus](https://www.kolding.dk/borger/kultur-fritid-frivillighed/fritid-og-idraet/nyheder-om-fritid-og-idraet/aaben-skole-forloeb-med-idraet-og-bevaegelse-i-fokus)

# Åben Skole forløb med Idræt og Bevægelse i fokus

                ![B&#xF8;rn i idr&#xE6;tst&#xF8;j](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/b603d83c-9984-41d2-7ba1-08de9ba436cb?width=800)

Skal din forening være med?

Åben Skole gennem Kolding Kommune kan være med til at udbrede kendskabet til jeres forening samt gøre en forskel for børn og unge i Kolding Kommune.

Der er tre måder at indgå i Åben Skole-forløb i skoleåret 2026-27.

- Mulighed 1. Som forening indgår I i en kommunal finansieret og koordineret pulje.
- Mulighed 2. Som forening tilbyder I egne tilrettelagte forløb, aftalt med og betalt af den enkelte skole.
- Mulighed 3. Som forening har I mulighed for, i samarbejde med den lokale skole, at søge om brobygningsmidler via en mindre pulje oprettet til formålet.

Mulighederne er uddybet nedenfor.

**Ønsker I at deltage i Åben Skole-forløb**, så udfyld ansøgningsformularen ud for den/de muligheder I ønsker at deltage i.

Hvis I har spørgsmål til puljen eller ansøgningsprocessen, er I meget velkomne til at kontakte Hans van Binsbergen på 40 23 87 48 eller hanva@kolding.dk

 ****

 ****

## **Mulighed 1**

I samarbejde med foreninger ønsker Kolding Kommune at tilbyde alle skoler inkl. specialskoler Åben Skole-forløb på området idræt og bevægelse. Der er plads til ca. 12 foreninger i puljen. I vil som forening modtage et honorar på 2500 kr. for et forløb. Et forløb består som udgangspunkt af 5 \* 1½ time, med mulighed for justering.

Rammer for, at jeres forening kan deltage:

- **Deltagerantal**: 20-40 elever svarende til en til to klasser.
- **Tidspunkt:** I skoletiden.
- **Lokation:** Aktiviteterne skal som udgangspunkt afvikles på den enkelte skole. Skal det foregå i egne lokaler skal det tydeliggøres.
- **Geografisk dækning:** Forløb tilbydes skoler i hele Kolding Kommune.
- **Udbud af forløb:** I skal som forening være indstillet på at kunne tilbyde minimum 4 forløb (et forløb er som udgangspunkt 5 \* 1½ time) Det endelige antal forløb afhænger af skolernes bookinger.
- **Brobygning**: Foreningen skal enten allerede have, eller have et ønske om at tilbyde, hold for den relevante målgruppe.
- **Målgruppe:** I bestemmer selv hvilke klassetrin jeres aktivitet henvender sig til. Anfør også, hvis I tilbyder aktiviteter målrettet specialskoler.
- **Børneattest:** I skal som forening indhente børneattest på de pågældende trænere, der varetager Åben Skole-forløbene.

**Ansøgningsfrist 18. maj 2026**

                            [Ansøg om 'Mulighed 1'](https://www.kolding.dk/MOLIRIPAGE/54c8c914-b962-4a20-a333-3205073dbdd4)

## **Mulighed 2**

I kan som aktør selv reklamere for Åben Skole-forløb via Skoletjenesten.

- Forløbene udbydes via http://www.skoletjenesten.dk/koldingkommune. I vil modtage en guide til oprettelse.
- Den enkelte skole booker direkte hos jer via portalen.
- Den enkelte skole betaler selv for forløbet.
- I får mulighed for at udbrede og synliggøre jeres tilbud
- I vælger selv, hvilket område I dækker, lokation, aldersgrupper, indhold mm.

**Ansøgningsfrist 18. maj 2026**

                            [Ansøg om 'Mulighed 2'](https://www.kolding.dk/MOLIRIPAGE/7d992026-0e44-4380-8137-e872d5607ad8)

### **Mulighed 3**

Vi har afsat en pulje, der er øremærket til at støtte lokale samarbejder. Dette er en oplagt mulighed for jer, der ønsker at skabe bro mellem jer og jeres lokale skole(r). Det er muligt at søge op til 10.000 kr. til afvikling af aktiviteten.

For at modtage støtte fra puljen er der et par enkelte krav, som skal være opfyldt:

- Der skal foreligge en gyldig børneattest
- Aktøren skal enten allerede have, eller have et ønske om at tilbyde, hold for den relevante målgruppe.

**Ansøgningsfrist: Der er løbende ansøgning og derfor ingen frist**

                            [Ansøg om 'Mulighed 3'](https://www.kolding.dk/MOLIRIPAGE/4fd171b3-8167-46ce-b8d6-a50744cf2113)
