Skip til hoved indholdet

Årets Bæredygtighedshelt 2022

Bæredygtighedshelt tegning af maskotten

For femte gang vil Kolding Kommune kåre Årets Bæredygtighedshelt (Tidligere Årets Klimahelt) for at hylde de lokale ildsjæle, som gør en ekstraordinær indsats for bæredygtighed her i Kolding Kommune.

Årets Bæredygtighedshelt 2021 var Espen Juul Sørensen. Espen er købmand i Rema1000 i Sydbanegade og fik prisen for at mindske butikkens madspild, som han gør ved at donere overskudsmad til trængte borgere via Kolding Madhjælp og frugt og grønt fra butikken til Koldings fælles køleskab som alle kan tage mad fra drevet af Food Reformers i Riberdyb10. Espen har også et tæt samarbejde med Jobcenteret, hvor mennesker på kanten af arbejdsmarkedet får en chance bag kassen i butikken.

Årets Bæredygtighedshelt er en bæredygtighedspris, som Kolding Kommune hvert år uddeler til en person, der inspirerer andre til - og selv gør en ekstraordinær indsats for - at skabe en bæredygtig udvikling. Og nu er tiden inde til at give titlen videre til en anden lokal ildsjæl, som gør en forskel for bæredygtighed her i Kolding.

Fakta

Kolding Kommune uddeler for femte gang prisen som Årets Bæredygtighedshelt (Tidligere Årets Klimahelt.)

Årets Bæredygtighedshelt 2022 bliver kåret til Kolding Kulturnat fredag den 2. september ved Bæredygtighedshuset på Jernbanegade 3.

Læs mere om Kolding Kommunes Bæredygtighedsstrategi

Bliv opdateret på tidspunkt for uddeling af prisen. Følg facebooksiden Bæredygtighedshuset – Grøn i Kolding

Nominér din kandidat til Årets Bæredygtighedshelt

Hvis du har et bud på en kandidat til Årets Bæredygtighedshelt 2022, så udfyld formularen nederst på siden senest den 31. maj.

Det er Natur, Miljø og Klimaudvalget, som afgør, hvem der løber med prisen. Nomineringerne vægtes i forhold til, hvordan initiativerne er med til at understøtte Kolding Kommunes Bæredygtighedsstrategi ’Kolding2030 – Sammen skaber vi fremtidens bæredygtige samfund’, som har fokus på seks temaer: sundhed, klima, natur, vand, ressourcer og fællesskaber.

Der er lukket for nomineringer - fristen var den 31. maj 2022