Skip til hoved indholdet

Gratis workshopforløb for alle foreninger og frivillige i Kolding Kommune den 22. februar kl. 17.00-21.00 og 30. marts kl. 17.00-20.00

Oprettet 17. januar 2022

Hvis vi skal skabe stærke foreninger, hvor medlemmerne har lyst til at blive og hvor nye gerne vil deltage, er det vigtigt at sætte fokus på den gode velkomst, fællesskabet og meningsfuldheden.

Få viden og erfaringer til at give jeres nye og nuværende medlemmer en god velkomst. Bliv også meget klogere på, hvorfor en god velkomst er en af hemmelighederne bag fastholdelse af jeres medlemmer. 

Som deltager på de to workshops får du:

  • Hands-on værktøjer til at sikre en god velkomst af nye medlemmer og frivillige.
  • Viden og redskaber til at styrke fællesskabet til træning, arrangementer m.m.
  • Inspiration til at tænke nye former for frivillighed.
  • Tid til vidensdeling, refleksion og værdifuld sparring med andre foreninger.
  • En konkret handleplan at arbejde ud fra.

Indholdet på aftenerne bliver praksisnært og konkret, så du som deltager går hjem med værktøjer og eksempler, der kan bruges i foreningen. Formen på aftenerne er en blanding af oplæg, refleksion og sparring med andre foreninger. Derudover afsættes tid til at udarbejde en handleplan med fokuspunkter for det videre arbejde frem mod næste workshop samt mod implementering i foreningen.

De to workshops finder sted den 22. februar kl. 17.00-21.00 og onsdag den 30. marts kl. 17.00-20.00 på KUC, Ågade 27, 6000 Kolding.

Det er gratis at deltage og der vil være forplejning undervejs.

 

Tilmeld dig her.