Skip til hoved indholdet

Fritidsrådet i Kolding Kommune

Fritidsrådet 2022-2025

Bliv klogere på, hvad Fritidsrådet laver.

Fritidsrådet kan betegnes som et brugerråd for de folkeoplysende foreninger i Kolding Kommune. Det nuværende Fritidsråd er ved at afslutte deres valgperiode og har samlet op på deres arbejde.

Fritidsrådet har i løbet af de sidste 4 år bl. a. godkendt 19 nye foreninger, givet tilskud til ferieaktiviteter, fordelt tilskud til fritidsklubber, aftenskoler og nye initiativer i foreningslivet samt tilbudt gratis kurser til foreninger, f. eks. er der et et kursus i videoredigering den 17. november.

Fritidsrådet har lavet et overblik over deres arbejde og skal på sit sidste møde drøfte anbefalinger til et nyt Fritidsråd.

Fritidsrådets arbejde

Fritidsrådet beskriver deres arbejde således:

Fritidsrådet er sat i verden for at være talerør for foreninger, korps og aftenskole.

Fritidsrådet arbejder for gode vilkår til foreninger og frivillige, det skal være nemmere at være frivillig og gøre en forskel for andre.

Fritidsrådet godkender nye foreninger og giver økonomiske støtte til de frivillige foreninger i form af tilskud til undervisning, medlems- og aktivitetstilskud samt tilskud fra Uddannelses- og opstartspuljen.

Fritidsrådet er med til at udvikle politikker på fritids- og idrætsområdet, og er de frivilliges bindeled til det politiske udvalg.

Fritidsrådet sekretariatsbetjenes af Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen og afholder 8-10 møder årligt af ca. 2 timers varighed. Derudover kan der være arbejdsgrupper, deltagelse i kurser, konferencer, foreningsbesøg, borgermøder mm.

Fritidsrådets sammensætning

Det nuværende Fritidsråd i Kolding Kommune er valgt frem til den 31. december 2025, så derfor skal der vælges et nyt Fritidsråd for perioden 1. januar 2026 – 31. december 2029.

Fritidsrådet består af 8 medlemmer udpeget af Byrådet og godkendte foreninger under Folkeoplysningsloven heraf:

  • 2 medlemmer udpeget af Byrådet blandt Byrådets medlemmer,
  • 2 medlemmer udpeget af Aftenskolesamrådet i Kolding,
  • 2 medlemmer udpeget af Kolding Idræt,
  • 1 medlem udpeget af Spejdersammenslutningen i Kolding,
  • 1 medlem udpeget af lokale handicapforeninger, musiske foreninger, kulturelle foreninger eller øvrige foreninger.

Da der ikke findes en paraplyorganisation for det sidste medlem, inviteres folkeoplysende foreninger tilhørende den kategori til et valg onsdag den 10. december 2025 kl. 17 på KUC. Der er sendt en mail, til de berørte foreninger.

Overblik over Fritidsrådets arbejde
Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje