Friluftsfestivalen er to dage, hvor Kolding summer af udendørsoplevelser

Materiale om Get Out 2017

pdfFakta_GetOut_6.1.17.pdf 

Meld dig ind i Facebookgruppen og deltag i planlægningen: Get Out Kolding 2017

Kolding Kommune er gået sammen med Friluftrådet om at skabe Danmarks første friluftsfestival med foreningerne i centrum.

Friluftsfestivalen afholdes i Kolding den 9. og 10. september 2017. Vi kalder den 'Get Out Kolding', og det bliver to dage med masser af spændende udendørsoplevelser for store og små.

Friluftsfestivalen er to dage, hvor Kolding midtby og naturområdet Houens Odde summer af udendørsoplevelser. Lørdag tilbydes borgerne et væld af friluftsaktiviteter i byens blå, grå og grønne rum, og søndag tager dagen udgangspunkt i Naturens Dag og friluftsliv i naturen.

Festivalen handler om friluftsliv i en bred forstand og for alle. Vi vil på festivalen arbejde med flere forskelligartede friluftsoplevelser. Det kan for eksempel være gennem emner som action, street, sundhed/idræt, til vands, til lands, i luften, handicap og andre sårbare grupper, stilhed, læring/formidling, nørd/natur, ophold og overnatning og mad.

Danmarks første friluftsfestival med foreningerne i centrum

Get Out Kolding bliver en festival for alle med udgangspunkt i de lokale foreninger, netværk, virksomheder, studerende og andre aktører, som arbejder med friluftsliv. 

Festivalen tager udgangspunkt i foreningernes daglige aktiviteter og giver dem mulighed for at promovere sig. Vores håb er, at rigtige mange foreninger og andre være med og komme og vise, hvad de kan tilbyde.

- Vi leder efter aktiviteter, der kan vise, hvad friluftsliv er, eller også kan være. Aktiviteter for et bredt udsnit af borgerne, med mulighed for at prøve kræfter med alt fra mountainbike og kajakroning til fuglekigning, bål og meditation i det fri. Kun fantasien sætter grænser, forklarer projektleder for Friluftsfestivalen Nanna Winbladh fra Kolding Kommune.

Vil i være med?

Hvis din forening, virksomhed, netværk eller andet har lyst til at være med til at sætte spot forluftslivet og skabe to dage med et væld af aktiviteter, er i meget velkomne til at kontakte os. Ring eller skriv til:

Nanna Winbladh
Projektleder
Kolding Kommune
nara@kolding.dk 
Tlf.: 30 35 26 12

Pilotprojekt

Friluftsfestivallen i Kolding er arrangeret for og af det frie foreningsliv i Kolding Kommune og er et pilotprojekt, som Friluftsrådet håber på vil brede sig til andre byer under navnet Get Out.

- Vi håber at festivalen kan være med til at vise bredden af friluftslivet og særligt udvikle friluftsliv i byerne, fortæller konsulent ved Friluftsrådet Trine Bergholz Friis. Et ønske er også at festivalen kan være en platform for udvikling af partnerskaber, nye ideer og faciliteter.

Projektet har ophæng i Outdoorstrategien og understøtter miljøpolitikkens fokusområder; byens blå og grønne rum samt oplevelser i det fri.

 

 

 

Artiklen er publiceret 01. november 2016
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey
Denne hjemmeside bruger cookies.
Læs vores cookie-information Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter
Cookies