Det er så dejligt ude i naturen. Den er nemlig politisk spin-fri zone. Når vandrefalk yngler på Skærbækværket, og bramgæssene ses overalt, er årsagen den simple, at de har det godt. Når brun pletvinge forsvinder, er årsagen, at dens levesteder bliver af dårligere og dårlige kvalitet. Naturen lyver ikke, og derfor er det træls at være naturpolitiker – det er nemlig svært at spinne en musvåge om til en hvepsevåge.

Vi har det med at tage de bynære skove for givet. I Kolding er vi så heldige at have Marielundsskoven liggende midt inde i byen. Dejlige kulisser for naturoplevelser for store og små. Når det handler om sjældne arter, og om den bevaringsværdige biodiversitet, er de bynære skove overraskende nok også de rene oaser. Her kan man ofte finde masser af sjældne arter.

Nogle sommerfugle har det næsten for let. Tænk at lægge æg på brændenælder, på raps eller på tidsler. Man skal ikke flyve meget omkring, før man finder et nyt fremragende sted at yngle, og uanset hvor man befinder sig i landet, er der rigeligt at spise - om ikke andet så inde i folks haver på sommerfuglebuske og deslige. Den slags heldige sommerfugle lyder navne som dagpåfugleøje og kålsommerfugle.

Kender du det, at man står og nyder en kop kaffe ved siden af sin bil, og pludselig lyder der et decideret brag oven på bilen? Forskrækket kigger man op, for hvem kaster dog sten sådan en dejlig forårsmorgen? Oven på bilen ligger et endog meget stort insekt. En bille. Den ligger på ryggen og spræller febrilsk for at vende sig og overvinde chokket: Bilens blanke overflade var ikke en sø. Vandkalven blev snydt!

Det er nærmest ubegribeligt. Når man for 30 år siden gerne ville se havørn, Europas største rovfugl, var det smarteste, man kunne gøre at drage med på ørnetur til Skåne. Det var man faktisk nødt til, for havørnen var vildt sjælden i Danmark, og yngel var der slet ikke tale om.

Man kan sjældent åbne en avis uden, at spalterne flyder over med fortællinger om naturens tilbagegang. Engblommerne er næsten væk, det samme er rylen, storken, svalehalen og mange andre.

Ingen anden blomst i kongeriget kan tiltrække sig så stor opmærksomhed fra eksklusive bestøvere som blåhat. Navnet er i virkeligheden umådeligt misvisende, for den er ikke - og har aldrig været - blå. Den er lyserød eller lysviolet, og den er fantastisk!

"Kryyyy, kryyy, kryyy", lyder det højt gjaldende ud over Stenderup Nørreskov. Så kan det nok være, at man vågner.

Vinteren står for døren, og alle de blomster og insekter, som prydede sommerlandskabet, er nu for længst forsvundet eller i dvale.
Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey