Genstart foreningslivet - Forenings Task Force tilbud
Oprettet 15. oktober 2021
Under Corona blev der oprettet et Forenings Task Force bestående af repræsentanter fra foreningslivet, Kolding Idrætsråd, Fritids- og Idrætsudvalget og Bevæg dig for livet som satte fokus på, hvordan vi som kommune kan understøtte vores foreninger bedst muligt efter coronaen.
Der blev arbejdet med, hvilke konkrete initiativer og aktiviteter foreningerne giver udtryk for, at de har mest behov for hjælp til på bagkant af COVID-19.
På baggrund af dette har Fritids- og Idrætsudvalget besluttet at støtte nedenstående arrangementer, som løbende vil blive afviklet hen over det næste halve år.
Efterhånden som arrangementerne nærmer sig skal I nok blive mindet om dette, men SÆT X allerede nu.
Tilbuddene gælder alle folkeoplysende foreninger også, hvis de ikke er medlem af DGI.
Tor Fabian – grundlægger af et Danmarks største selvorganiserede træningsfællesskab (GRATIS)
Tirsdag d. 2. november kl. 17.00 – 19.00
Tor er enestående til at skabe motivation og inspirere til aktivitet.
Dette arrangement hvor Tor vil dele ud af sin viden starter med 1 times vild, sjov, højlydt, farverig og inspirerende udendørs træning som efterfølges af 45 minutters foredrag om, hvordan man kan starte og motiveres til deltagelse i bevægelse, samt historien bag et af Danmarks største selvorganiserede træningsfællesskaber.
Tor vil i løbet af efteråret komme flere gange og lave udendørs træning, som direkte kan bruges ude i jeres forening som ny aktivitet.
Så mød op på Kolding Uddannelsescenter, Ågade 27, 6000 Kolding. Det kræver ikke tilmelding. Tag praktisk tøj og sko på.
Læs mere om Tor på https://torfabian.dk/
Rekrutteringskursus v. Jakob Lind Toldborg (GRATIS)
Torsdag d. 11. november kl. 17 – 20
Mandag d. 29. november kl. 17 – 20
Hvordan gør vi vores forening mere synlige og inviterende - og dermed nemmere for potentielle medlemmer at blive medlem af?
Forudsætningen for rekruttering er aktiviteter, synlighed, kommunikation. Med sociale medier når man nemt ud til potentielle medlemmer, der endnu ikke selv er aktivt søgende efter ny aktiviteter og fællesskaber
Jacob har bidraget til at mange foreninger i Danmark har oplevet en medlemstiltag og vil i løbet af de tre timer inspirere jer til, hvordan vi gør flere opmærksom og interesserede i foreningslivets fantastiske fællesskab.
Ovenstående datoer er to individuelle workshops, det er derfor kun muligt at deltage i af kurserne.
Sted: Kolding Uddannelsescenter, Ågade 27, 6000 Kolding.
Se mere på Facebook siden "Bevæg dig for livet, Kolding Kommune".
Den gode velkomst og stærke fællesskaber v. DGI (GRATIS)
Tirsdag den 22. februar kl. 17-21
Onsdag den 30. marts kl. 17-20
En god velkomst er nøglen til fastholdelse og vækst i foreningen. Hvis vi skal skabe stærke foreninger, hvor medlemmer har lyst til at blive og hvor nye gerne vil deltage, er det vigtigt at sætte fokus på den gode velkomst, fællesskabet og meningsfuldheden.
De to workshops henvender sig til trænere og bestyrelse i foreninger i Kolding Kommune. Optimalt set er begge parter deltagende. I er også meget velkommen til at deltage flere fra samme forening.
Det er lavet som et sammenhængende forløb med mulighed for afprøvning af metoder mellem de to workshops.
Sted: Kolding Uddannelsescenter, Ågade 27, 6000 Kolding.
Tilskud til udarbejdelse af markedsførings materiale, flyers m.m.
Det er nu muligt via DGI at få udarbejdet sin egen markedsføringsmateriale såsom flyers, plakater med logo osv. ud fra en skabelon som er meget nem at arbejde i.
Kolding kommune yder tilskud på 50% til sådant materiale (dog max. kr. 2.500).
Det er en speciel kommune aftale, der er indgået med DGI og i bedes kontakte Gisle B. Ditzel på landskontoret i Vingsted på gisle.ditzel@dgi.dk eller tlf. 79 40 40 73/20 29 25 75
Alternativt kan I også kontakte Anette Hvidtfeldt på anhvi@kolding.dk eller tlf. 79 79 49 44/ 23 83 61 29
Yoga uddannelse
Der er en yoga uddannelse målrettet vores foreninger i Kolding under udarbejdelse, så I ude i foreningerne kan efterleve den store efterspørgsel der er på yoga. Så snart vi har den endelig form og datoer, får I nærmere besked, MEN I er meget velkommen til allerede nu at finde deltagere.
For yderligere information kontakt Anette Hvidtfeldt på anhvi@kolding.dk
Seneste nyheder
-
Succes for Yoga under åben himmel
25. september 2023 -
Seniorfestival i Cuben
21. september 2023 -
Ernæringsworkshop for nye sportsklasser
20. september 2023 -
Stærk profil ansat som ny projektkonsulent
18. september 2023 -
Nu åbner Træningscontainerne langs Åstien
18. september 2023