Det er den københavnske tegnestue A-A Collective, der står bag designet af den nyfortolkede æresporten.

Et af de vel nok mest ikoniske billeder fra Genforeningen i 1920, er billedet af Kong Christian 10., der ridder over grænsen nord for Christiansfeld og ind i Sønderjylland på den hvide hest. I 2021 – og med et års forsinkelse grundet Covid-19 - opfører Kolding Kommune en moderne fortolkning af den oprindelige æresport i et samarbejde med de lokale metalvirksomheder TORA og Sjølund.

Æresporten ano 2021 er designet af tegnestuen A–A Collective, og kommer til at bestå af massevis af stålrør, der tilsammen skal danne en moderne fortolkning af den ikoniske æresport. Forslaget fra A-A Collective blev valgt på baggrund af en designkonkurrence udskrevet af Kolding Kommune for at finde det bedste bud på en nyfortolkning af æresporten. I alt blev der indsendt 39 forslag.

”Den kulturelle tyngde i opgaven gjorde det interessant for os at deltage. Det er en historisk begivenhed, og der er derfor meget spændende materiale for os som en research-baseret og kreativ tegnestue at arbejde med”, siger Martin Marker fra A-A Collective.

Den færdige æresport får et luftig og nærmest flygtig udtryk, som hele tiden ændrer sig afhængig af, hvorfra man ser den.

Minder om Triumfbuen

Vinderen af designkonkurrencen er valgt af en særlig udvalgt jury har gennemgået alle 39 indkomne forslag og fundet vinderen. Et af jurymedlemmerne er borgmester i Kolding Kommune, Jørn Pedersen.

”Der kom rigtig mange spændende bud på en nyfortolkning. Da jeg så forslaget fra A-A Collective tænkte jeg på Triumfbuen i Paris. Ikke i direkte udtryk, men i format og styrke. Nyfortolkningen afspejler respekten for det højtidelige der var dengang, den historiske arv og viser hvad Kolding Kommune kan i dag inden for design og stålproduktion”, siger Jørn Pedersen.

A-A Collective skal opføre den nyfortolkede æresport i samarbejde med de to lokale stålvirksomheder; TORA A/S og Sjølund A/S, som også står for at finansiere produktionen af porten.

Juryen bestod af:
Jesper W. Jensen, Managing Director hos TORA A/S
Søren Ravn Jensen, CEO hos Sjølund A/S
Kaj G. Nielsen, formand for Genforenings- og Grænsemuseet
Jørn Pedersen, borgmester i Kolding Kommune
Jesper Elkjær, formand for kulturudvalget i Kolding Kommune
Karen Grøn, Museumsdirektør på Trapholt Grevinde Sussie Hjorhøy af Rosenborg

Fejring af Genforeningen
Egentlig skulle den officielle fejring af 100 året for Genforeningen i Kolding Kommune finde sted den 10. juli 2020. Men coronaens indtog i Danmark betyder, at den planlagte fejring er flyttet til juni 2021. Den præcise dato er endnu ikke fastlagt.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey