Skip til hoved indholdet

Boblberg – et digitalt fællesskab i Kolding Kommune

Kolding Kommune har indgået et samarbejde med den digitale platform Boblberg, hvilket betyder at du som indbygger i Kolding Kommune kan benytte dig af platformen helt gratis.

Boblberg er en digital fællesskabsplatform, som hjælper dig med at skabe sociale relationer og fællesskaber. Det er mennesker fra hele landet, der opretter opslag i form af bobler, hvor de skriver om interesser, oplevelser eller sociale aktiviteter, som de kunne tænke sig at dele med andre.

På Boblberg kan du finde fællesskaber om fælles interesser, udfordringer og aktiviteter. Det kan være alt lige fra gå-makkere, nye venner, madklub, følgeskab til aktiviteter og møde andre, der står i samme situation som dig selv. Men platformen kan også bruges til at tage hul på mere alvorlige emner som ensomhed eller psykisk sårbarhed.

Gå ind på www.boblberg.dk og opret dig. Husk at skriv hvilken kommune du bor i – på den måde vil alle de bobler, som er oprettet af brugere fra Kolding, blive vist først. Udfyld dernæst navn, fødselsår, mailadresse og din adgangskode (der er ingen krav til antal af bogstaver eller tal). Du har nu mulighed for at søge på emner, oprette bobler mv..

Hvis du har spørgsmål til Boblberg, er du meget velkommen til at skrive til Andreas Wagner aw@boblberg.dk eller ringe på tlf. 28 76 22 00. Du er også velkommen til at kontakte udviklingskonsulent i Kolding Kommune, Mette Winther Hauge på mhaug@kolding.dk eller tlf. 30 89 72 74.

Både mental og fysisk sundhed fremmes og ensomhed bekæmpes, når du gør noget aktivt og meningsfuldt i samarbejde med andre – og det er netop dét Boblberg handler om! I Kolding vil vi gerne være med til at styrke folkesundheden, og skabe et bedre velvære for alle og dette opnås gennem meningsfulde fællesskaber. Ensomhed og manglende fællesskaber er desværre noget, som fylder rigtig meget hos den danske befolkning, og også her i Kolding. Det viser sig at hver femte dansker føler sig uden for fællesskabet, og dermed er det noget, som mange kæmper med i hverdagen.

Heidi Knudsen
Heidi Knudsen

41-årige Heidi hørte for første gang om Boblberg, da hun hørte nogle snakke om platformen på det værested, hvor hun laver kreative ting. Heidi var lige flyttet til en ny by og tænkte derfor, at Boblberg var et rigtig fint sted til at udvide sin omgangskreds. Gennem Boblberg har hun fundet Morten, som hun i dag går ture sammen med. Derudover har hun fået en rigtig god veninde i Tine, som hun ses med til god mad, film, hygge, gode snakke, masser af grin og en god kop kaffe.
Heidi på 41 år var netop flyttet til en ny by og manglede en vennekreds. Hun elsker at være kreativ og kommer derfor på et værested, hvor hun kan udfolde sine kreative evner. Det var netop på dette værested, at Heidi hørte om Boblberg, da nogle af de andre sad og snakkede om platformen. Heidi syntes, at det lød som lige noget for hende og oprettede en bobl, hvor hun søgte efter nye venskaber til gåture, nogle at være kreative sammen med m.m.

Der gik ikke længe før, at hun fik kontakt til Morten, som hun i dag går ture sammen med, og som også er gået hen og blevet en rigtig god kammarat for Heidi. På deres første gåtur fandt de endda ud af, at de har fælles venner. Heidi begyndte også at skrive med Tine, som hun hurtigt mødtes med. Det er efterhånden blevet til en del hyggeligt samvær, og når de ses, er det ofte til god mad, film, hygge, gode snakke, masser af grin og en god kop kaffe.

”Tine er kokken i køkkenet, så det er hende, der står for maden.
Vi har det bare rigtig godt sammen.”
- Heidi


De har også mødt hinandens børn, hvor især Heidi har fået et rigtig godt forhold til Tines datter. Heidi, Tine og Morten har også mødtes alle tre, hvor Heidi bl.a. introducerede dem til værestedet, som Morten og Tine nu også bruger.

”Tak for denne chance og tak for, at I findes!”
- Heidi

Heidi kunne bestemt finde på at bruge Boblberg igen og er jævnligt inde og kigge. Hun har faktisk allerede kontakt til en anden jævnaldrende kvinde, Gitte, som hun har aftalt at mødes med, når omstændighederne tillader det ift. covid-19.

”Alle andre sider handler altid om dating, også selvom der står, at det ikke gør – men her går folk op i, at det kun er venskaber. Det er super fantastisk.”
- Heidi

Hvor mange medlemmer er der på Boblberg?

Mere end 310.000 medlemmer fra hele landet bobler sammen på Boblberg.

Hvor mange kommuner samarbejder Boblberg med?

Boblberg har på nuværende tidspunkt samarbejde med +40 kommuner.

Hvem bruger Boblberg?

Både mænd og kvinder i (næsten) alle aldre er oprettet på Boblberg. Boblberg er for alle, der har lyst til at blive en del af et fællesskab.

Er der en aldersgrænse på Boblberg?

Man skal som bruger på Boblberg minimum være 15 år gammel.

Er det gratis?

Det er gratis at være oprettet på Boblberg.

Hvordan kan man være anonym?

  • Når man opretter sig på Boblberg behøver man ikke at oprette sig med fulde navn.
  • Når man er blevet oprettet, giver det blot adgang til at se, hvad alle andre søger. Ingen kan se at man er oprettet på Boblberg medmindre man vælger at lave sin egen bobl eller aktivt henvende sig til andre.
  • Når man laver en bobl, er det ikke et krav at sætte et billede på af sig selv – man kan i stedet vælge et billede, der passer til emnet, eller man kan lade Boblberg finde et passende billede. Bobler der har billeder på, har større chance for at respons end bobler uden billeder.

Hvad må man ikke søge på Boblberg?

  • Dating, kæreste, sex mm.
  • Køb og salg (du må ikke sælge noget på Boblberg)

Hvordan fungerer Boblberg som en sikker platform? / Hvordan sikrer I at folk ikke overskrider betingelserne og søger skriver/søger noget upassende?

Boblberg har en word-tracking robot, som screener alt indhold der findes på platformen, og på den måde slår ned på ord som sex, dating, stoffer, kæreste osv. Hos Boblberg har vi nul tolerance for ovenstående, og personer der søger dette, vil omgående blive lukket ned og smidt ud. Derudover har folk ikke adgang til hinandens mail, telefonnr. eller andre private oplysninger.