Foto: A.S.O

Pssst. Regions Syddanmark har oprettet en særlig temapulje med titlen 'Bevægelse i hele regionen', som måske kan være relevant at søge også. Læs mere Regions Syddanmarks Kulturpulje.

Tour de France kommer til Danmark i 2022 og ikke som først planlagt i 2021. I den forbindelse er der midlertidigt blevet lukket for ansøgninger til Kolding Kommunes Tour de France-pulje. Den nye ansøgningsfrist vil tidligst ligge i foråret 2021. Datoen offentliggøres her på siden samt i pressen.

Når Tour de France kommer til Danmark i 2022, lægger Kolding Kommune asfalt til en del af den ca. 170 km lange etape fra Vejle til Sønderborg. Dét vil Kolding Kommune gerne fejre sammen med foreninger, virksomheder, borgere og frivillige. Derfor har Kolding Kommune etableret en pulje til aktiviteter og initiativer, der understøtter foreninger og andre lokale aktørers bidrag til fejringen i forbindelse med Tour de France 2022.

Hvis du gerne vil tage initiativ til en aktivitet, som kan gøre Tour de France 2022 i Kolding Kommune festlig, sjov og synlig, så kan du søge. Puljen vil være åben for ansøgninger fra sportsforeninger, kulturelle foreninger, institutioner, enkeltpersoner og øvrige aktører, der ønsker at understøtte fejringen i forbindelse med Tour de France 2022.

De Tour-relaterede aktiviteter skal tænkes i bred forstand som initiativer, der kan aktivere lokalsamfundet og ”få hele Kolding i gult”. Tourens vej gennem Kolding Kommune skal være en begivenhed, som alle kan tage del i. Der kan for eksempel være tale om elementer til en folkefest, udsmykning, cykelløb eller andre aktiviteter, der skaber opmærksomhed om Touren.

Aktiviteterne skal foregå i perioden op til Tour de France dvs. i første halvår af 2022 eller på selve løbsdagen den 3. juli.

 

Der er afsat 300.000 kr. til lokale initiativer

  • Tilskud gives til arrangementer og initiativer, der har Tour de France som tema i en bred forstand, og som medvirker til at løbsdagen og perioden op til bliver en festlig begivenhed, som alle er velkomne til at tage del i.
  • Aktiviteten skal finde sted i Kolding Kommune.
  • Der forventes som minimum en selvfinansiering på 50 pct. Selvfinansiering er ud over den økonomiske del f.eks. brugt arbejdstid, kørsel, produktion, entreindtægter, salgsindtægter m.v.
  • Der skal være offentlig adgang til arrangementet, men der må gerne opkræves entre.
  • Projekter, der understøtter Kolding Kommunes fokusområder cirkulær økonomi eller design, prioriteres.
  • Der lægges vægt på, om projektet planlægges og afvikles i et samarbejde mellem flere lokale parter og organisationer.
  • Arrangørerne skal sikre markedsføring af deres aktivitet.
  • Der lægges op til, at modtagerne af midler skal bruge Unesco Creative Cities logo i deres markedsføring. De skal samtidig – i det omfang det kan godkendes af Grand Depart Copenhague – bruge Tour de Frances’ side-logo.

Arrangørerne skal efterfølgende indsende regnskab for arrangementet.

I forbiondelse med udskydelsen af Tour de France i Danmark til 2022, er det i øjeblikket ikke muligt at søge puljen. EN ny ansøgningsfrist vil ligge tidlisgt i foråret 2021. Datoen offentliggøres her på siden samt i pressen. 

De indkomne ansøgninger behandles i Økonomiudvalget. 

Ansøgere, som har søgt puljen inden flytningen af Tour de France til 2022, vil blive kontaktet via mail og få mulighed for at opretholde deres ansøgninger.

Spørgsmål? Hvis du har spørgsmål til puljen eller Tour de France 2022 i Kolding Kommune, er du meget velkommen til at kontakte Kultur og Event. Du kan kontakte:

Kristina Ladager Eventudvikler Tlf.: 79 79 17 36 M.: 24 83 17 26 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hvis du gerne vil søge midler fra Tour de France-puljen, skal du udfylde en formular. I den forbindelse skal du vedhæfte en beskrivelse af dit projekt eller din ide samt et budget.

 

Ansøgningsformularen er ikke tilgængelig i øjeblikket.  

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey