---
title: "Bliv en del af Årets Grand Prix By 2027"
description: "Holder du et Grand Prix eller MGP-arrangement, så hører vi gerne fra dig"
date: "2026-10-23"
created: "2026-10-23"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Kultur, fritid, frivillighed](https://www.kolding.dk/borger/kultur-fritid-frivillighed)

                    [Kultur](https://www.kolding.dk/borger/kultur-fritid-frivillighed/kultur)

                    [Kultur landingssider](https://www.kolding.dk/borger/kultur-fritid-frivillighed/kultur/kultur-landingssider)

                [Bliv en del af Årets Grand Prix By 2027](https://www.kolding.dk/borger/kultur-fritid-frivillighed/kultur/kultur-landingssider/bliv-en-del-af-aarets-grand-prix-by-2027)

# Bliv en del af Årets Grand Prix By 2027

        ![S&#xF8;ren Torpegaard til Kolding Kulturnat](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/76a29ceb-00e7-45e1-b430-db4a59ce7e90?width=800)

Har du planer om at holde en MGP-fest i sportsforening, eller arrangerer du Dansk Melodi Grand Prix-hygge i dit brugerhus? Så vil vi gerne høre fra dig.

Dansk Melodi Grand Prix og børnene MGP rækker langt ud over de to show, som i 2027 holdes i Sydbank Arena i Kolding. Fra MGP-fester i lokale haller og klubber, til sangaftener og koncerter i Kultur- og brugerhuse.

Er du ved at planlægge et arrangement i forbindelse med Dansk Melodi Grand Prix- eller MGP, som du gerne vil fortælle om og invitere andre til at deltage i, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Kolding Kommune markedsfører aktiviteter samlet under overskriften Årets Grand Prix By 2027, og vi vil gerne have dit arrangement med. For at blive en del af programmet, skal der være offentlig adgang til din aktivitet .

Vil du gerne være med? Så skal du senest den 30. november sende os information om dit arrangement via formularen, som du finder link til nedefor.

Det vi har brug for er følgende:

- Titel på din aktivitet
- Tid og sted
- En meget kort beskrivelse, som kan bruges som salgstekst i et program
- Et foto, som må bruges til markedsføring (hvis du har et).
- Eventuelt et link til billetsalg og hjemmeside

                            [Tilmeld dit arrangement til Årets Grand Prix By 2027 - Kolding](https://podio.com/webforms/30842184/2624623)

## Vigtigt: Du skal selv oprette dit arrangement online

I markedsføringen af Årets Grand Prix By 2027 henviser vi til at se de mange aktiviteter på [Kolding Guiden](https://koldingguiden.dk/ "Kolding Guiden"), som både er en hjemmeside og en app. Det er derfor vigtigt, at du selv opretter dit arrangement online, så det kan komme med.

### Sådan gør du

Gå ind på det der hedder kultunaut og opret din aktivitet. Det er gratis, og indholdet vises blandt andet på [Kolding Guiden](https://koldingguiden.dk/ "Kolding Guiden") og på [Destination Trekantområdet](https://www.destinationtrekantomraadet.dk/aktiviteter#&amp;Area=Kolding-storkommune&amp;ArrKunstner=&amp;ArrSlutdato=6%2F11%202026&amp;ArrStartdato=23%2F10%202026&amp;Billetter=&amp;Genre=&amp;Gratis= "Destination Trekantområdet").

                            [Opret dit arrangement gratis på Kultunaut](https://www.kultunaut.dk/perl/quickadd/type-nynaut)

## Vis omverdenen, at du er en del af Årets Grand Prix By 2027 - Kolding

Husk at du som arrangør også selv skal markedsføre din aktivitet. I den forbindelse skal du gøre opmærksom på, at din aktivitet er en del af Årets Grand Prix By 2027 – Kolding.

Det gør du ved at bruge en grafik, som vi stiller til rådighed, og som du skal bruge på f.eks. plakater, flyers, annoncer osv.

Grafikken vil i løbet af november 2026 blive gjort tilgængelig her på siden.

        ![Visuel identitet for &#xC5;rets Grand Prix By 2027 - Kolding](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/dc13eea8-41a8-4bf3-8d50-ff083bbc939d?width=800)

### Kontakt

Kultur og Event

Eventudvikler:
                            Kristina Ladager

Nytorv 11 , 6000 Kolding

, 6000 Kolding

24831726

kria@kolding.dk

Følg os på [Facebook](https://www.facebook.com/kulturkolding "Facebook") og [Instagram](https://www.instagram.com/kulturkolding/ "Instagram").

[Tilmeld dig vores nyhedsbrev](https://www.kolding.dk/borger/kultur-fritid-frivillighed/kultur/nyhedsbrev "Tilmeld dig vores nyhedsbrev"), der især er relevant for kulturelle foreninger, institutioner, aktører og andre med særlig interesse i kulturlivet i Kolding Kommune.

Husk at du ikke bør sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.
