Inviter medlemmer og frivillige med til Fritid og Idræt Award
Sidste års modtagere af ungdomslederpriserne.
Sammen fejrer vi jer, der får foreningslivet til at blomstre til Fritid og Idræt Award 2026. Skynd dig, hvis du vil have fingre i en eller flere af de gratis billetter.
Den 26. januar samler vi foreningslivet i Kolding til en aften, hvor vi hylder ildsjælene, talenterne og de stærke fællesskaber, der hver dag får idræts- og fritidslivet til at stå stærkt. Det er her, vi siger tak til dem, der løfter, organiserer, udvikler og inspirerer både på og uden for banen.
På aftenen uddeler vi følgende priser:
- Årets Leder
- Årets Forening
- Årets Publikumspris
- Bilka Kolding Årets Talent
- IKON Årets Talentudvikler
- Slotssøbadet Årets Idrætsnavn
- Årets Parasportpris
- Ungdomslederpriserne
- Made in Kolding (æresgalleri)
Som forening kan I være med til at give de nominerede opbakning – måske har I en kandidat blandt jer, måske vil I bare være med til at fejre dem, der gør en forskel i hele kommunen.
Billetterne er gratis, og alle kan deltage. Men husk, at der er et begrænset antal billetter, så vent ikke for længe med at bestille!
Spred budskabet
Vi har lavet en plakat, som I er meget velkomne til at hente og bruge, hvis I gerne vil sprede budskabet om Fritid og Idræt Award 2026.
Vil I gerne sprede budskabet via jeres sociale medier, så kan I gemme og bruge vores grafik.