Skip til hoved indholdet

Musik og spillesteder

Hvad enten du vil høre musik eller selv spille, så har du mulighederne i Kolding Kommune.

Metalrock, pop, jazz, rytmisk musik, klassisk. Uanset, hvad du er til, så kan du få noget til øregangene og opleveren i Kolding. Spillestederne og musikforeningerne leverer både musikalske oplevelser for alle og muligheder for selv at spille og dygtigøre sig inden for musik.

 

Godset

Det regionale spillested Godset byder på rytmiske koncerter af høj kvalitet. Det er også her, du finder øvelokaler. Udover koncerterne i salen på Godset, arrangerer Godset også ved forskellige lejligheder koncerter under åben himmel. 

Læs mere om spillestedet Godset.

 

TRIO

Netværks-og genrespillestedet TRIO skaber masser af koncerter og ekstraordinære jazzoplevelser. Særligt for TRIO er, at de ikke har ét fast spillested, men i stedet holder deres koncerter og arrangementer på flere forskellige lokationer.

Læs mere om TRIO

Kulturskolen Kolding

Kulturskolen Kolding underviser børn og unge i alle aldre i at spille musik selv og arrangerer også koncerter rundt om i byen.

Læs mere om Kulturskolen Kolding.

 

MusikKolding

Foreningen MusikKolding står hvert år bag eller er engageret i arrangementerne KOLD Festival, Sommer ved Søen, Grøn Koncert og Opera på Skamlingsbanken.

Læs mere om Musik Kolding

Nicolai Scene

Nicolai Scene er Trekantsområdets fineste koncertsal for blandt andet klassisk musik. Stedet bruges blandt andet til koncerter og som øvested for lokale orkestre og kor. Scenen kan også lånes af foreninger i Kolding Kommune. Den er egnet til klassisk og folkemusik, foredrag og dans.

Læs mere om Nicolai Scene.

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje