Foreninger i Kolding Kommune deltager ofte aktivt i kulturelle arrangementer som Kulturnatten.
Uddelingen af kulturprisen er en stor begivenhed ved den årlige Kulturfest. Her er det Bente Malmfred - modtager af prisen i 2012.

Kolding Kommune har et rigt kulturliv - og rigtig meget af dette finder sted i kulturelle foreninger, hvor der danses, forskes i lokalhistorie, synges eller, hvor frivillige på et utal af måder i fællesskab er med til at skabe gode oplevelser for andre.

Der er 320 registrerede foreninger under Folkeoplysningsloven i Kolding Kommune - en del af dem kulturelle.

Der er også foreninger, som arbejder uden for Folkeoplysningslovens rammer. Det gælder mange af de kulturelle og musiske foreninger. Disse foreninger kan du møde til store arrangementer som for eksempel Kolding Kulturnat, der afholdes en gang om året.

Kulturens foreninger  

Fra Kulturafdelingen kan du som initiativtager modtage vejledning og støtte til kulturelle aktiviteter. Det kan dreje sig om støttemuligheder, markedsføring og praktisk afvikling af arrangementer.

Du kan også få vejledning til stiftelse og drift af kulturelle foreninger. Men ved at læse på siden her, finder du allerede en række gode råd og vejledninger, som kan hjælpe dig og din forening på vej.

Kulturafdelingen arrangerer også selv kulturelle begivenheder, varetager informationsvirksomhed og kulturmarkedsføring, og arbejder for at synliggøre og videreudbygge Koldings position og image som en by med et aktivt kulturliv og en markant kulturprofil.

Foreninger, interessegrupper eller enkeltpersoner med et kulturelt formål eller spørgsmål kan henvende sig til kulturafdelingen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 79 79 10 03.

 

 

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey