KLAP Festival 2025

Gratis børne- og ungeteater for alle
Den 3. - 6. april 2025 deltager 100 professionelle børne- og ungdomsteatre fra hele Danmark i KLAP - teaterfestival for små og store - verdens største teaterfestival for børn & unge samt en af årets store kulturbegivenheder i Kolding Kommune.
Teatrene viser over 150 forskellige teaterforestillinger på bare fire dage med forestillinger den 3.april i Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup, og forestillinger i Kolding midtby den 4.-6. april.
Alle billetter til disse teateroplevelser er gratis - det kræver dog tilmelding, da der er begrænsede pladser til forestillingerne.
Dansk teater for børn og unge har et velfortjent internationalt ry for at være af særdeles høj kvalitet. Derfor strømmer et større antal teaterfolk fra mange forskellige lande normalt til festivalen. Festivalen er arrangeret af Teatercentrum og Kolding Kommune, der sammen med Kulturministeriet finansierer festivalen.
Programmet offentliggøres i uge 10.
Billetter kan gratis bestilles fra den 20.marts.
Program og billetter
Her kan du se programmet for KLAP Festival 2025 og bestille gratis billetter til teaterforestillinger