Tour de France kommer til Danmark i 2022 og ikke som først planlagt i 2021. Det er bestyrelsen bag Tour de France i Danmark, Grand Départ Copenhagen Denmark I/S, blevet enige med den franske løbsarrangør om. Der forventes ikke ændringer i de tre danske etaper som følge af udskydelsen.

Bliv frivillig til Tour de France i Kolding Kommune og kom med i forreste række!
Ingen store events kan afvikles uden hjælp fra engagerede frivillige. Det samme gælder, når den 3. etape af Tour de France 2022 kører gennem Kolding Kommune.

I Kolding Kommune vil der i forbindelse med etape 3. den 3. juli 2022 være opgaver til minimum 200 frivillige. De frivillige skal primært bemande vejafspærringer, men andre opgaver kan også komme på tale.

Kolding Kommune er i dialog med lokale foreninger, som gerne vil være hjælpe til ved Tour de France 2022. Der er endnu ikke åbent for tilmeldinger, men hvis jeres forening gerne vil engagere jer i det frivillige arbejde i forbindelse med Tour de France, er i velkomne til at kontakte koordinator ved Kolding Kommune, Peter Ginnerskov på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Åbning for tilmelding som frivillige til 3. etape af Tour de France 2022 vil blandt andet blive annonceret her på kommunens hjemmeside.

OBS: Frivillige skal være fyldt 18 år og tale godt dansk.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey