Skip til hoved indholdet

Gå-maraton 2024 i Kolding

Kolding Kommune og Sjølund Idrætsforening invitere til Gå-maraton. Her er det muligt at gå et halv- eller helmaraton. Det kræver blot et par gode sko og tøj efter vejret. Kolding Kommune har stort fokus på gang og arbejder for at få så mange som muligt, til at gå og være en del af allerede mange Gå-fællesskaber.

Fordelt over 14 dage afholdes gå-maraton over fire dage sidst i august og start september. Så fat skoene og grib muligheden for at komme med ud at gå.

Ønsker du at gå et halvmaraton, kan du vælge, om du vil gå 5,275 km ruten alle fire dage eller 10,55 km ruten to af dagene. Vil du gå et maraton, skal du gå 10,55 km. ruten alle fire dage.

Datoerne og lokation for alle fire ture er:

  • Mandag den 26. august: Start kl. 17.00. Start- og slutsted Løveroddevej 12, 6092 Sønder Stenderup. Ved Stenderupskovene kan man både opleve natur og strand. Ruten vil føre os langs vandet og ind i skoven. Her er både brede skovveje og små stier.
  • Onsdag den 28. august: Start kl. 17.00. Start- og slutsted Lyshøjskolen, Lyshøj Allé, 6000 Kolding. I Strandhuse skal vi opleve både by, skov og vand på denne tur. Ruten vil gå både op, ned og lige ud.
  • Tirsdag den 3. september: Start kl. 17.00. Start- og slutsted i Kolding midtby ved Kolding Hus. Vi går ad den sorte og blå Kløversti, som viser Kolding Midtby og dens natur.
  • Torsdag den 5. september: Start kl. 17.00. Start- og slutsted Skamlingvejen 125, 6093 Sjølund. På Skamlingsbanken opleves et unikt landskab, formet af gletsjere under sidste istid. Stedet er præget af stejle skråninger, dybe kløfter og fantastiske udsigter over Lillebælt og det jyske landskab.

Der vil være gå-værter på begge ruter, som sørger for holde styr på bagtroppen. Der vil være mulighed for at få udleveret en rutebeskrivelse.

Ønsker du at gå to ud af fire dage på halvmaratondistancen, bestemmer du selv hvilke to dage, du går. Du behøver ikke beslutte dig nu, for hvilke to dage du deltager. Når du først er tilmeldt, møder du blot op og bliver registreret på dagen.

Deltagerregistrering vil starte 30 min før og derefter vil både ruten på 5,275 km og 10.55 km begynde kl. 17.00.

Hver deltager får et stykke frugt pr. gang, husk at medbringe en fyldt drikkedunk, hvis du bliver tørstig undervejs. Ved gennemførsel af dit halv- eller helmaraton, får du en fin træmedalje, som belønning for din flotte indsats.

Ved spørgsmål, kontakt:

Fritid og Idræt
Mie Skrædderdal
E-mail: miesk@kolding.dk
Telefon: 20228515

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Borgerservice åbningstider

Genveje