Klagefrist er tirsdag den 18. juni 2019.

Kolding Kommune meddeler en godkendelse for ejendommen Højvejen 40, 6094 Hejls.

Godkendelsen omfatter følgende:

* Der vil ikke ske nogen ændringer i eksisterende stalde, og der vil ikke blive bygget nyt.

* Et produktionsareal på 3.812 kvm.

* Samlet overfladeareal af de 2 eksisterende gyllebeholdere på i alt 998 kvm.

Kolding Kommune har behandlet projektet efter § 16a, stk. 2 i husdyrbrugloven. Kolding Kommune har vurderet, at projektet kan gennemføres uden væsentlige påvirkninger af miljøet, landskabet og naboer. Udkastet har været i 30 dages høring, og der indkom ingen bemærkninger til udkastet.

Hvad kan man klage over? Retlige spørgsmål samt kommunens vilkår og vurderinger.

Hvem kan klage? Ansøger, klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer samt enhver der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald.

Hvem er klageinstans? Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Hvortil skal klagen sendes? Din klage skal indsendes via Klageportalen, som findes under Nævnenes Hus på https://kpo.naevneneshus.dk. Du kan også finde Klageportalen via www.borger.dk og www.virk.dk. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der indgives uden om Klageportalen, med mindre der er en særlig grund til fritagelse. En anmodning om eventuel fritagelse skal sendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Samtidig bedes du give Kolding Kommune besked om anmodningen. Så ved kommunen nemlig, at der er en klage på vej. Hvis Miljø- og Fødevareklagenævnet fritager dig, skal kommunen oprette klagen for dig i Klageportalen.

Hvem kan hjælpe? https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-ogfoedevareklagenaevnet/vejledning/ kan du finde en vejledning til, hvordan du anvender Klageportalen eller søger om fritagelse for brugen. Du kan desuden kontakte Callcentret på telefon 7240 5600, som er åben mandag-fredag, kl. 9-15.

Hvad er klagefristen? Den 18. juni 2019. Det vil sige, at klagen senest på det tidspunkt skal være tilgængelig for myndigheden i Klageportalen, og klager skal have betalt gebyr og endelig godkendt klagen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Kolding Kommune via Klageportalen.

Hvad er lovgrundlaget? Lovbek. nr. 1020 af 6. juli 2018 om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Hvad koster det at klage? Privatpersoner skal betale 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen, og du har indbetalt gebyr for klagen.

Søgsmålsfrist: Søgsmål til prøvelse af afgørelsen ved domstolene, skal være anlagt inden 6 måneder fra meddelelsesdatoen for afgørelsen.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey