---
title: "Fyraftensmøde med tak, forkælelse og inspiration til frivillige ildsjæle"
description: "Aktiv Fritid hjælper hvert år over 400 børn og unge ud i fritids- og foreningslivet. Det kan kun lade sig gøre takket være jer – de mange engagerede aktører og frivillige ildsjæle."
date: "2025-10-23"
created: "2025-10-23"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Kultur, fritid, frivillighed](https://www.kolding.dk/borger/kultur-fritid-frivillighed)

                    [Fritid og idræt](https://www.kolding.dk/borger/kultur-fritid-frivillighed/fritid-og-idraet)

                    [Nyheder om Fritid og idræt](https://www.kolding.dk/borger/kultur-fritid-frivillighed/fritid-og-idraet/nyheder-om-fritid-og-idraet)

                [Fyraftensmøde med tak, forkælelse og inspiration til frivillige ildsjæle](https://www.kolding.dk/borger/kultur-fritid-frivillighed/fritid-og-idraet/nyheder-om-fritid-og-idraet/fyraftensmoede-med-tak-forkaelelse-og-inspiration-til-frivillige-ildsjaele)

# Fyraftensmøde med tak, forkælelse og inspiration til frivillige ildsjæle

                ![Aktiv Fritid inviterer til fyraftensm&#xF8;de](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/17f3537f-1b1a-4d28-bf00-08de11fe030a?width=800)

Aktiv Fritid inviterer til fyraftensmøde.

Aktiv Fritid hjælper hvert år over 400 børn og unge ud i fritids- og foreningslivet. Det kan kun lade sig gøre takket være jer – de mange engagerede aktører og frivillige ildsjæle.

Derfor vil vi gerne sige tak ved at invitere jer til et hyggeligt fyraftensmøde med både forkælelse og inspiration.

Tirsdag den 25. november 2025
Kl. 17.00 – 18.30
KUC, Ågade 27, 6000 Kolding

Eftermiddagen byder på:

- En kort opdatering om Aktiv Fritid
- En lækker anretning fra cafeen ”Hos Martin”
- Inspirerende oplæg af journalist Karen Lumholt om den forskel, I gør derude
- Afsluttende dialog, hvor vi gerne vil have jeres input til det nuværende og fremtidige samarbejde

## Tilmelding

Send en mail til aktivfritid@kolding.dk senest mandag den 17. november 2025.

Invitationen henvender sig til foreninger og aktører, der tilbyder fritidsaktiviteter til børn og unge i alderen 6–18 år. Der er to pladser pr. forening/afdeling, og tilmeldingen foregår efter først til mølle-princippet, på grund af begrænset antal pladser.

Vi glæder os til en hyggelig og inspirerende eftermiddag sammen med jer.

Hanne Flaskager Stentoft og Laila Brummer
[Aktiv Fritid, Fritid og Idræt - Kolding Kommune](https://www.kolding.dk/MOLIRIPAGE/53cde7c8-2597-41cc-a214-dbb02301d96d "Aktiv Fritid, Fritid og Idræt - Kolding Kommune")

**OBS!**
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.
