Startskuddet til 1. Verdenskrig var mordet på det østrig-ungarske tronfølgepar i Sarajevo den 28. juni 1914 begået af den serbiske nationalistgruppe Sorte Hånd.

Den krig, der opstod som følge heraf, kom til at stå mellem Centralmagterne (Tyskland, Østrig-Ungarn og deres allierede: Osmannerriget og Bulgarien) og Triple-ententen (Frankrig, Rusland og Storbritannien samt deres allierede: Belgien, Serbien, Japan, Italien, Rumænien og USA). Krigen udviklede sig hurtigt til en fastlåst skyttegravskrig med enorme tab til følge.

Krigssituationen var i lange perioder fastlåst, fordi den militære teknologi især baseredes på forsvar, hvorfor gennembrud på skyttegravsfronterne var stort set umuligt. Dette ændrede sig dog dels med den russiske revolution 1917, dels med den amerikanske indtræden på krigsarenaen samme år. Udfaldet blev et nederlag for Centralmagterne, og de fredstraktater (Versaillestraktaten, Saint Germaintraktaten, Trianontraktaten, Neuillytraktaten og Sèvresfreden), der blev indgået, fik hårde konsekvenser for de implicerede lande. Hele europakortet blev ændret efter krigsafslutningen og især Tyskland og Østrig-Ungarn følte konsekvenserne heraf.


Danmark neutralt

Ved verdenskrigens udbrud erklærede Danmark sig neutralt, og på den politiske arena var kunsten derfor at opretholde neutraliteten ved at efterkomme enkelte krav fra Tysklands side. Den 1. august indkaldtes 50.000 mand fra sikringsstyrken, idet de skulle demonstrere den danske vilje til at forsvare neutraliteten. I befolkningen var der en generel velvilje overfor England, som dog udviste forståelse for den danske regerings velvilje overfor Tyskland. Begge de krigsførende parter havde sandsynligvis en interesse i at bevare Danmark neutralt.

Befolkningen i Syddanmark tænkte sandsynligvis mest på de danske Sønderjyder, der nu skulle i tysk krigstjeneste, og derfor fyldte England muligvis mindre i Kolding end i København.

Tyskernes nedelag ved krigsafslutningen og Versaillestraktaten gav dog mulighed for at genvinde dele af Nordslesvig, som var blevet afstået til Preussen ved fredsafslutningen 1864. Det skete med Genforeningen 1920.


Litteratur

Bekker-Nielsen, Tønnes et. al. (red): Gads Historieleksikon. 1. udgave, Gads Forlag, 2001.

Scocozza, Benito og Jensen, Grethe: Danmarkshistoriens Hvem, Hvad og Hvornår. 2. udgave, Politikens Forlag, 1999.

     

     

Minde over faldne i 1. Verdenskrig Gudsager Christiansfeld

Foto: Peter D. Jensen

Efter 1. Verdenskrig rejstes under initiativ fra Brødremenigheden i Christiansfeld et minde over 8 navngivne soldater, som var faldet i krigen. Mindestenen er placeret på Gudsager, Brødremenighedens kirkegård, men det præcise tidspunkt for opstilling er ukendt, men det er sandsynligvis rejst i tiden umiddelbart efter krigen.

Nærmeste adresse:
Bag Genforeningspladsen, Kongensgade, 6070 Christiansfeld
Mindesten over nitten faldne under 1. Verdenskrig fra Aller Sogn
Foto: Peter D. Jensen

Efter afslutningen af 1. Verdenskrig, 1918, rejste beboerne i Aller sogn en mindesten over nitten omkomne soldater fra sognet. På stenen, som er placeret på kirkegården ved Aller Kirke, er foruden navnene også angivet, hvor soldaterne faldt, hvilket omfatter såvel øst-som vestfronten.

Aller Sogn hørte på denne tid under Tyskland, ligesom en lang række andre sogne, der nu hører under Kolding Kommune. Derfor finder man i området omkring Christiansfeld mindesten, der vidner om aktiv deltagelse i den første verdenskrig, hvor Danmark var neutralt.

Nærmeste adresse:
Kær Møllevej 15, Aller, 6070 Christiansfeld

Mindesmærker over nitten faldne under 1. Verdenskrig fra Stepping Sogn
Foto: Peter D. Jensen

Efter afslutningen af 1. Verdenskrig rejste beboerne i Stepping Sogn et minde over de faldne fra sognet. Stenen er placeret på kirkegården ved Stepping Kirke og er tydeligt mærket af tidens tand. Navnene kan dog fortsat anes på stenen ligesom stedet, hvor de omkom. Langt de fleste faldt ved Vestfronten, men enkelte har også været ved Østfronten. Indtil Genforeningen 1920 hørte sognene omkring Christiansfeld under Tyskland, fordi området var blevet afstået til Preussen ved fredsafslutningen efter krigen 1864. Derfor faldt mange tidligere Sønderjyder i den første verdenskrig, hvor Danmark var neutralt.

Nærmeste adresse:
Hjørnet Søndre Allé, Langforte. 6070 Christiansfeld, Stepping

Mindesten over otte faldne under 1. Verdenskrig Frørup Sogn
Foto: Peter D. Jensen

Efter afslutningen af 1. Verdenskrig, 1918, rejste beboerne i Frørup Sogn et minde over otte faldne fra sognet. Mindestenen er placeret på kirkegården ved Frørup Kirke.

Sognet hørte i tiden fra fredsafslutningen efter krigen 1864 til Genforeningen 1920 under Tyskland, hvilket er årsagen til at de tidligere sønderjyder måtte deltage aktivt i den krig, hvor Danmark var neutralt.

Nærmeste adresse:
Frørupvej 30, 6070 Christiansfeld, Frørup.
Minde over faldne under 1. Verdenskrig fra Tyrstrup Sogn Christiansfeld
Foto: Peter D. Jensen
Efter 1. Verdenskrigs afslutning i 1918 rejste menighedsrådet i Tyrstrup et minde over de faldne fra sognet. Tyrstrup og Christiansfeld samt flere omkringliggende sogne herunder bl.a. Aller, Stepping, Frørup m.fl. blev afstået til Preussen efter krigen 1864 og kom først under det danske rige igen efter Genforeningen 1920. Derfor deltog beboerne i disse områder aktivt i den første verdenskrig, hvor Danmark var neutral.

På stenens sokkel er indskrevet navnene på de faldne. Inskriptionen på mindesmærkets øverste sten lyder:

Tyrstrup Sogns
Beboere
Rejste denne Sten
Til et Minde om
Deres faldne
I Verdenskrigen
1914-1918
Hvad jeg gør ved du ikke nu
Men du skal forstaa det
Siden efter

Nærmeste adresse:
Gl. Kongevej 9, 6070 Christiansfeld
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey