Afstemningen i 1920
Skamlingsbanken sangerfest i 1919

I lyset af COVID-19 er det ikke muligt at gennemføre den planlagte fejring af 100-året for Genforeningen i Kolding Kommune. Den planlagte sangerfest på Skamlingsbanken 6. juni og den officielle fejringen den 10. juli udskydes derfor til 2021.

Vi markerer 100-året for den afstemning, som i 1920 sikrede, at Sønderjyderne kunne genforenes med Danmark. Oplev den traditionsrige afstemningsfest, som bl.a. byder på taler, fællessang og livemusik leveret af Slesvigske Musikkorps.

I juli 1919 markerede man på Skamlingsbanken den kommende Genforening med en kæmpestor sangerfest med kor fra hele landet. I 2020 markerer Kolding Kommune og Sangens Hus Genforeningen med netop dét: En stor sangerfest på Skamlingsbanken.

Vær med, når vi samler nogle af Danmarks allerbedste korsangere til koncerter, fællessang og andre spændende indslag på det historiske sted mellem bøgeskove og grønne bakker.

Oplev blandt andre et af Danmarks mest kendte kor, Musica Ficta, under ledelse af komponist og dirigent Bo Holten. Opera på grænsen lægger også vejen forbi, og det samme gør Slesvigske Musikkorps sammen med Haderslev Pigekor.

Hele Sangerfesten afsluttes med en kæmpe fællessang, hvor kor fra hele landet synger sammen med publikum under ledelse af dirigent Carsten Seyer-Hansen. Dagens konferencier er Mathias Hammer.

Kig også forbi Genforeningsbussen fra Sønderjyllands Museum og udstillingen Stemmeboksen.

 

Sangerfesten er arrangeret af Sangens Hus og Kolding Kommune.

 

Arrangementet afholdes den 6. juni 2020 kl. 9.30 - 15.00.

Gratis entré.

Tag med til den officielle markering af Genforeningen i Kolding Kommune på 100-året for den historiske dag, hvor kong Christian X red over grænsen på sin hvide hest.

Glæd dig til en festlig dag med musik, taler og deltagelse af gæster fra det danske kongehus herunder H.M. Dronning Margrethe. Oplev også det imponerende syn af Garderhusarregimentet, som rider med på ruten fra Frederikshøj til Christiansfeld.

Fejringen foregår ved den gamle grænse ved Frederikshøj og på Genforeningspladsen i Christiansfeld og afsluttes med en kortere andagt i Tyrstrup Kirke.

 

Arrangeret af Kolding Kommune

 

Programmet for fejringen er endnu ikke offentliggjort.

Det er gratis at deltage i fejringen. 

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey