Skip til hoved indholdet

Mangler I yogainstruktører i jeres forening?

Oprettet 11. januar 2022

Så har I nu en unik mulighed for at få 75% i tilskud til at uddanne en eller flere yogainstruktører, som efterfølgende kan varetage jeres yogaundervisning.

Alle kan deltage på kurset. Det kræver blot, at deltagerne har en forpligtende aftale med en forening om at undervise et eller flere yogahold i minimum et år efter kursets afslutning. Måske nogen af jeres nuværende instruktører eller medlemmer kunne være interesseret i at blive opkvalificeret?

Og hvad koster det så?

Det koster foreningen 2.875 kr. I skal altså kun finansiere 25% af uddannelsesomkostningerne, mens resten finansieres af Fritidsrådet og Kolding Kommune.

Så for 2.875 kr. får I en uddannet yogainstruktør med træning i diverse yogastillinger, vejrtrækningsøvelser, kendskab til kroppens anatomi og en hel masse andet. 

Praktisk information

Kurset foregår over nedenstående tre weekender fra kl. 08.00-18.00 på KUC, Ågade 27, 6000 Kolding.

  • 26. og 27. marts
  • 7. og 8. maj
  • 11. og 12. juni

Selve uddannelsen består af 60 timer, som fordeles ligeligt over de tre kursusweekender.

  • 30 timer: Teknik og yogapraksis, stillinger, vejrtrækning og meditation
  • 15 timer: Undervisningsmetodologi, sekvensering, tematisering, personlig stil og justeringer  
  • 5 timer: Anatomi og fysiologi samt kropslige systemer
  • 5 timer: Yogafilosofi og -etik
  • 5 timer: Praktikum og gruppetræning
  • 5 timer: Skriftlig prøve og undervisning

Undervisningen varetages af Art of Yoga, som er et anerkendt yogastudie i Kolding. Uddannelsen giver en dybdegående instruktion i yogastillinger, undervisningsteknik, det kropslige system, meditation og i det hele taget en god ballast til at undervise i yoga.  

Tilmelding og eventuelle spørgsmål til Mette på melin@kolding.dk eller på tlf. 79 79 10 11. Der er 15 pladser på kurset og tilmeldingerne vurderes og godkendes i den rækkefølge de modtages i.